Efter afsløringer om predatory publishing: Universitet lægger afstand til æres-professor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter afsløringer om predatory publishing: Universitet lægger afstand til æres-professor

Illustration: Syddansk Universitet

Han er en af klodens mest indsigtsfulde, når det gælder molekylær fysik, kvantefysik og kvantekemi.

Han har i over fire årtier publiceret og publicerer stadig forskningsresultater i velansete videnskabelige tidsskrifter.

Han har senest publiceret i maj i 2018 – over 173 gange har han samlet set publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Syddansk Universitet(SDU) har derfor givet den amerikanske professor i fysik John R. Sabin ærestitlen adjungeret professor ved SDU. En ærestitel som ifølge det danske universitets egne retningslinier tildeles »personer på et højt fagligt niveau, som universitetet ønsker at bevare eller skabe tættere tilhørsforhold til«.

Uafbrudt siden 1. september 1992 har John R. Sabin været adjungeret professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Men nu distancerer universitetet sig fra John R. Sabin.

»De adjungerede professorer har vi ikke så meget styr på, kan man sige, og det er meget perifert, at han er tilknyttet til os,« siger dekanen for SDU’s Naturvidenskabelige Fakultet, Marianne Holmer.

Hendes udtalelse skal dog holdes op imod, at John R. Sabin har udført undervisning og forskningssamarbejde hos SDU i en årrække. Blandt andet udarbejdet adskillige publikationer i fællesskab med Jens Oddershede. Han var på daværende tidspunkt SDU’s rektor og er nu formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, hvis ansvar det er at give uafhængig og uvildig forsknings- og innovationspolitisk rådgivning til uddannelses- og forskningsministeren.

Deres seneste studie sammen stammer fra maj 2018. Det handler om beregningen af energi i atomer og ioner og fremgår på Sabins' SDU-publikationssite, som universitetet selv løbende opdaterer.

Advarer selv imod anbefalet tidsskrift

Ingeniøren har vist dokumentation for, at John R. Sabin anbefaler, publicerer editorials hos og plæderer for udbredelsen af såkaldte videnskabelige Open Access-tidsskrifter hos udgiveren OMICS International; en udgiver, som bredt regnes for at være en såkaldt predatory publisher.

Begrebet beskriver et firma, der modtager penge fra forskere for at få publicere forskningsresultater og foregiver at have et stringent peer review – altså den fagfællebedømmelse, som skal sikre at nye forskningsresultater vitterligt holder stik og at f.eks. svagheder ved et studie er redegjort og belyst.

Læs også: Forsker bortvist, da han afslørede kollegers brug af fuptidsskrifter

Målt på omsætning og antal af udgivelse og tidskrifter er OMICS muligvis klodens største predatory publisher.

Når danske universiteter skal udse sig et passende Open Access-tidsskrift at publicere i, anvender de selv hvid- og sortlister hos Cabells International eller DOAJ (Directory of Open Access Journals). Begge steder er OMICS International bandlyst, fordi peer reviewet hos tidsskrifter under OMICS halter eller er ikke-eksisterende.

Ikke desto mindre støtter den adjungerede SDU-professor John R. Sabin altså OMCIS. Som beskrevet mandag, har Ingeniøren har været i kontakt med ham via e-mail. Årsagerne til hans motivation for at støtte OMICS ligger dog stadig hen i det uvisse. Sabin er ordknap og har valgt ikke at svare udførligt eller på alle tilsendte spørgsmål.

Han skrev, at han »finder det passende« at støtte udbredelsen af OMICS-tidsskrifter, og at »Forskere bør kunne være tilknyttet til hvilken som helst gruppe, de har lyst til«.

Læs også: Fysikprofessor anbefaler fup-tidsskrift, mens SDU kæmper imod

Et voksende problem

SDU gav i samme artikel udtryk for, at universitetet ikke støtter predatory journals:

»Det er noget vi forsøger, at holde vores forskere langt væk fra. Lige præcis OMICS er ikke en udgiver, jeg kender allermest til, men belært af den her sag, du har rejst, skal vi have lidt ekstra tjek på de adjungerede professorer,« sagde dekanen for SDU’s Naturvidenskabelige Fakultet, Marianne Holmer til Ingeniøren.

Hun uddyber nu:

»Vi har forskere, som selv har været udsat for det her(predatory publishing og predatory journals, red.). Det skete i 2018, så det er et meget nyt fænomen. Forskerne er nu opmærksomme på, at de forsøges at blive fisket af sådanne tidsskrifter. Vi gør alt, hvad vi kan for at opdage det og forebygge ved at klæde forskerne på, så de ikke bliver fanget. Derfor tager vi også afstand fra OMICS.«

Hvad vil I gøre ved tilfældet med en adjungeret professor, som bakker op om OMICS?
»Nu er det jo en meget løs adjungering. Han sidder ovre i Florida, har ikke været på SDU i mange år, og han er professor emeritus.«.

Du sagde, det er et nyt fænomen. OMICS har været fremme siden 2007. Mange udenlandske universiteter har i årevis advaret mod firmaet og predatory publishing. Hvorfor mener I så, at det er et nyt fænomen?

»Der må jeg bare konstatere, at blandt mine forskere… altså jeg tror, at som erfarne forskere ved man nøjagtigt hvilke tidsskrifter du vil publicere i, og at det skal peer reviewes. Der er du ikke i tvivl. Der har du den erfaring. Men jeg kan så se på vores unge forskere, at de har ikke samme erfaring. De kan for eksempel blive bondefanget på en konference, hvor de bliver spurgt, om de vi ikke vil publicere i det her tidsskrift. Og så får de måske sagt ja til noget, de ikke skulle have sagt ja til,« siger Marianne Holmer.

Hvis vi kigger på fænomenet omkring predatory publishing og predatory journals helt overordnet set kan det være svært at afdække konsekvenserne. Efter din vurdering hvor alvorligt er der her fænomen overordnet set?
»Vores unge forskere er da udfordret på det, fordi de er under pres for at publicere meget. Deres CV´er er utrolig vigtige, når de skal konkurrence om stillinger og forskningsmidler. Så jeg kan se, de er nogen lette ofre. Det er et stigende problem,« siger Marianne Holmer.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

Udover OMICS International fra Indien er WASET fra Tyrkiet en anden yderst aktiv predatory publisher. En igangværende kortlægning foretaget af Ingeniøren viser, at over 115 forskere fra de tekniske, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter på danske universiteter siden 2009 har betalt for at publicere konferenceabstracts og forskningsartikler i tidsskrifter udgivet af disse to predatory publishers.

Med undtagelse af IT-Universitetet og CBS har alle danske universiteter betalt penge til OMICS eller WASET for at offentliggøre forskning. I tilfældet med SDU ligesom de øvrige danske universiteter viser Ingeniørens undersøgelse, at brugen af WASET og OMICS-tidsskrifter fordeler sig ligeligt og er foretaget af alle typer af niveauer – fra ph.d-studerende til professorer med lang anciennitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan ikke undgå at betale for open access.
Man betaler også for open access artikler i de såkaldte kvalitets tidsskrifter, så hvad er problemet? Man har også altid skulle betale for særtryk af artikler. Det slipper man for med open access til digitale filer.
Dvs. kvaliteten af et tidskrift har intet med, om man skal betale eller ikke for at publicere! Der er andre ting der regulerer kvalitet, bl.a. citeringer.
Alle forskere på et felt ved, hvilke journals, der er de bedste at publicere i karrieremæssigt, men der skal også være plads til nye tidskrifter kan opstå og Omics er et nyere felt på mange videnskablige områder, som måske i starten ikke er så let at publicere andre steder. Jeg har selv lavet gratis peer review for mange typer af tidskrifter på samme måde. Problemet er nærmere peer revieweren, der fordi vedkommende aldrig betales, måske bruger for lidt tid på det.
Personligt siger jeg nu nejtak til alle peer review opgaver, hvor jeg ikke har free access at se den resulterende artikel. Hvis alle forskere gjorde det samme ville alle tidsskrifterartikler have åben access.
Jeg synes Ing.dk's journalist skulle sætte sig bedre ind i emnet og ikke anvende den bastante interview stil, som om forskere, der publicerer i open access tidskrifter er forbrydere.

  • 1
  • 0

Hej Katrine
Tak - du har helt ret. Det blev tilføjet i efterfølgende redigeringsfase ifht. underrubrikken. Jeg har været inde og ændre nu.
Mvh Mads Nyvold

  • 1
  • 0

Hej Allan
Tak for dine kommentarer.

Jeg ved ikke, hvorfor du har fået indtrykket af, at Ingeniøren skulle mene, at det er problematisk som udgangspunkt at publicere i OA-tidsskrifter. Det er ikke tilfældet. Jeg kan oplyse, at vi også har fået en del henvendelser om, at vi skulle have været for positivt stemte og presset på for udbredelsen af OA indenfor forskningspublicering.

Du skriver desuden:

”Man betaler også for open access artikler i de såkaldte kvalitets tidsskrifter, så hvad er problemet?”.
Problemet er, at nogle forskere ved danske universiteter vælger at publicere i tidsskrifter, hvor der er mange offentligt tilgængelige oplysninger om, at disse tidsskrifters peer review er tvivlsom, tilfældig eller ikke-eksisterende.

Betalingsdelen i sig selv er ikke det vi fokuserer på og er egentlig irrelevant. Det er kvaliteten af peer reviewet, og hvorfor disse tiddskrifter bliver anvendt, som er relevant.

Du skriver desuden:
”Alle forskere på et felt ved, hvilke journals, der er de bedste at publicere i karrieremæssigt, men der skal også være plads til nye tidskrifter kan opstå og Omics er et nyere felt på mange videnskablige områder, som måske i starten ikke er så let at publicere andre steder.”

At alle forskere ved hvilke tidsskrifter, som er de bedste at publicere i karrieremæssigt, er en påstand. Hvis det foreholdt sig sådan: Hvorfor vælger nogen forskere så at publicere i nogle tidsskrifter, som nærmest ikke bliver læst, som afføder minimale citationer og som risikerer at underminere tiltroen til deres forskning, som ellers kan være yderst valid?

Årsagerne til hvorfor forskere publicerer i bestemte tidsskrifter, deres overvejelser og viden herom er et felt, som der er sparsomt forsket i eller undersøgt herhjemme. Ligeledes forskernes viden om eller manglende viden, hvilke tidsskrifter de bør publicere i eller undgå at publicere i. Når det gælder predatory publishing er forskningen endnu mere sparsom.

Et af de første studier står SDU bag med titlen Being a deliberate prey of a predator - researchers’ thoughts after having published in predatory journal
Studiet blev publiceret i sidste uge, og vi har en artikel på vej. Indtil videre kan studiet læses her:
http://findresearcher.sdu.dk/portal/files/...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten