Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

Solcelleanlægget på Damhusåens renseanlæg er på 777 kW; anlægget producerede det første år 887.000 kWh. (Foto: Gaia Solar)

På ganske få år er solceller forvandlet fra en nicheteknologi til én af de billigste VE-teknologier. Og udviklingen fortsætter stadig, vurderer iagttagere.

Det er hverken teknologiske tigerspring eller nyudviklet solcelleteknologi, der i løbet af de seneste fem-seks år har forvandlet solceller fra en dyr nicheteknologi til en moden VE-teknologi.

Det er tværimod en målrettet effektivisering i alle led af produktionsprocessen: fra fremstilling af selve de enkelte krystallinske solceller over produktion af færdige paneler og invertere til montage og selve tilslutningen.

Alt sammen gjort nødvendigt af et prispres fra billige kinesiske solceller, forklarer formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen, der har arbejdet med solceller siden 1993:

»Prisen er reduceret via mere og mere automation i produktions­processen, via ordentlige forsyningslinjer, og fordi det hele pludselig kommer op i en skala, hvor stordriftsfordelene melder sig – ligesom i bilindustrien,« siger han og tilføjer, at den kraftige prisreduktion de seneste år også har overrasket ham.

Salgschef i Gaia Solar – en af ældste solcellevirksomheder i Danmark – Thomas Brændgaard peger på, at inverter-teknologien også er blevet billigere og forbedret, efter at store virksomheder som ABB og Delta så et stort marked og begyndte at interessere sig for teknologien:

»I dag regner med vi med, at inverterne blot skal skiftes én gang i løbet af panelernes 25-årige garantiperiode,« siger han.

Bedre celler øger produktionen

Forvandlingen dokumenteres i flere nye rapporter og analyser, der angiver prisreduktioner på solcelle­paneler på 80 pct. og på hele anlægget på 66 pct. siden 2009.

Ifølge en rapport fra tyske Fraunhofer er elprisen på storskala-anlæg hos vores tyske naboer således faldet fra 3 kroner pr. kWh i 2005 til 67,5 øre pr. kWh for anlæg, tilsluttet i 2014, og ingen af rapporterne taler om, at udviklingen stopper her.

Fraunhofer vurderer for eksempel, at solceller snart vil blive den allerbilligste elproduktionsteknologi i mange regioner i verden.

Solenergikonsulent fra Teknologisk Institut Ivan Katic er ikke helt så overrasket over den kraftige prisreduktion:

»Udviklingen følger den fremskrivning af teknologiudviklingen for solceller, som vi har brugt i mange år,« siger han og tilføjer, at kvaliteten af solcellerne også er øget. Derfor kan solceller nu producere mere ved lav indstråling, hvilket er med til at hæve antallet af fuldlasttimer på anlæggene.

Gaia Solar køber i dag solcellepanelerne færdige og bygger kun selv paneler i forbindelse med specielle opgaver. (Foto: Gaia Solar)

»I Danmark regner vi med 950 fuldlasttimer om året som et gennemsnit hen over landet, hvis anlægget vender rigtigt og har den rigtige hældning. Hvis fuldlasttimerne skal op, skal man kunne dreje panelerne efter Solen med såkaldte tracking-systemer,« siger han.

Gamle tal skræmmer

Billiggørelse af solcelleteknologi har ført til en enorm udbygning med solceller de seneste år på verdensplan.

I 2013 blev der for første gang installeret mere solcelle- end vindmøllekapacitet på verdensplan, og i starten af 2014 var der totalt set installeret 150 GW solcelle-effekt globalt med Kina, Japan og USA som de største solcellemarkeder i verden – tidligere var det Tyskland og Italien, der førte an i udbygningen.

I Danmark er prisreduktionen på solceller endnu ikke for alvor slået igennem i politikernes bevidsthed eller i det teknologikatalog, som Energistyrelsen udgiver, og som planlæggere, virksomheder og kommuner kigger på.

Ifølge kontorchef Mikkel Sørensen er en revision af teknologi­kataloget på trapperne, som vil afspejle de markante prisreduktioner.

Integreret solcelleanlæg på Ideon Kursus og kongrescenter i Lund. (Foto: Gaia Solar)

Solceller blev en tabersag

Udbredelsen af solcelleteknologien i Danmark er indtil videre også ganske beskeden. Ultimo januar var der blot installeret 609,175 MW solceller fordelt på 90.020 anlæg – mod otte gange så meget vindkraft, nemlig 4.905 MW. Energinet.dk vurderer, at den nuværende udvikling vil føre til blot 900 MW solcelle­kapacitet i 2020.

I solcellebranchen er man meget træt af den såkaldte solcelle-ballade, hvor statens tab på afgifter til en fordelagtig nettoafregning af energi fra solceller løb løbsk, fordi ingen havde opdaget, at solcellerne stille og roligt blev billigere og billigere.

Det førte til indgreb og lov­ændringer, som i løbet af et par år reelt stoppede markedet og dræbte store dele af branchen, vurderer formanden for solcellebranchen, Flemming Kristensen:

»Politisk blev solceller en rigtig taber-sag, som ingen rigtig ville røre ved. Så det har været svært for os at komme igennem med budskabet om, at solceller er faldet så kraftigt i pris,« påpeger han.

Hos Gaia Solar kan Thomas Brændgaard fortælle om en hård tid for solcellebranchen med indskrænkninger og afskedigelser. Gaia Solar har dog spredt sine aktiviteter, så man ikke kun er afhængig af privatkundemarkedet, og har derfor i dag gode projekter i ordrebogen.

Grundlæggende forstår Thomas Brændgaard ikke, hvorfor politikerne er så optagede af provenutabet i statskassen, når forbrugere med solceller slipper for afgift og moms på den solcelle-el, de selv bruger:

»Hvorfor er der ikke en tilsvarende ballade om det provenu-tab, som energibesparelser giver anledning til? Til syvende og sidst er begge dele jo udtryk for et reduceret elforbrug,« siger han.

Flere solceller godt for elsystemet

Flere, billige solceller er også godt nyt for elsystemet. Adjunkt og energi­forsker Gorm Bruun Andreasen fra Aarhus Universitet har tidligere beregnet, at det rent systemmæssige optimale miks mellem solceller og vindkraft i et fossilfrit energisystem er 20 pct. el fra solceller og 80 pct. el fra vindkraft.

Det skyldes, at solstrømmen produceres om dagen, hvor elforbruget er størst, og om sommeren, hvor der ikke er så meget vind til vindmøllerne, og derfor vil flere solceller være med til at mindske overproduktionen af energi.

»Med de nye, reducerede priser på solcelleteknologi vil det økonomisk optimale miks flytte sig mod den systemmæssige optimale fordeling, så både pris og overproduktion af vedvarende energi mindskes,« siger han.

Beregninger fra Aalborg Universitet har tidligere vist, at 5000 MW solcellekapacitet vil være passende i 2050. Med en jævn udbygning vil det kræve en årlig tilvækst på 200 MW solceller.

Kommentarer (74)

I solcellebranchen er man meget træt af den såkaldte solcelle-ballade, hvor statens tab på afgifter til en fordelagtig nettoafregning af energi fra solceller løb løbsk, fordi ingen havde opdaget, at solcellerne stille og roligt blev billigere og billigere.

Eftersom både vind og el er modne teknologier kunne man godt se bort fra hvad det koster, og blot melde ud hvad man vil betale for denne varierende strøm. Så er det op til producenterne hvilken teknologi de vil benytte. Hvis man synes der bliver produceret for meget sættes prisen blot ned.
Nettoafregningen blev en succes på grund af afgiftssystemet på el, og kunne sikkert være ændret på en lidt mindre byrokratisk måde.

  • 6
  • 5

Eller er afgifter "blot" en adfærdsregulerede foranstaltning, der kan skrues
op og ned for efter behov.
Problemet er vel snarere, at diverse afgifter er blevet en så stor og uundværlig del af statens budget, at det gør meget ondt, hvis nu befolkningen ændrer adfærd..

Efter begrebet "time-afregning" blev indført, er der så at sige ikke blevet opsat flere solceller i DK.

Det har dog skabt en del flere administrative arbejdspladser, men det er der jo ingen der bliver rigere af, tværtimod.
Distributions selskaberne, som nu har fået bøvlet med at registrere hvad der går ind og ud af målerne hver time, tager så et par tusinde kroner for dette om året.

Hvis nu man istedet bare antog, at en kWh var en "bytbar" enhed, imellem forbruger og el-selskab og samtidig fastlagde en tidshorisont for udjævning af, forskellen mellem produktion og forbrug, på f.eks 1 år, kunne vi måske komme tilbage på sporet . .

Jeg mener private solcelle-anlæg skal bruges til, at dække husstandes eget forbrug og ikke ses som et elværk, der giver afkast efter størrelsen på
statens "tilskud".

Jeg har selv et mindre solcelleanlæg på 1,5 kW.
Men som det er nu, kan jeg ikke bruge min elbil om dagen og lade den op om natten, uden det er en MEGET dårlig byttehandel. . . .

\Petter

  • 9
  • 3

Hvis nu man istedet bare antog, at en kWh var en "bytbar" enhed, imellem forbruger og el-selskab og samtidig fastlagde en tidshorisont for udjævning af, forskellen mellem produktion og forbrug, på f.eks 1 år, kunne vi måske komme tilbage på sporet . .


Hvis nu man istedet bare antog, at en liter mælk var en "bytbar" enhed, imellem forbruger og købmand og samtidig fastlagde en tidshorisont for udjævning af, forskellen mellem produktion og forbrug, på f.eks 1 år, kunne vi måske komme tilbage på sporet . .

Tror du så også at købmanden glædeligt ville hente din hjemmeproduceret mælk om sommeren og leverer den tilbage til dig om vinteren, når alle andre der laver hjemmeproduceret mælk også gerne vil have at købmanden henter den om sommeren og leverer den om vinteren... Men han skal selvfølgelig stå klar til at leverer mælk til alle en sommerdag hvis de ikke selv producerer nok... Og helt sikkert uden at få nogle penge for at hente eller bringe, for nogle gange transporterer han den jo kun inde fra naboen og hen til dig... Heldigvis har mælk en holdbarhed på et par dage, strøm skal bruges med det samme...

  • 8
  • 11