Efter 82 år: Farvel til talemaskinen Frøken Klokken

Et billede af den engelske talemaskine, der blev sat i brug i 1970 til afvikling af Frøken Klokken- Illustration: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation)

Den 30. november er sidste arbejdsdag for Frøken Klokken hos TDC NET.

I 82 år har hun troligt forsynet danskerne med præcise klokkeslæt, og alene det første år blev der ringet 11,6 millioner gange til Frøken Klokken.

Det tal er siden da faldet betragteligt, og i dag bliver foretaget mellem 5-7.000 opkald til Frøken Klokken om måneden. Især de senere år har Frøken Klokken fået mindre at lave. I dag er antallet af opkald en fjerdedel af, hvad det var for blot fire år siden.

Derfor har TDC NET valgt at sende tjenesten på en velfortjent pension ved udgangen af november i år.

»Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken. Antallet af brugere på tjenesten har været støt faldende over de seneste år, da funktionaliteten er overtaget af eksempelvis mobiltelefoner,« siger Robert Dogonowski, kommerciel direktør i TDC NET.

Før Frøken Klokken blev sat i drift i 1939, blev der ringet omkring fire millioner gange om året til landets telefoncentraler med det ene formål at få oplyst klokken. Illustration: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation)

Frøken Klokken var en af de tidligste eksempler på en stemmestyret assistent, dengang kaldet en talemaskine. Mens nutidens stemmeassistenter som Siri og Alexa kan reagere på kommandoer, så prellede enhver protest af på den nydelige, men ubønhørlige, stemme der tilhørte telefonistinde Anna Sommer. Teknisk er Frøken Klokken et automatisk tidssignal der udsendes hvert tiende sekund over det danske telefonnet. Det betyder at der er indtalt 8.640 klokkeslæt, der så blev læst op over et døgn. Ordene var brændt på i alt seks glasplader som blev aflæst af fotoceller. Teknikken minder en del om CD'en.

Det blev første gang sat i drift tilbage i 1939 af KTAS (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab) og blev landsdækkende i takt med telefoncentralernes automatisering. Talemaskinen kostede 30.000 kroner, og var placeret i Telefonhusets kælder i Nørregade i København. Frøken Klokken blev hurtigt en succes, og alene det første døgn ringede mere end 50.000 mennesker for at høre, hvad klokken var, og på det første år blev der ringet 11,6 mio. gange til den telefoniske ur-tjeneste.

Frøken Klokken gav danskerne en fælles tid

Marianne Germer er stemmen bag Frøken Klokken fra 1970 og frem til i dag. Der er indtalt 8.640 klokkeslæt Illustration: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation)

Idéen til Frøken Klokken kom fra Sverige, hvor Ericsson havde opfundet en talemaskine, som blev sat i drift i 1934. Derfor er de første optagelser af Frøken Klokken, der tog otte dage, optaget i et studie i Sverige.I starten var tjenesten for KTAS’ abonnenter, men i takt med telefoncentralernes automatisering kunne hele landet ringe til Frøken Klokken på 0055. Med Frøken Klokken fik danskerne altså en fælles tid.

»Før Frøken Klokken måtte danskerne bruge de mere analoge metoder, hvis de ville have stillet armbånds- eller bornholmeruret. I København havde man på Skt. Nikolaj Kirke og senere på et pakhus i Frihavnen monteret en slags kugle, som hver dag klokken 12 middag faldt ned. Senere hjalp telegrafen med at få urene til at slå i takt. Men telefonen var det første og største gennembrud for elektrisk og lynhurtig kommunikation helt ud i hjemmene. Og med tiden mellem stort set alle danskere,« siger Martin Johansen, udstillingschef hos ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation.

I 1968 købte KTAS en ny Frk. Klokken-maskine fra engelske Robertson & Armstrong i London. Nu foregik afspilningen med tonehoveder der aflæste en roterende magnetbelagt tromle. En teknik der minder om datidens båndoptager. Men flyveturen fra London til København var for voldsom, og maskinen blev ødelagt.

Egentlig var det planen at den nye talemaskine bag Frk. Klokken skulle indsættes ved årsskiftet 1968/69, men det blev så udskudt til 1970, hvor den oprindelige stemme bag Frøken Klokken, Anna Edith Sommer-Jensen, også blev sendt på pension.

Tidssignalerne har siden 1993 været overført til en digital maskine der styres af radiosignaler fra Frankfurt am Main og dermed er synkroniseret med det internationale tidssignal.

Siden 1970 har det været Marianne Germer der har lagt stemme til Frøken Klokken, og det gør hun stadig på telefon 7010 1155. I hvert fald frem til 30. november i år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel ikke streng nødvendigt at indtale samtlige mulige klokkeslæt, det bør være nok med en mekanisme, der kan kombinere ordene. Timetallet "femten" kan kombineres med samtlige minuttal og med de 6 sekundtal rent elektromekanisk, altså lade de 6 glasskiver køre i den rigtige rækkefølge og fra de rigtige steder. Det vil stadig lyde meget bedre end diverse bussers AIs forøg på at radbrække gadenavne. Om man faktisk gjorde det, ved jeg ikke, men det lyder sådan. Apparatet stod på Teknisk Museum "i gamle dage".

Teknikken minder aldeles ikke om en cd'en. Ikke mere end en ost minder om en tulipan. Systemet svarer til en optisk lydstribe på en film, altså et optisk lydspor med variabel sværtning (sporet svarer til bølgeformen). Helt analogt. Og sporet på skiverne slides ikke.

  • 8
  • 9

Da jeg klikkede på linket på forsiden, troede jeg det et link til "tidmaskinen" - for jeg troede "frøken klokken" for lææængst var sendt på pension:-) (Som i ca 1999.)

Tænk, at denne tjeneste kører endnu??? I hvert fald 11 dage!

  • 8
  • 2

Tænk, at denne tjeneste kører endnu??? I hvert fald 11 dage!

Jeg er mest imponeret over at der stadig er 200 opkald om dagen.

Jeg kan måske godt forstå at det er nødvendigt at slukke for tjenesten hvis de stadig kører på hardware fra 1993. Men de kunne godt af nostalgiske årsager få nogle studerende til at implementere en afløser som et SIP / Asterisk modul der kan køre på en virtuel server et sted :-)

  • 24
  • 0

OK, indrøm det så bare: hvem har nu prøvet at ringe til Frk. Klokken, efter at have læst denne artikel, bare for at høre det en sidste gang.

Jeg går gerne først og tilstår.

Tolv, otteogtyve og ti. Dut. Tolv, otteogtyve og tyve. Dut

/Bo

  • 27
  • 0

Jeg vil høre den sidste gang kl. 23.59.50-midnat 30/11 ...

Jeg har faktisk brugt den af og til, indtil jeg fandt ud af at jeg kunne stole 100% på min telefon.

I "gamle dage" kunne man (vistnok) stole på, at klokken var det sagte inden for duttets længde. Det gælder næppe mere med moderne digital teknologi og mobiltelefoner.

  • 9
  • 0

Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken.

Dette må da vist være en and. En talemaskine som frøkken klokken behøver ikke at bruge mange milliampere, selvom den skal synkroniseres med frankfurt senderen.

Kan man købe nummeret, nu det bliver frit?

Jeg har svært ved at se, at der er en udgift til tjenesten. Selvom der kun er 5000 opkald om måneden, giver det en vis indtægt, der langt overgår udgiften. Måske er en anden telefoniudbyder end TDC villig til at føre tjenesten videre? Hvis man kan købe nummeret, nu den bliver fri, skal der nok være nogle interesserede. Klokken først, og et par musiknumre og reklamer herefter, skal nok blive hot.

Jeg tror en del af årsagen til at nummeret ikke bruges meget i dag, er at 0055 ikke fungerer mere.

  • 6
  • 6

Det ville kræve tre aflæsere eller en kompliceret mekanisme.

Faktisk kræver det seks bevægelige aflæsere, da der er seks glasskiver. Mekanismen behøver til gengæld ikke være voldsomt kompliceret, da klokkeslæt jo har en tendens til at komme i et fast system.

Så vidt jeg har kunnet høre, så er de tal, der gentages, udtalt på eksakt samme måde (man kan jo kopiere dem ned på en disk og analysere kurveformen).

At mekanikken skulle være urimeligt kompliceret, undrer mig. Især sammenlignet med den mekanik, der var normal på en telefoncentral.

  • 4
  • 0

Dette må da vist være en and. En talemaskine som frøkken klokken behøver ikke at bruge mange milliampere, selvom den skal synkroniseres med frankfurt senderen.

Det fremgår af artiklen, at de kører på et system fra 1993. Hvis der ikke er lavet opgraderinger og ændringer siden, så må der være tale om et cluster af næsten 30 år gamle 386 maskiner, med analog telefon ISA kort og dimensioneret til at håndtere millioner af opkald. Ham der ved hvordan man holder systemet i live er sikkert lige gået på pension.

Så er det måske ikke en and at det gamle system trænger til at blive sendt til teknisk museum.

Mit forslag er at open source lydfilerne og spørge om der er nogen der har lyst til at lave en ny SIP baseret implementering. For ja, det vil kræve stort set ingenting at køre som en virtuel server et sted i skyen. Ved at bruge SIP er det helt afkoblet fra hardware og der er reelt ingen udgift ved at route telefonnummeret via en SIP opkobling.

  • 13
  • 0

Sjovt at tænke på. Jeg har i lang tid slet ikke tænkt på at frøken klokken måske stadig eksisterede. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har ringet til den og jeg tror heller ikke det er ret mange gange i mit liv jeg har gjort det. Og i så fald har det nok været omkring sommer-/vintertid skiftene. Så meget synes jeg at jeg kan huske. :-)

  • 7
  • 1

Det var nu til tider ganske morsomt med de gamle tjenester, min lillesøster(der efter eget udsagn var den bedste i klassen til læsning, men den næstdummeste til regning) som nu er sidst i 50erne kom hjem fra skole (1 klasse) og fandt imod sædvane ikke mor hjemme, der lå en seddel hvorpå der stod "er hjemme klokken 15.40" -- min søster kendte kun klokken til og med 12 og halv kvart i /over. Hun fandt den tykke telefonbog (den helt tykke fra jysk telefon) og fandt nummeret til oplysningen, ringede og spurgte, hvornår er 15.40? Operatøren blev sur, og spurgte arrigt, hvem skal du have fat i? Du må ikke ringe hertil bare for sjov. Så måtte hun have fat i de håndskrevne sider og finde nummeret til sin moster på Fyn. Frøken google er så kold i r.... at hun ikke bliver arrig når man dummer sig. ---- Det er nok en mand.

  • 7
  • 1

Da vi sidst skiftede fra normaltid til sommertid. Mit radiostyrede ur kan ikke lide den slags, så jeg blev usikker på, om jeg havde taget fejl af datoen for sommertid. Frk. Klokken står ikke længere i Mayland. Måske kan man spare en masse trykfarve ved ikke at have servicenumre ud over spærring af kort og sådan noget?

Det undrer mig lidt, at der ikke synes at findes en video af glasskivemaskinen i brug. Og hvor den er blevet af. Muligvis står den i Ringsted.

  • 4
  • 0

Har altid brugt fjernsynet til at synkronisere tiden på telefonen, måske ikke så precist, men man kan følge sekunderne og trykke sig ud når den skifter et helt minut.

Savner den gode gamle pauseskærm, selv om hovedformålet var justering af billedet.

En Dansk opfindelse fra 1966 som blev kopieret til hele kloden.

https://www.youtube.com/watch?v=W43F9sKOPco

Ok, linket er til den opdaterede med farver og moderne digitalt ur.

  • 1
  • 0

Da også lige sagt farvel 🥰

  • jeg måtte dog lige ind og Google nummeret på hende først - har ikke brugt hende siden 0055 😉 - men hun lyder stadig ung og frisk efter alle disse år
  • 5
  • 0

Har altid brugt fjernsynet til at synkronisere tiden på telefonen, måske ikke så precist, men man kan følge sekunderne og trykke sig ud når den skifter et helt minut.

Savner den gode gamle pauseskærm, selv om hovedformålet var justering af billedet.

Det er med streaming TV overhovedet ikke præcist længere! Der kan være op til 15 sekunders forsinkelse!

Der er ikke langt til 31/12 23:59:45, hvor det ihvertifald nogle steder, bliver åbenlyst, at tiden på fjernsynet ikke er i symk med resten af verdenen :-D

  • 3
  • 0

Jeg har altid troligt benyttet Frk. Klokken søndagen efter skiftet fra henholdsvis vintertid til sommertid og omvendt. Ære være hendes minde.

P.S. Hvad mon der ville ske, hvis det internationale tidssignal blev hacket, og hackerne satte tiden tilbage.... ? Det ville vel skabe en hel del kaos....

  • 1
  • 1

P.S. Hvad mon der ville ske, hvis det internationale tidssignal blev hacket, og hackerne satte tiden tilbage.... ? Det ville vel skabe en hel del kaos....

Der er ikke noget international tidssignal. Der findes flere atomure verden over.

Det er forholdsvis enkelt, at lave en piratsender der sender på frankfurtersenderens bølgelængde, men den vil kun virke indenfor et mindre område - med mindre den er mindst ligeså stor og kraftig, som den i Frankfurt. UK og Frankrig har deres egen "frankfurtersender".

I dag bruges sjældent frankfurter senderen som tidsreference. Normalt bruges tidssignaler fra GPS. GPS har bedre dækning og præcision.

  • 1
  • 3

Den har foreløbig givet 8 nedadvendte, men efter Wikipedia at dømme, så er min beskrivelse nogenlunde korrekt for den engelske maskine. Altså bortset fra at skiverne (selvfølgelig) kører kontinuert, men læserne flytter sig trinvist. Så 8000 indtalte klokkeslæt er slet ikke nødvendigt.

Forskellen på cd'ernes digitaliserede lyd baseret på reflektion og filmskivernes analoge lyd baseret på gennemlysning, er - indlysende. For nogen.

Thumbs down sidder løst.

The time announcements were made by playing short, recorded phrases or words in the correct sequence. In an interview with Manchester Radio in 1957 Miss Cain said:

The way I recorded it was in jerks as it were. I said: "At the Third Stroke" (that does for all the times), and then I counted from One, Two, Three, Four, for the hours, we even went as far as twenty-four, in case the twenty-four-hour clock should need to be used, and then I said "...and ten seconds, and twenty seconds, and thirty, forty, fifty seconds", and "o'clock" and "precisely". The famous "precisely". So what you hear is "At the Third Stroke it will be one, twenty-one and forty seconds".

  • 0
  • 0

De ville vel undgå at putte en medarbejder på overarbejde for at hive stikket ud ... så er jeg glad for jeg alligevel glemte jeg ville ringe lige før midnat :-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten