Efter analyse-skandalen: Vores fjorde får stadig langt mere kvælstof, end landbrugspakken forudså

Det danske vandmiljø modtager fortsat mere kvælstof fra landbruget, end regeringen forudsatte i den landbrugspakke, som blev vedtaget sammen med Dansk Folkeparti ved udgangen af 2015. Det fremgår af foreløbige tal, som Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har offentliggjort.

Tallene stammer fra et udkast til den såkaldte Novana-rapport, som Aarhus Universitet udarbejder for Miljøstyrelsen. Den giver et overblik over tilstanden af det danske vandmiljø.

Analyseskandale har forsinket 2016-opgørelse

2016-udgaven er, hvad angår kvælstoftudvaskning, voldsomt forsinket på grund af de forkerte og misvisende analysemetoder, som to laboratoriefirmaer har anvendt gennem en årrække.

Ifølge pressemeddelelserne fra Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har styrelsen nu modtaget et udkast til den endelige 2016-rapport fra Aarhus Universitet. Udkastet var endnu ikke offentliggjort, da researchen til denne artikel fandt sted, men Ingeniøren fik det tilsendt umiddelbart inden offentliggørelsen, så det kan læses i bunden af artiklen.

Pressemeddelelserne fremhæver, at udvaskningen af kvælstof faldt fra 77.000 tons i 2015 til 62.400 tons i 2016. Udvaskningen varierer stærkt fra år til år, hovedsageligt som følge af mængden af regn, og netop 2015 var et meget vådt år.

Den korrigerede udvaskning faldt, men der er lang vej

Med tal, som er korrigeret for regnvejret, faldt udvaskningen fra 61.500 tons i 2015 til 59.200 tons i 2016. Det fremgår af det regneark, som lægger til grund for udkastet til rapporten, og som Ingeniøren har fået aktindsigt i fra Aarhus Universitet.

Landbrugspakken forudsatte, at tilførslen af kvælstof ville falde kontinuerligt. Det blev også kaldt baselineeffekten. Forskerne havde forudset et samlet fald over ni år, som regeringen endte med at splitte ud på hvert af de ni år, et regne-trick, som endte med at koste tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen jobbet, fordi forskerne afviste den tilgang.

Ikke desto mindre er baselineeffekten stadig en væsentlig del af landbrugspakken. Det skyldes, at forskerne forventer, at udvaskningen falder.

Halvdelen af faldet skyldes, at landbruget bliver bedre til at udnytte gødningen. Den anden halvdel, at der kommer mindre bidrag fra luften, blandt andet fordi vi bliver bedre til at rense kvælstofilter (NOx) fra forbrænding.

Med baselineeffekten var landbrugspakkens forudsætning, at udvaskningen i 2021 skulle være nede på knap 51.500 tons. I 2016 skulle den, hvis effekten fordeles over en årrække, have ramt godt 54.500 tons, altså 4.700 tons mindre, end de foreløbige opgørelser viser.

Vi skal helt ned på 42.000 tons for at redde fjordene fra iltsvind

I den forbindelse er det værd at bemærke, at for at opnå god miljøtilstand, sådan som EU forlanger, i vores 119 forskellige havområder, så skal udvaskningen helt ned på 42.000 tons. Det har forskere fra Aarhus Universitet tidligere beregnet.

De 42.000 tons forudsætter endda, at reduktionerne er optimalt fordelt mellem de 119 områder. Vi står med andre ord overfor endnu større krav, hvis vi skal undgå yderligere iltsvind, og landbrugspakken udskød de reduktioner til årene efter 2021, som der endnu ikke foreligger nogen aftale om.

Udvaskningen af kvælstof ligger også stadig over årene fra 2010-2013, da det var lavest. Det er dog med forbehold for, at opgørelserne for tidligere år kan blive ændret, efterhånden som Aarhus Universitet tygger sig gennem konsekvenserne af analyseskandalen. Foreløbig har forskerne kun set på 2016-prøverne.

Miljøminister: Glædeligt, at det går den vej, som regeringen håber

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) afviser at stille op til interview eller på skrift forholde sig til Ingeniørens spørgsmål om, hvad der skal til, før regeringen vil justere på landbrugspakken. I en pressemeddelelse siger han i stedet:

»Det er meget glædeligt, at foreløbige tal fra Aarhus Universitet viser, at udledningen af kvælstof til havet er mindre i 2016 end den var i 2015. Vi skal hele tiden se kvælstoftallene over en periode af år, men det siger sig selv, at det er en kæmpe gevinst for miljøet, når kvælstoftallene falder, som vi også har håbet på fra regeringens side,« lyder hans reaktion.

Det lykkedes ikke umiddelbart at få yderligere kommentarer fra ministeren, men han fremhæver dog, at det endnu er for tidligt at konkludere på de samlede konsekvenser af den forkerte analysemetode.

Miljøstyrelsen pointerer i sin pressemeddelelse, at i de seneste fem år er mellem 5.800 og 6.500 tons kvælstof hvert år blevet udledt sammen med spildevand fra land. Den øvrige udvaskning, altså ca. 90 procent, stemmer fra, hvad styrelsen kalder »diffuse bidrag fra det åbne land«.

Da vi først modtog nedenstående udkast umiddelbart inden publiceringen af denne artikel, vil vi sætte stor pris på, at læsere, som finder interessante pointer, bidrager i debatten under artiklen.

Aarhus Universitets udkast til rapport om udvaskning af kvælstof i 2016 by Ingenioeren on Scribd

Denne artikel er opdateret 10. april med tal fra en aktindsigt i materiale fra Aarhus Universitet.