Efter alvorlige forskningsflop: Har forskerne for frie rammer?

Illustration: MI Grafik

Det står skidt til med forskningen. Rigtig skidt. For lidt styring og for mange uansvarlige forskere fører til, at al for meget forskning er direkte spild af penge, lyder den kontante kritik fra den amerikanske professor Daniel Sarewitz, der gennem mange år har analyseret samspillet mellem forskningspolitik og videnskabelige resultater.

Et indlæg fra ham i tidsskriftet The New Atlantis har fået debatten om, hvad der er god forskning, til at blusse voldsomt op i USA, og Ingeniøren har bedt en række nøglepersoner fra den danske forskningsverden forholde sig til Sarewitz’ kritik. De erkender, at forskningssystemet langtfra fungerer perfekt:

»Der er for megen vægt på at publicere meget frem for at publicere noget klogt. Der fører til ikke-reproducerbar forskning, slicing (hvor forskerne opdeler deres resultater i mindre enheder, red.) og falske forsøg,« siger formanden for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christiansen.

Masser af eksempler

Ifølge kritikerne skyldes problemerne langtfra kun rene svindlere som Milena Penkowa eller den italienske forsker Paolo Macchiarini, der for nylig sendte rystelser gennem Karolinska Institutet i Stockholm.

Blandt eksemplerne nævner de en episode, hvor en amerikansk virksomhed for nogle år siden ville efterprøve 53 banebrydende forskningsresultater, men kun kunne bekræfte 6 af disse.

Eller da en skotsk forsker sidste år undersøgte flere end 1.000 artikler med dyreforsøg og fandt store fejl og mangler i artikler fra selv anerkendte forskere fra eliteuniversiteter.

Behov for bedre oprydning

Som forskningsdirektør Thomas Sinkjær fra Villum Fonden, der gennem mange år stod i spidsen for Danmarks Grundforskningsfond, udtrykker det:

»Vi skal være meget bedre til at rydde op i dårlig forskning.«

Professor Søren Rud Keiding fra Aarhus Universitet, der er formand for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion under Det Frie Forskningsråd, mener også, at man har undervurderet behovet for validering.

Daniel Sarewitz mener dog ikke, at det kun drejer sig om at justere på nogle knapper her og der:

»Systemet er baseret på, at forskeres frie leg inden for selvvalgte emner er til gavn for samfundet og borgerne. Det er ikke tilfældet,« hævder han.

Gør institutionerne ansvarlige

Hans forslag er, at samfundet holder institutionerne direkte til ansvar for, at de udfører forskning til gavn for andre end dem selv. Og ifølge Carsten Gaarn-Larsen, der er præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, har Daniel Sarewitz fat i noget helt rigtigt:

»Det er helt afgørende, at nogen påtager sig et ansvar for, at forskningen skal være til nytte,« siger han.

Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, er enig i, at det er altafgørende, at forskningen har en målsætning.

»Men den kan både komme udefra og fra forskeren selv.«

Den enkelte forskers ansvar

På den måde læner han sig op ad tanken om, at den enkelte forsker har et selvstændigt ansvar – en slags Scientific Social Responsibility som en pendant til det mere velkendte begreb Corporate Social Responsibility – som ikke mindst Carlsbergfondets formand, professor Flemming Besenbacher, er talsmand for.

Thomas Sinkjær mener også, at Sarewitz går galt i byen, når han afskriver forskernes egen dømmekraft for, hvad god og relevant forskning er.

Men over for Ingeniøren fastholder Daniel Sarewitz sin kritik:

»Jeg mener ikke, det er de enkelte forskeres ansvar, at de opfører sig på en måde, som systemet tilskynder. Vi bliver nødt til at designe programmer og institutioner, der kan skabe viden, som kan bruges til at løse problemer.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er at forskerne maales paa antal publikationer om egen forsking og ikke paa at verificere andres forskning eller saagar at laese andres publikationer.

Hvis den eneste vej til kontraktforlaengelse, en fast ansaettelse, avancement er at pumpe et stoerre antal artikler ud end dine kolleger er enhver time brugt paa at checke andre forskeres resultater spildt. Det burde ikke vaere saadan.

At nedlaegge forskningen helt eller kun lave produktudvikling er ikke svaret.

  • 16
  • 0

Det lyder som om han har fået det vendt lidt om.

»Systemet er baseret på, at forskeres frie leg inden for selvvalgte emner er til gavn for samfundet og borgerne. Det er ikke tilfældet,« hævder han.

Forskere kan ikke lave fri leg i dag. De er kraftigt styret økonomisk, og det eneste økonomer kan styre efter og forstå, er antal af publikationer. Og der er kilden til problemet.

  • 18
  • 0

Ligesom flere herover skriver kan jeg heller ikke kende det billede der tegnes i artiklen af forskere som spilder tiden på selvvalgt forskning og smider penge ud af vinduet. Hvis der er noget som føre til spildt og / eller dårlig forskning, så er det den utroligt stramme økonomiske og (kortsigtede) politiske styring (der ændre sig hver gang vi får en ny regering) og deraf manglende kontinuitet, kombineret med de direkte åndsvage krav til publicering, samt ensidigt fokus på at forskningen hurtigt skal kunne omsættes til penge ("Fra forskning til faktura"). Det var et problem da jeg arbejdede i forskningsverdenen for snart 15 år siden, og er så vidt jeg kan bedømme kun blevet værre siden.

