Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa

Illustration: Thales Nederland BV

På en efterårsdag i 2015 brydes atmosfæren over Hebriderne af et interceptormissil, der rammer og uskadeliggør et kortrækkende ballistisk missil. Interceptormissilet af typen SM3 er affyret fra en amerikansk destroyer, og det er første gang, det sker uden for USA.

Vi er til øvelse i Nordatlanten med skibe og mandskab fra ni deltagerlande, og missilernes møde i atmosfæren udgør efter 60 års tilløb en milepæl for Natos ballistiske missilforsvar i Europa.

Herhjemme arbejder Forsvars­ministeriet lige nu på et beslutningsgrundlag for, hvordan det danske bidrag til Natos missilskjold skal se ud. Danmark har givet tilsagn om at bidrage med nye radarer på søværnets Iver Huitfeldt-fregatter, men et centralt spørgsmål i den politiske diskussion bliver, om danske fregatter også skal udrustes med SM3-missiler.

Dansk diskussion forude

»Fra dansk side må man træffe en politisk beslutning om, med hvilken styrke man ønsker at kunne tilbyde afskrækkelseskapacitet til Nato. Skal man selv have evnen til at forsvare sig med interceptormissiler, eller er det nok at levere radardata til andre nationer, som så vil forsvare os? Det ligger der en stor politisk diskussion om forude,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker ved Københavns Universitet og tidligere orlogskaptajn.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

Efterårets missilnedskydning var også første gang, at et af de amerikanske skibe til missilforsvar, de såkaldte Aegis-skibe, affyrede et interceptormissil med hjælp fra europæiske radardata, nærmere bestemt fra en hollandsk fregat. Mens Danmark overvejer nye radarer til missilforsvar på søværnets fregatter, gennemførte Holland nemlig allerede sidste år en tilsvarende radaropgradering på den første af fire fregatter i De Zeven Provinciën-klassen.

»Næste skridt er at udnytte og teste den kapacitet i mere udfordrende scenarier med henblik på at levere den første integrerede luft- og missilforsvarskapacitet til Nato inden for de kommende år,« siger Fred Douglas, kommandørkaptajn i det hollandske søværn og projekt­ansvarlig for øvelsen.

Læs også: Sådan bidrager den danske radar til kampen mod IS

Det første landbaserede missil­forsvarssystem med både radarer og interceptormissiler forventes klar i Rumænien allerede i år, og i 2018 følger et tilsvarende system i Polen.

Dermed træder Europa efter mere end 60 års tilløb ind i den tredje og afsluttende fase i oprettelsen af et operativt ballistisk missilskjold.

»Nato er i disse år nødt til at transformere sig selv i lyset af et uforudsigeligt trusselsmiljø. Truslen om ballistiske missiler kan potentielt komme mange steder fra, både fra statslige og ikke-statslige aktører, og vi har reelt ikke noget billede af hvor,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Operationelt i 2018

Planerne om et missilskjold har rumsteret i Nato-kredse siden de første amerikanske forsøg på at udvikle interceptormissiler mod russiske missilangreb i 1950’erne. De aktuelle planer om en såkaldt European Phased Adaptive Approach (EPAA) til beskyttelse mod iranske mellemdistance- og kortrækkende missiler blev søsat af Barack Obama i 2009. Systemet bliver oprettet i tre faser fra 2011 til 2018 og er bygget op omkring de amerikanske Aegis-skibe.

Læs også: Dansk radarproducent vil levere missilforsvar til Danmark

Natos daværende generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, erklærede systemet operationelt i 2012 efter etableringen af et kontrolcenter i tyske Ramstein og udstationeringen af de første amerikanske Aegis-skibe i Middelhavet under fase ét. Men det er først med oprettelsen af landanlæg i Rumænien og Polen i 2016 og 2018, at Europa selv opnår kapacitet til at nedskyde ballistiske missiler.

»Jeg tror personligt på, at vi er tæt på at opnå kapacitet til ballistisk missilforsvar i Europa. I øjeblikket er den kapacitet dog fortsat dybt afhængig af amerikanske ressourcer,« siger Fred Douglas.

I 2018 ventes alle fire hollandske fregatter også at være udstyret med de langtrækkende SMART-L ELR-raderer, og samme år bliver både de europæiske landanlæg og de amerikanske Aegis-skibe udrustet med den næste generation af SM3-­­mis­siler med længere rækkevidde.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. Menneskenes atomvåben er ekstremt farlige for menneskeheden som helhed.

  2. Vi har indtil videre kun anvendt 2 atomvåben i krig, bla. fordi der har været det man kalder "Balance of terror" eller "Mutual assured destruction." ...

Den balance rykker vi nu på, og det er ikke derfor ikke mærkeligt at Putin rasler med sablen, der skulle måske også være missilskjold på Ruslands dørtrin; Ukraine ?

Dog sikrer ICBM ubådene på blå og rød side, at der stadig er en balance, de kan nok komme så tæt på deres mål, ihvertfald blå mål, at der ikke er en chance for at skyde dem ned.

"Truslen om ballistiske missiler kan potentielt komme mange steder fra, både fra statslige og ikke-statslige aktører, og vi har reelt ikke noget billede af hvor,« siger Jens Wenzel Kristoffersen."

Bemærk ordet "potentielt", mig bekendt er der ingen ikke-statslige aktører der endnu har affyret ballistiske missiler, og når/hvis de gør det vil de blive bombet tilbage til stenalderen. Generelt tolererer vi jo ikke at vores fjender har legetøj on par med vores, så det skulle vi nok hurtigt få stoppet.

  • 2
  • 7

Der er en fejl i andet afsnit af dit indlæg - ordenes rækkefølge er ikke ligegyldig.

Der skal naturligvis, i overensstemmelse med de faktiske forhold stå:
"Da Putin rasler med sablen, er det derfor ikke mærkeligt at vi nu rykker på balancen."

  • 8
  • 3

Det er nok ikke Putin vi skal være bange for, men nærmere lande/stater/organisationer der er uafhængig/ligeglade med de "stores" spilleregler. Hvis de får fat i et enkelt atommissil eller selv laver et, omend primitivt, missil så skal vi være i stand til at nedskyde det inden det bringes til sprængning.

  • 2
  • 1

Niels, under de præmisser, så vil jeg mene at en organisation/land der er ligeglad med spillereglerne og har haft resurserne til at skaffe sig et atomvåben, sikkert også vil have resurserne til at få det smuglet til et passende mål.
Derudover hvis det virkelig var ønsket at missilskjoldet skulle være et fredeligt projekt mod terrorists og rogue nations, hvorfor så ikke lægge det i FN regi, så russere, indere og kinesere kan være med ?

  • 4
  • 6

Jan, ja har jeg ikke fået skrevet ikke for meget ?

Det ballistiske skjolds jordenheder og aegis krydser skibe med interceptors er jo ikke noget der bliver hevet som en tryllekunst op af hatten, nu da Europa pludselig bliver bange for Rusland.
Det har været under udvikling i lang tid. Se evt. denne [artikel] (http://www.spiegel.de/international/world/...) fra 2008.

Det missilskjold er en fortsættelse af et gammelt våbenkapløb, og russernes modtræk er deres dyreste våbenprojekt; Bulava ICBM der affyres fra ubåde, så de kan undgå lang rejsetid og derved eksponering mod missilskjold elementer.

Missilskjoldet er ikke fredsskabende ! Ikke under de forhold det er under.

  • 4
  • 7

Rusland har længe været i gang med at opgraderer deres atom arsenal med et offensivt perspektiv, så drop hykleriet om at det er NATO som skubber på balancen. Noget af det første Putin gjorde var at ændre Ruslands atomdoktrin fra forsvar til angreb. Og hvis Putin vil lege våbenkapløb igen, så taber han hurtigere end Sovjet gjorde.

  • 7
  • 3

dem der lever af at sælge våben her er NATO en god ide. det er det NATO handler om i dag våbenhandel til en masse bange mænd der er ansat hos militæret i hele Europa.
det vil tage Rusland 48 timer så vil det russiske flag stå fra Kirkenes til Portugal. men Rusland ønsker fred ikke krig

  • 0
  • 7

Man tror jo det er løgn når man læser hvad du skriver.

Jeg syntes næsten du skulle ta' og pille "shift", "komma" og "punktum" -knapperne af dit tastetur. At de forvolder omfattende skade for både din person og budskab er jo tydeligt!

Og har du iøvrigt et par vilde påstande, så smid gerne et link eller to.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten