Efter 23 års pause: Nu skal der brændsel i fusionsreaktor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter 23 års pause: Nu skal der brændsel i fusionsreaktor

Illustration: JET

Den har stået stille i 23 år, men inden for de næste par måneder skal JET-reaktoren i Culham, Oxfordshire, England, igen forsøge at udvikle energi med udgangspunkt i fusion. Det skriver New Scientist.

Siden de første forsøg blev igangsat i 1991, har JET (Joint European Torus), fungeret som testfacilitet for udviklingen af fusionsenergi. Erfaringerne skal blandt andet bruges til udviklingen af Iter-reaktoren, som er under bygning i Saint-Paul-lès-Durance i Sydfrankrig.

I 1997 satte JET rekord for fusionsenergi ved at producere 16 MW i nogle millisekunder. Men der var ikke tale om et egentlig energiproducerede anlæg, da energiforbruget ved testen oversteg produktionen.

I det nye forsøg er der lavet om på en del ting. Først og fremmest er indersiden af det D-formede plasmakammer blevet ændret, så grafit er blevet erstattet med wolfram og beryllium. Grafit havde den ulempe, at det 'sugede' tung brint (tritium) til sig og dermed reducerede fusionsprocessen. Samtidig bliver væggene stærkt radioaktive.

Læs også: Fjernstyrede robotter ombygger verdens største fusionsreaktor

I stedet er 90 procent af indersiden nu blevet beklædt med beryllium (atomnummer 4), som absorberer langt mindre stråling og derfor ikke køler plasmaet i samme grad som grafit. Til gengæld er det ekstremt giftigt for mennesker at indånde, og udskiftningen er blevet udført med fjernstyrede robotter.

I bunden af kammeret, hvor urenheder opsamles og fjernes, er det blevet brugt wolfram, som er meget bestandigt over for stråling, og som har et smeltepunkt på 3.422 grader celsius.

Canadisk brændsel

Brændslet, som skal fusionere i JET, vil blive holdt svævende i et magnetfelt. Det består af brintisotoperne deuterium (2H) og tritium (3H) og bliver fremstillet i Canada. Der vil kun være tale om nogle få gram af hver, men når de fusionerer, vil temperaturen stige til cirka 100 mio. grader celsius.

Energiproduktionen forventes at ligge på samme niveau, men hos JET håber man, at fusionsprocessen kan holdes kørende længere end under forsøget i 1997 – måske helt op til fem sekunder.

Resultaterne fra testen skal bruges til at forberede Iter, når den engang i omkring 2025, skal testes med plasma. Her er det planlagt at fusionsprocessen skal generere cirka 10 gange mere energi end forbruget og give et samlet energi-output på 500 MW.

Læs også: Den oversete tredje vej til fusions-energi

Hvis der opnås succes med Iter, er det planen, at endnu en testreaktor, kaldet Demo, skal bygges. Det er endnu usikkert, hvor langt vi så er fra kommercielle fusionsreaktorer.

Det er også fortsat usikkert, hvordan fremtiden for JET ser ud, efter at Storbritannien forlader EU og dermed også Euratom, som står for finansieringen af JET. Indtil videre er samarbejdet sikret til udgangen af 2020.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"men når de fusionerer, vil temperaturen stige til cirka 100 mio. grader celsius."

Kan det passe?
Den temperatur er 6-7 gange højere end temperaturen i solens kerne.

  • 0
  • 0

Den temperatur er 6-7 gange højere end temperaturen i solens kerne.


Solens kerne er dårligere til at producere energi end en god kompostbunke. Grunden til at den alligevel bliver så varm er at det er en temmelig stor kompostbunke. Til brug på Jorden er Solens måde at lave fusion på ikke særligt brugbar. Det giver simpelthen ikke nok energi til at være umagen værd. Der er derudover også den praktiske udfordring at vi ikke endnu kan lave et tryk der er så højt som i Solens kerne.

Ved at skrue op for temperaturen og benytte deuterium og tritium i stedet for brint kan fusionsreaktorerne virke ved et lavere tryk og opnå en noget højere energitæthed end Solen. Teoretisk i al fald, nu må vi se med praksis.

  • 8
  • 0

Jo det kan godt passe. Det er også en af grundende til at det ikke er helt nemt med fusions kraft. Man skal nemlig sørge for at plasmaet aldrig kommer i direkte kontakt med noget som helst, da alt hvad det rører vil fordampe på et splitsekund.

Er der nogen der kan forklare, hvordan man opvarmer fx. vand med energien fra et fusionskraftværk, uden at man kommer i direkte kontakt med plasmaet?

  • 0
  • 0

Fusionsværker kan producerer brugbar energi på 2 måder.

Varmen fra fusionen opvarmer indersiden af reaktoren og opvarmer et kølemiddel til brug i en traditionel dampturbine.
Den kraftige neutronstråling absorberes af et tæppe af Lithium, som konverteres til Tritium, og til varme.
Dette er metoden der satses mest forskning på.

Direkte el produktion.
Her udnyttes at plasmaet kan "sorteres" magnetisk og skabe store strømme af elektroner.
Prøv at google: Fusion, direct energy conversion.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten