Efter 50 års forvirring: Fysikere har fået styr på beregningen af betahenfald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter 50 års forvirring: Fysikere har fået styr på beregningen af betahenfald

PLUS.
I betahenfald kan en neutron omdannes til en proton, en elektron og en elektronneutrino. Et andet form for betahenfald sker, når en proton omdannes til neutron ved udsendelse af en positron. Illustration: wikipedia

Forklaringen på en forskel på beregninger og eksperimenter på 25 pct. er nu fundet ved, at teoretikere har lavet en meget kompliceret beregning helt fra bunden. Efter 50 års forvirring stemmer regnestykket nu.

De fleste radioaktive henfald sker ved udsendelse af enten elektroner eller positroner – såkaldte beta-henfald. Beta-minus referer til udsendelse af en elektron, hvor en neutron i kernen omdannes til en proton, og beta-plus referer til udsendelse af en positron, hvor en proton omdannes til en neutron. Gennem

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

50 år har fysikerne haft det problem, at deres beregninger for betahenfald overvurderer henfaldsraten med typisk 25 pct. I en ny artikel i Nature Physics præsenterer en forskergruppe med Gaute Hagen fra Oak Ridge National Laboratory i USA i spidsen en helt ny ab initio-analyse, der langt om længe bringer teori og eksperiment i overensstemmelse. Artiklens hovedkonklusioner opsumme...