Efter års forsinkelse: Nu skal afløseren for Hubble-rumteleskopet omsider af sted

Plus23. december 2021 kl. 15:5716
Efter års forsinkelse: Nu skal afløseren for Hubble-rumteleskopet omsider af sted
Kunstnerisk illustration, der viser James Webb Rumteleskop ude i rummet. Illustration: NASA.
Budgetoverskridelser og lange forsinkelser er historien om udviklingen af James Webb Space Telescope. Nu ser astronomerne frem til at få en kikkert, der kan se tilbage til kun få hundrede millioner år efter big bang.
Artiklen er ældre end 30 dage

Astronomer verden over ser med spænding frem til juledag.

På den dag skal en Ariane 5-raket efter planen løfte et teleskop på lige over 6 ton – alt inklusive – op i rummet fra Kourou i Fransk Guyana.

Det sendes på en kurs mod det såkaldte Lagrangepunkt 2 (L2) ca. halvanden millioner kilometer ude i rummet på forlængelsen af linjen fra Solen til Jorden.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
27. december 2021 kl. 15:55

Som også nævner hvad der bekymrer mig mest, nemlig den avancerede udfoldning af både solskærm, hovedspejl m.m.</p>
<p><a href="https://youtu.be/cp_7AJseYYc">https://youtu.be/cp_7AJseYYc</a></p&gt;
<p>Damn, jeg håber alt lykkes. ?

Som sædvanlig en meget fin og pædagogisk video fra Scott Manley. Jeg kan godt lide at han medtager den IKEA-ispirerede samlevejledning for teleskopet:https://twitter.com/Astronomy_Matt/status/1470101215698685956

Astrofysikeren Dr. Becky - som også laver nogle fine videoer - gennemlever noget der ligner "11 minutes of terror" i køkkenet under opsendelsen, mens hun steger kalkun:https://www.youtube.com/watch?v=YXjPgDol2jE

Heldigvis er de første to atomatiske udfoldninger af systemer på teleskopet - solpaneler og antenne - gået godt og nu venter "Mid Course Correction Burn 1b", hvor det - udover korrektion af kursen - åbenbart gælder om ikke at skubbe for meget til teleskopet, så det fortsætter ud over L2 og forsvinder i rummet.

Nu følger så de mere komplicerede udfoldninger af systemer på teleskopet. Fingers crossed.

15
26. december 2021 kl. 05:31

Som også nævner hvad der bekymrer mig mest, nemlig den avancerede udfoldning af både solskærm, hovedspejl m.m.

https://youtu.be/cp_7AJseYYc

Damn, jeg håber alt lykkes. ?

13
25. december 2021 kl. 18:43

Hvorfor anvender man L2, når satelliten alligervel ikke er i skygge. Er det bare for at have et stabilt "sted" til den?

Det er et temmelig kompliceret kompromis, men firkantet sagt er L2 den billigste sted at at holde et videnskabeligt instrument længst muligt væk fra solen, uden at komme så langt væk at solceller bliver utilstrækkelige.

GAIA har ligget derude i nogle år allerede.

Ulempen er at selve L2 altid ligger i skygge og er fyldt med støvpartikler og muligvis også større klumper, så teleskoper som GAIA og James Webb skal lave et kredsløb om selve L2 punktet der bringer dem udenfor jordens skygge.

Derfor er det med stabiliteten så som så, når man ikke kan ligge direkte i den "gravity-well" som L2 udgør (for at undgå støvet), tvinges man til et kun næsten stabilt kredløb hvor man lejlighedsvist må give et skub med en raket for ikke at drive bort.

Blandt de mindre ulemper er at man ikke kan bruge en parabolantenne til at kommunikere med jorden, for den peger (også) direkte på solen.

Der er også noget med "halen" af jordens magnetfelt, men jeg kan ikke huske om det er en fordel eller en ulempe.

10
24. december 2021 kl. 14:49

James Webb er designet til at observere galakser som er længere væk end dem Hubble kan observere. Det foregår så på længere bølgelængder pga. større rødforskydning. Og lyset er svagere pga. større afstand.

9
24. december 2021 kl. 12:44

Det nye teleskop skulle altså have andre kameraer og detektorer end Hubble-rumteleskopet. Det stod også klart fra begyndelsen, at det nye rumteleskop måtte have et større spejl til at opsamle strålingen, end Hubble-rumteleskopet havde, <em>da strålingen kom længere væk fra og derfor var svagere.</em>

Længere væk fra end fra Hubbles position?

Jeg tror afstanden mellem Hubbles og James Webbs positioner er het negligeabel ift. hvor strålingen kommer fra.

8
23. december 2021 kl. 17:46

Hvorfor anvender man L2, når satelliten alligervel ikke er i skygge. Er det bare for at have et stabilt "sted" til den?

Jorden vil stadig skygge for en del af solstrålingen, hvilket er krævet for at holde temperaturen tilstrækkelig langt nede for teleskopet.

En anden fordel i L2 er, at det er lettere at kommunikere med teleskopet, da det hele tiden befinder sig i omtrent samme retning og afstand i rummet i forhold til jorden.

Hvis det ikke var i L2, skulle Webb givetvis enten have sit eget kredsløb om solen eller være i et kæmpestort kredsløb om jorden og være langt bedre termisk isoleret fra solstrålingen og strålingen fra jorden og månen. Det ville nok på alle leder og kanter have givet næsten uoverstigelige tekniske udfordringer.

7
23. december 2021 kl. 17:01

Hvorfor anvender man L2, når satelliten alligervel ikke er i skygge. Er det bare for at have et stabilt "sted" til den?

6
27. januar 2021 kl. 17:42

Fra artiklen:"Efter begyndervanskeligheder og en fejlkonstruktion, som krævede, at astronauterne på rumstationen måtte udføre lidt ekstra servicearbejde..."Dette er da vist definitivt forkert. Hubble-servicemissionerne var dedikerede rumfærgemissioner, som absolut ikke havde noget med ISS at gøre. Mig bekendt har Hubble og ISS på intet tidspunkt været bare nogenlunde i nærheden af hinanden (selv om de selvfølgelig begge er i Low Earth Orbit (LOE)).

5
27. januar 2021 kl. 09:24

I L2 fylder Jorden 0,49 grader og Solen 0,53 grader. Jorden kan altså næsten blokere for Solen i L2, men det kræver at rumskibet er placeret på linien, der går gennem Solens og Jordens centrum.

James Webb er i kredsløb om L2 og går således ikke gennem Jordens skygge. Det er derfor teleskopet har sin egen parasol med i form af 5 lag kapton film. Den form for isolering kaldes iøvrigt MLI (Multi Lags Isolering) og er ganske snedigt fundet på: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Multi-layer_insulation

4
Videnskabsredaktør -
26. januar 2021 kl. 23:29
Videnskabsredaktør

Korrekt. Rettet.

3
26. januar 2021 kl. 23:16

"På grund af universets udvidelse vil elektromagnetisk stråling, der udsendes i form af synligt lys med en bølgelængde lige under en nanometer..."

Tror I mener en mikrometer, ikke? Synligt lys er 400-700 nanometer, mens stråling under en nanometer er røntgenstråling.

1
26. januar 2021 kl. 20:04

I modsætning til Hubble-rumteleskopet er det ikke muligt at servicere James Webb-rumteleskopet, når det først er sendt ud i rummet. Enten virker det, eller også er det en total fiasko. Og det sidste vil ikke være til at bære.

Arrh, det kan vel fjernstyres?

I et af vores utallige matematik-kurser på "Sletten" lavede vi et projekt om La Grange punkter, hvor vi computersimulerede en bane om et sådant. Man må hellere regne rigtigt, ellers kan banen blive lang og "mærkelig". Vi fandt vist "fejlen" og banen ;)

Yngre mennesker tonser skidtet i simulationen, men vi "gamle" er fra en tid, hvor man havde lært "at gøre prøve". Husker at jeg sad for mig selv i labben og fandt fortegnsfejl en mass i vores beregninger. Trail and error.