Efter 18 måneders undersøgelser: Sønderlemmende kritik af Boeing og deres 737 MAX

Illustration: SounderBruce / Wikimedia Commons

Både flyproducenten Boeing og de amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) bærer ansvaret for to fatale flystyrt i 2018 og 2019. Tilsammen kostede de 346 mennesker livet.

Det er konklusionen i en 246 sider lang rapport, som en transportkomité under Repræsentanternes Hus i den amerikanske Kongres offentliggjorde onsdag.

Læs også: Boeing: 737 Max flyver næppe før til sommer

I rapporten skriver komiteen blandt andet at, de to flystyrt ikke var resultatet af en enkeltstående fejl, men en forfærdelig kulmination af en række fejlbehæftede tekniske antagelser fra Boeings ingeniører, manglende gennemsigtighed fra Boeings ledelse og groft utilstrækkelig tilsyn fra FAA.

Endvidere står der, at Boeing mislykkedes med design og udvikling af 737 MAX, og at FAA fejlede i sit tilsyn med Boeing og certificeringen af flyet.

Læs også: Ny hovedpine for Boeing: Piloter opdager "katastrofal fejl" i 737 Max

System måtte ikke være ‘nyt’

Problemet kredser om systemet kaldet MCAS, som skulle sikre, at det nydesignede fly ikke stallede. Men det blev hurtigt fastslået, at årsagen til de to flystyrt netop kan tilskrives MCAS.

Internt hos Boeing blev det i en mail fra 2013 understreget, at MCAS ikke skulle beskrives som en ny funktion over for myndighederne, da det kunne få stor betydning for myndighedsgodkendelsen af flyet og for træningen af piloterne.

Læs også: Boeing kendte til problemer med sensoralarm et år inden flystyrt

Boeing erkender at have begået afgørende fejl og skriver i en erklæring i kølvandet på den nye rapport, at man har samarbejdet 100 procent med komiteen og brugt mere end 375.000 ingeniørtimer og 1.300 testflyninger på at sikre, at lignende ulykker ikke kan ske igen.

Også hos FAA er der selvkritik, og man vil nu samarbejde med lovgiverne for at implementere de forbedringer, som rapporten peger på er nødvendige.

Læs også: Skulle trække med 70 kg: Havarirapport afslører piloters kamp mod ulykkesfly

Læs også: Her er forskellene på det groundede Boeing 737 Max og 737'erne, der stadig flyver

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der ved hvad det får af økonomiske konsekvenser for Boeing? der må være mange flyselskaber der gerne vil have kompensation for fly der står på jorden

  • 1
  • 1

Er der nogen der ved hvad det får af økonomiske konsekvenser for Boeing? der må være mange flyselskaber der gerne vil have kompensation for fly der står på jorden

Tjae i en vis udstrækning må Boeing anse coronakrisen for en gave fra himlen - for hvis myndighederne har forbudt flytrafik ud fra en sundhedsmæssig betragtning, så kan kunderne jo ikke kræve kompensation for maskiner der er grounded på den konto.

  • 9
  • 0

Men der er også mange flyselskaber der er gået konkurs og andre har aflyst alle ordre. Markedet flyder over med fly til salg, herunder mange helt nye fly aldrig fløjet. Det er en skidt tid at producere fly uanset om man hedder Boeing eller Airbus.

  • 5
  • 0

Det er en skidt tid at producere fly uanset om man hedder Boeing eller Airbus.

Ja men Boeing havde allerede store problemer inden COVID. 787 programmet endte med at blive meget dyrere end forventet og jeg mener ikke at der endnu er overskud i programmet. Læg oveni af 787 trykkes fra begge sider af A330NEO og A350. Specielt A330NEO forhindrer Boeing i at hæve prisen sådan at flyet bliver meget profitabelt. 737MAX serien er almindeligt kendt for at være inferiørt i forhold til A320 serien. Oveni kom så MCAS problemet som gjorde at Boeing har bunker af fly stående rundt omkring i halv- eller helfærdig stand.

Airbus har problemer med A380 programmet og det er ved at blive afsluttet. Det synes dog at have løbet rundt. A400M giver også problemer, men da det er et militært produkt er den pekuniære situation ”anderledes”. Resten af Airbus produkter er der stor efterspørgsel efter og specielt A330NEO har været meget billigt

Så Boeing Commercial Airplanes sidder i et meget dybere hul end Airbus.

  • 5
  • 0

Pudsigt at Boeing og FAA ikke har lært af lektien ved ulykken i Kegworth med en 737-400 I Jan 1989. Her skete ulykken også fordi Boeing havde fortalt FAA at 737-400 skam ikke var en ny flytype men blot en modificering og derved krævede det ikke omskoling af piloterne. Den fejl fik åbenbart lov til at gentage sig Ca 30år senere med samme flytype nu blot med betegnelsen max "Nej nej FAA, der er ikke noget nyt over 737max det er blot nogle små ændringer det kan piloterne sagtens finde ud af..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten