Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet

Regeringen håber at kunne slukke det nationale FM-sendenet senest i 2021, oplyste Kultuminister Mette Bock (LA) fredag i sidste uge i regeringens oplæg til et medieforlig.

Efter den udmelding har det regnet med kritik af dårlig DAB-dækning, store omkostninger til nye radioer og manglen på en god forklaring på teknologiskiftet.

Men også hvad angår selve lydkvaliteten er den gal: Det højteknologiske og digitale DAB-signal når ikke den 77 år gamle FM-teknologi til sokkeholderne.

»En del af problemet er, at man i Danmark har kodet signalet så hårdt, at kvaliteten er dårligere end FM, selv om vi blev lovet bedre lydkvalitet på DAB, og selvom det teknisk er muligt,« siger Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.

Med ‘hård kodning’ hentyder han til, at signalet på de danske DAB-kanaler sendes med væsentligt lavere bitrater, end det ville kræve at leve op til lydkvaliteten på FM-båndet. Selv med perfekt modtagelse af begge teknologier i din stue, vil FM-radioen altså have hørbart bedre lydkvalitet.

I Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte 360-graders-undersøgelse af digital radio fra 2015 påpeger styrelsen selv dilemmaet.

»Overordnet betragtet har digital radio, såvel DAB/DAB+ og streaming, potentialet til at levere en bedre lyd end FM, men også til at levere en ringere lyd, afhængigt af hvilken bitrate den pågældende kanal anvender,« skriver styrelsen i rapporten.

Løfter om høj kvalitet

I dag udsendes hovedparten af DAB-kanalerne med 88 kbit/s, mens enkelte, især musikkanaler som P2, sendes med 128 kbit/s. I den anden ende af spektret udsendes Ekstra Bladet Radio med kun 56 kbit/s.

De tal stemmer ikke overens med, at et af salgspunkterne for DAB-teknologien, da den blev indført i 2001 netop var, at en forbedring af lydkvaliteten var mulig.

»DR lovede selv 192 kbit/s til musik for at sikre bedre kvalitet. Man endte med at bruge 64 kbit helt generelt. DAB+ giver muligvis lidt bedre resultat end DAB med denne kodning, men det er næppe helt klart og ikke på niveau med en god FM-modtagelse, fortsætter Knud Erik Skouby.

Han bakkes op af 360-graders-undersøgelsen, som han også selv har deltaget i følgegruppen til. Her fremhæver styrelsen en undersøgelse foretaget af DR:

»Resultaterne indikerer, at en lavere bitrate end 72 kbit/s ikke bør vælges, hvis god lydkvalitet skal opretholdes, selv for ikke-kritiske (f.eks. tale-) programmer,« fremgår det af rapporten om kvaliteten på DAB+.

Samtidig påpeger den, at kvaliteten på den ældre DAB-standard er endnu dårligere. Af rapporten fremgår det imidlertid ikke, hvor god kvalitet dansk DAB+-radio burde udsendes i for at hamle op med FM-nettet.

Det undersøgte svenske forskere og radioteknikere i et forskningsprojekt fra 2013.

»For DAB+ bør bitraten på en kanal ikke være mindre end det nuværende maximum på 192 kbit/s for et stereo-signal, hvilket vil være sammenligneligt med et moderne FM-system,« hedder det i rapporten.

Bag den står blandt andre Sveriges Radio og Luleå Tekniske Universitet. Efter en anden kritisk rapport i 2015 valgte Sverige at droppe planerne om at erstatte landets FM-signal med DAB+.

Hård kodning giver mere plads

Et af de helt afgørende salgspunkter for DAB-teknologien var muligheden for at sende væsentligt flere kanaler end det er muligt på de tilgængelige FM-frekvenser.

Med den nuværende ‘hårde’ kodning er der plads til 18 landsdækkende stationer mod FM-nettets fem nationale kanaler. Hertil kommer lokale og regionale stationer på begge teknologier.

Og det er netop de mange kanaler, der gør det umuligt at sende i højere kvalitet. I dag er DR’s kanaler og Radio24syv samlet i en såkaldt DAB-blok, mens de kommercielle kanaler er samlet i en anden. Og i hver blok er der kun en vis båndbredde at fordele mellem kanalerne.

Det er her, at taleradio typisk prioriteres lavt hvad angår lydkvalitet, mens musikbårne kanaler får højere prioritet og udsendes i stereo, mens nogle talekanaler kan sendes i mono.