Efter årtier med fyringer: Danmark får 25.000 nye industri-job
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter årtier med fyringer: Danmark får 25.000 nye industri-job

I årevis har industrien i Danmark været lig med outsourcing og massefyringer. Nu ser det ud til, at en omvæltning er på vej, som kan betyde 25.000 flere job frem mod 2020, skriver Jyllands-Posten.

Fremskrivningen er udarbejdet af Dansk Metal, Dansk Industri, en række økonomer og branchefolk, skriver avisen.

Professor Poul Rind Christensen fra Syddansk Universitet vurderer, at danske virksomheder snart ikke kan sende flere led af produktionen til udlandet. Resten af processen er for højtspecialiseret til at flytte. Den vurdering bakker Jens Nyholm, partner og direktør for konsulentvirksomheden IRIS Group, op. Konsulentvirksomheden har lavet en række analyser om fremtiden for industrijob i Danmark.

»Det, som er tilbage, er typisk mere kompleks produktion i mindre serier, og det beholder virksomhederne ofte i Danmark. Efterspørgslen på varer, som kræver meget viden, er stigende, mens efterspørgslen på masseproducerede ting er stagneret. Det varsler godt for de danske produktionsvirksomheder,« siger Jens Nyholm til Jyllands-Posten.

Alene i 2013 er beskæftigelsen ifølge Jyllands-Posten og tal fra Danmarks Statistik faldet med 6.000 i industrien. Mellem 2000 og 2012 er beskæftigelsen samlet set faldet med 30 procent i de danske produktionsvirksomheder, skriver Jyllands-Posten.

Den nye forudsigelse er dog en helt anden end den, det amerikanske konsulenthus Boston Consulting Group kom med i starten af 2013. Her vurderede konsulenthuset, at Danmark frem mod 2020 står til at miste 64.000 industrijob på grund af netop outsourcing, der ifølge det amerikanske konsulenthus ikke står til at stoppe foreløbigt.

Læs også: Rapport: Hvert femte job i den danske industri forsvinder

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@ John Vedsegaard

Citat: "Så hjalp det altså at få en rød regering :)"

Ja da. De gennemførte jo den borgerlige efterlønsreform og den borgerlige dagpengereform. Det har hævet arbejdsudbudet og dermed presset lønningerne, hvilket gør vores lønningen stort set ikke er steget de seneste år. Det har øget vores konkurrenceevne, og vil derfor skabe fremgang i beskæftigelsen.

Så, tak til Helle Thorning, for gennemførsel af de borgerlige reformer, som nu viser de positive resultater for virksomhederne. Regninger betaler alle vi som arbejder, i form af øget arbejdsudbud som sænker vores lønstigninger og gør at vi først kan gå pension som 69-årige (indekseres yderligere opad) i stedet for som 60-årige. Hvad gør "arbejderpartierne" dog ikke mod arbejderne for at gavne kapitalisterne i industrien?

Før VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale aftalte tilbagetrækningsreformen i 2011, lød prognosen, at der ville være 110.937 efterlønnere i 2013, og at man først ville komme under 100.000 i 2019.
Det niveau er allerede nået. I årets andet kvartal var der 98.482 personer på efterløn. Det er første gang siden 1990, at under 100.000 personer er på efterløn.

Det var altså ikke arbejdsløse som kom i arbejde, hvilket havde gavnet arbejderne. Det er efterlønsmodtagere som er blevet på arbejdsmarkedet efter de er fyldt 60 år.
Vi må formode de arbejdere hellere ville have været på efterløn. Det kom de ikke-nikke-nej.

  • 4
  • 3

Måske er det arbejderne ønsker højere produktivitet, og bedre konkurrence evne.

Måske skal man slet ikke se arbejdsmarkedet som en kampplads, men snarere som et sted for symbiose.

Måske er det ikke så givende at holde op som 60 årig - måske er der flere der hellere vil deltage, spille en rolle, og gøre noget.

Måske er det ikke så enkelt at arbejdere bare vil ha´ løn og ikke vil arbejde, mens arbejdsgivere bare vil ha´ arbejdere til at knokle men ikke vil give noget løn.

Måske kan det være en symbiose, hvor vi deler opgaver, ansvar, overskud, til fælles fordel.

Jeg ser i alle fald ingen fordel i at DK bliver til et samfund hvor der ingen ting sker - hvor der ingen produktion er. Jeg vil ikke lade Kineserne og de andre økonomier i Asien have alt glæden ved at bygge det hele.

Peter Madsen

  • 1
  • 0

Samfundet blev forandret så meget i årene 2006-2008, at de fleste af os formentlig ikke opdagede, hvad der skete. Det er uklart for mig, om den nævnte fremskrivning i realiteten forudsætter, at en del outsourcing og rationaliseringer rulles tilbage, så det danske arbejdsmarked igen bliver, som det var før 2006.
Kompleks produktion i mindre serier kan andre lande sandsynligvis også tilbyde.

Noget andet er, at bekymring for konkurrenceevnen passer dårligt med betalingsbalancen i forhold til udlandet og valutabeholdningen. Til gengæld passer et lavt lønniveau godt til en udbredt modvilje mod omkostninger herunder mod betaling af fuld pris for sine indkøb. Noget af det sjove er, at den arbejdstid, der bruges til socialt samvær og private gøremål fremfor de opgaver, medarbejdere og ledelse er ansat til, sjældent nævnes som en faktor, der reducerer konkurrenceevnen.

Det nævnes heller ikke som en faktor, at fx. det tyske uddannelsessystem er mere rettet mod den private sektor, mens de danske videregående uddannelser er mest rettet mod den offentlige sektor. Jeg gætter på, det kan gøre en forskel for konkurrenceevnen, hvis fx. en typisk tysk erhvervsleder har en teknisk uddannelse, mens en typisk dansk erhvervsleder har en økonomisk uddannelse, hvorved den tyske erhvervsleder kender sine produkter, mens den danske erhvervsleder kender sine regnskaber og sin bonusordning.

  • 0
  • 0

Måske er det ikke så enkelt at arbejdere bare vil ha´ løn og ikke vil arbejde, mens arbejdsgivere bare vil ha´ arbejdere til at knokle men ikke vil give noget løn.

Du glemmer kunder og investorer. Det er vist i høj grad kunder, der vil have medarbejdere til at knokle, men ikke vil betale for sine indkøb. Tidligere var der endda en tendens til, at arbejdsgivere slet ikke ville ansætte ansøgere, der ikke var en høj løn værd, men gerne konkurrerede om de bedste medarbejdere ved at tilbyde høje lønninger og gode personalegoder.

Jeg ved ikke, om alle lønmodtagere bare vil have løn og ikke vil arbejde, men synes, mange lønmodtagere bruger påfaldende meget tid på utilfredshed med bl.a. EU, skattetryk, mennesker uden for arbejdsmarkedet og noget, de ikke gider betale for. Det er utilfredshed, nyhedsmedierne lægger op til.

  • 0
  • 0