  • 15
  • 0

Helt enig. Artiklen er hurtig til at skyde skylden på den "fri leg", men underbygger ikke dette. Hvis artiklen havde lavet statistik over forskning, hvis emne er dikteret af indsatsområder, og anden forskning, og havde nået set en afgørende forskel i resultater/krone, så kunne man se nærmere på det, men det er ikke sket. Selv en sådan undersøgelse kan skævvrides af, at indsatsområder typisk er kortsigtede: De skal helst lede til produkter indenfor få år, hvor grundforskning kan have meget lang tidshorisont, og endda synes nytteløst på det tidspunkt, hvor forskningen laves. Thomas Hardy sagde en gang, at hans område af matematikken (talteori) var den reneste form for matematik, fordi den absolut ingen praktiske anvendelser havde. Men det er netop talteori, der ligger til grund for de fleste krypteringsmetoder, specielt public key kryptering (assymetric cyphers).

Men det er givetvis rigtigt, at måling på antal af publikationer tilskynder dårlig forskning: Helst noget, der kan skæres ned til minimale publicerbare enheder, og forskning, der kræver fordybelse i årevis (ja, nærmest blot månedsvis), fravælges som værende en for stor risiko for karrieren.

Det er heller ikke så længe siden, at en chef fra Novo udtalte, at den fri forskning er essentiel for deres forretning, idet de bygger på resultater, der ikke ville være opnået med sektorforskning.

  • 11
  • 0

Hvor ved vi fra, at forskningskvaliteten er faldet? Kan det tænkes, at problemet altid har eksisteret, men at vi er blevet bedre til at opdage det?

  • 1
  • 0

Problemet er at der ikke er nok der læser de mange publicerede artikler til at skramlet bliver sorteret fra.

Men der er ikke kun en enkelt årsag, der er mange, f.eks:

Tåbelige "new public management" regler hvor man måler forskeres værd på vrøvl i metermål, frem for på faktiske resultater.

En ikke mindre vigtig årsag er at de store videnskabelige "udgivere" skovler mere kasse ind, jo mere der kører igennem møllen, men udgør en procentvist stadig snævrere flaskehals for de videnskabelige modsvar ("letters", "comments" etc.) der skal rydde op i våset.

Sidst men ikke mindst er forskningsverdenen blevet meget større.

Siden Kina "genindtrådte" i phd-ræset i 1978, er de gået fra 18 to over 100.000 phd'er per år.

Typisk skal en phd dokumentere 3 artikler for at få stemplet i fagforeningsbogen så alene der er der 300.000 nye artikler som skal igennem møllen.

  • 7
  • 0

Synes at kritikken er relevant - omend det er vigtigt at holde for øje at det jo ikke er al forskning der rettes kritik imod. Som jeg læser artiklen, er det en kritik af nogen dele af forskningen som helhed og ikke kun i DK.

Problematikken omkring fri forskning og forskningsbevillinger vil jeg holde mig fra, for det er en hvepserede... Men litteratursøgning består efterhånden mest i at sortere irrelevant og misvisende skrald fra, og det bør der gøres noget ved hurtigst muligt.

Vil skyde på at 50%, eller mere, af de artikler jeg har fået til review, har manglet basale informationer for hvordan forsøgene re-produceres. Det der nedslår mig er, at dette sjældent er noget andre reviewers har kommenteret. Desuden oplever jeg mange studier, der splittes op i flere artikler, uden at dette har andet formål end at øge antallet af publikationer. Ikke nødvendigvis symptomatisk for DK, men som overordnet betragtning er det desværre ved at blive normen. Problemet ligger i mine øjne i review-processen, som få, desværre, har tid til at bruge den nødvendige tid på, og som er baseret på et etisk grundsæt, der halter efter nutidens krav forskerne. Kunne kan tænke sig at universiteterne også blev målt på mængden og ikke mindst kvaliteten af deres ansattes reviews?

  • 4
  • 0

Det er måske en påstand med overskriften, men jeg mener den måde eleverne i dag skal testes, måles og have karakterer hele vejen igennem, støtter at forskere på samme måde skal "bevise deres værd" med mange publikationer. Hvis min påstand er rigtig, vil det kun blive værre i fremtiden.

  • 0
  • 0

Beklager, men det er det rene Anders And at forsøge at styre forskningen hvis der er tale om reel forskning!

Forskning går netop ud på at finde nye veje på en given problemstilling - og kendes vejen i forvejen - eller det positive resultat, så er der netop ikke tale om reel forskning.

Der er egentlig kun en farbar vej. Fjern det ugudelige fokus på 100% succes og lad forskerne fejle - det kan man nemlig lære af og som salig PH udtalte - ting tager tid.

Mvh Lars

  • 2
  • 0

Hvis dette princip havde været gennemført for 60-70-80 år siden, var blandt andre Niels Bohr blevet fyret på mørkegråt papir.

Selve ideen om "Fra forskning til faktura" er uhyrlig. Den fremmer videreudvikling af allerede kendte teknologier og hæmmer nytænkning som f.eks. at det er muligt at bygge flyvende maskiner, der er tungere end den luft de fortrænger.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten