Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa

På en efterårsdag i 2015 brydes atmosfæren over Hebriderne af et interceptormissil, der rammer og uskadeliggør et kortrækkende ballistisk missil. Interceptormissilet af typen SM3 er affyret fra en amerikansk destroyer, og det er første gang, det sker uden for USA.

Vi er til øvelse i Nordatlanten med skibe og mandskab fra ni deltagerlande, og missilernes møde i atmosfæren udgør efter 60 års tilløb en milepæl for Natos ballistiske missilforsvar i Europa.

Herhjemme arbejder Forsvars­ministeriet lige nu på et beslutningsgrundlag for, hvordan det danske bidrag til Natos missilskjold skal se ud. Danmark har givet tilsagn om at bidrage med nye radarer på søværnets Iver Huitfeldt-fregatter, men et centralt spørgsmål i den politiske diskussion bliver, om danske fregatter også skal udrustes med SM3-missiler.

Dansk diskussion forude

»Fra dansk side må man træffe en politisk beslutning om, med hvilken styrke man ønsker at kunne tilbyde afskrækkelseskapacitet til Nato. Skal man selv have evnen til at forsvare sig med interceptormissiler, eller er det nok at levere radardata til andre nationer, som så vil forsvare os? Det ligger der en stor politisk diskussion om forude,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker ved Københavns Universitet og tidligere orlogskaptajn.

Efterårets missilnedskydning var også første gang, at et af de amerikanske skibe til missilforsvar, de såkaldte Aegis-skibe, affyrede et interceptormissil med hjælp fra europæiske radardata, nærmere bestemt fra en hollandsk fregat. Mens Danmark overvejer nye radarer til missilforsvar på søværnets fregatter, gennemførte Holland nemlig allerede sidste år en tilsvarende radaropgradering på den første af fire fregatter i De Zeven Provinciën-klassen.

»Næste skridt er at udnytte og teste den kapacitet i mere udfordrende scenarier med henblik på at levere den første integrerede luft- og missilforsvarskapacitet til Nato inden for de kommende år,« siger Fred Douglas, kommandørkaptajn i det hollandske søværn og projekt­ansvarlig for øvelsen.

Det første landbaserede missil­forsvarssystem med både radarer og interceptormissiler forventes klar i Rumænien allerede i år, og i 2018 følger et tilsvarende system i Polen.

Dermed træder Europa efter mere end 60 års tilløb ind i den tredje og afsluttende fase i oprettelsen af et operativt ballistisk missilskjold.

»Nato er i disse år nødt til at transformere sig selv i lyset af et uforudsigeligt trusselsmiljø. Truslen om ballistiske missiler kan potentielt komme mange steder fra, både fra statslige og ikke-statslige aktører, og vi har reelt ikke noget billede af hvor,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Operationelt i 2018

Planerne om et missilskjold har rumsteret i Nato-kredse siden de første amerikanske forsøg på at udvikle interceptormissiler mod russiske missilangreb i 1950’erne. De aktuelle planer om en såkaldt European Phased Adaptive Approach (EPAA) til beskyttelse mod iranske mellemdistance- og kortrækkende missiler blev søsat af Barack Obama i 2009. Systemet bliver oprettet i tre faser fra 2011 til 2018 og er bygget op omkring de amerikanske Aegis-skibe.

Natos daværende generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, erklærede systemet operationelt i 2012 efter etableringen af et kontrolcenter i tyske Ramstein og udstationeringen af de første amerikanske Aegis-skibe i Middelhavet under fase ét. Men det er først med oprettelsen af landanlæg i Rumænien og Polen i 2016 og 2018, at Europa selv opnår kapacitet til at nedskyde ballistiske missiler.

»Jeg tror personligt på, at vi er tæt på at opnå kapacitet til ballistisk missilforsvar i Europa. I øjeblikket er den kapacitet dog fortsat dybt afhængig af amerikanske ressourcer,« siger Fred Douglas.

I 2018 ventes alle fire hollandske fregatter også at være udstyret med de langtrækkende SMART-L ELR-raderer, og samme år bliver både de europæiske landanlæg og de amerikanske Aegis-skibe udrustet med den næste generation af SM3-­­mis­siler med længere rækkevidde.