Det er hverken teknologiske tigerspring eller nyudviklet solcelleteknologi, der i løbet af de seneste fem-seks år har forvandlet solceller fra en dyr nicheteknologi til en moden VE-teknologi.
Det er tværimod en målrettet effektivisering i alle led af produktionsprocessen: fra fremstilling af selve de enkelte krystallinske solceller over produktion af færdige paneler og invertere til montage og selve tilslutningen.
Alt sammen gjort nødvendigt af et prispres fra billige kinesiske solceller, forklarer formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen, der har arbejdet med solceller siden 1993:
»Prisen er reduceret via mere og mere automation i produktionsprocessen, via ordentlige forsyningslinjer, og fordi det hele pludselig kommer op i en skala, hvor stordriftsfordelene melder sig – ligesom i bilindustrien,« siger han og tilføjer, at den kraftige prisreduktion de seneste år også har overrasket ham.
Salgschef i Gaia Solar – en af ældste solcellevirksomheder i Danmark – Thomas Brændgaard peger på, at inverter-teknologien også er blevet billigere og forbedret, efter at store virksomheder som ABB og Delta så et stort marked og begyndte at interessere sig for teknologien:
»I dag regner med vi med, at inverterne blot skal skiftes én gang i løbet af panelernes 25-årige garantiperiode,« siger han.
Bedre celler øger produktionen
Forvandlingen dokumenteres i flere nye rapporter og analyser, der angiver prisreduktioner på solcellepaneler på 80 pct. og på hele anlægget på 66 pct. siden 2009.
Ifølge en rapport fra tyske Fraunhofer er elprisen på storskala-anlæg hos vores tyske naboer således faldet fra 3 kroner pr. kWh i 2005 til 67,5 øre pr. kWh for anlæg, tilsluttet i 2014, og ingen af rapporterne taler om, at udviklingen stopper her.
Fraunhofer vurderer for eksempel, at solceller snart vil blive den allerbilligste elproduktionsteknologi i mange regioner i verden.
Solenergikonsulent fra Teknologisk Institut Ivan Katic er ikke helt så overrasket over den kraftige prisreduktion:
»Udviklingen følger den fremskrivning af teknologiudviklingen for solceller, som vi har brugt i mange år,« siger han og tilføjer, at kvaliteten af solcellerne også er øget. Derfor kan solceller nu producere mere ved lav indstråling, hvilket er med til at hæve antallet af fuldlasttimer på anlæggene.
»I Danmark regner vi med 950 fuldlasttimer om året som et gennemsnit hen over landet, hvis anlægget vender rigtigt og har den rigtige hældning. Hvis fuldlasttimerne skal op, skal man kunne dreje panelerne efter Solen med såkaldte tracking-systemer,« siger han.
Gamle tal skræmmer
Billiggørelse af solcelleteknologi har ført til en enorm udbygning med solceller de seneste år på verdensplan.
I 2013 blev der for første gang installeret mere solcelle- end vindmøllekapacitet på verdensplan, og i starten af 2014 var der totalt set installeret 150 GW solcelle-effekt globalt med Kina, Japan og USA som de største solcellemarkeder i verden – tidligere var det Tyskland og Italien, der førte an i udbygningen.
I Danmark er prisreduktionen på solceller endnu ikke for alvor slået igennem i politikernes bevidsthed eller i det teknologikatalog, som Energistyrelsen udgiver, og som planlæggere, virksomheder og kommuner kigger på.
Ifølge kontorchef Mikkel Sørensen er en revision af teknologikataloget på trapperne, som vil afspejle de markante prisreduktioner.
Solceller blev en tabersag
Udbredelsen af solcelleteknologien i Danmark er indtil videre også ganske beskeden. Ultimo januar var der blot installeret 609,175 MW solceller fordelt på 90.020 anlæg – mod otte gange så meget vindkraft, nemlig 4.905 MW. Energinet.dk vurderer, at den nuværende udvikling vil føre til blot 900 MW solcellekapacitet i 2020.
I solcellebranchen er man meget træt af den såkaldte solcelle-ballade, hvor statens tab på afgifter til en fordelagtig nettoafregning af energi fra solceller løb løbsk, fordi ingen havde opdaget, at solcellerne stille og roligt blev billigere og billigere.
Det førte til indgreb og lovændringer, som i løbet af et par år reelt stoppede markedet og dræbte store dele af branchen, vurderer formanden for solcellebranchen, Flemming Kristensen:
»Politisk blev solceller en rigtig taber-sag, som ingen rigtig ville røre ved. Så det har været svært for os at komme igennem med budskabet om, at solceller er faldet så kraftigt i pris,« påpeger han.
Sådan matcher solceller havvind på prisen For at finde ud af, hvilken teknologi der er billigst for samfundet, skal elprisen fra et dansk solcellelanlæg på 40 øre pr. kWh (minus finansieringsomkostninger) omregnes og sammenlignes med de tilsvarende samfundsøkonomiske omkostninger for den nyeste havmøllepark, Horns Rev 3. Ea Energianalyse, som har udført beregningerne for Ingeniøren, har anvendt en samfundsøkonomisk realrente på 4 pct., udgifter til drift og vedligehold på 1 pct. af investeringen og er blevet bedt om at anvende 950 fuldlasttimer (tal fra Teknologisk Institut). Resultatet er en samfundsøkonomisk elpris på 66 øre pr. kWh. Den samfundsøkonomiske pris for Horns Rev 3 er udregnet på basis af Vattenfalls bud – hvor Ea har antaget et forrentningskrav, fremtidig elpris, antal fuldlasttimer (4.400) og tillagt prisen for ilandføring af strømmen. Samlet set bliver det 55 øre pr. kWh. Alt i alt fører det til en samlet samfundsøkonomisk pris for solcellerne på 71,8 øre pr. kWh mod havmøllernes 70 øre pr kWh.
Til dette skal lægges prisen for at integrere de to teknologier, som Ea Energianalyse tidligere har beregnet for Danmarks Vindmølleforening. Det dækker prisen for at skaffe backup i vindstille vejr og for at kunne eksportere overskydende strøm. Her er omkostningerne til vindkraft tre gange så høje som for solceller: 15 øre pr. kWh mod solcellernes 5,8 øre pr. kWh.
Hos Gaia Solar kan Thomas Brændgaard fortælle om en hård tid for solcellebranchen med indskrænkninger og afskedigelser. Gaia Solar har dog spredt sine aktiviteter, så man ikke kun er afhængig af privatkundemarkedet, og har derfor i dag gode projekter i ordrebogen.
Grundlæggende forstår Thomas Brændgaard ikke, hvorfor politikerne er så optagede af provenutabet i statskassen, når forbrugere med solceller slipper for afgift og moms på den solcelle-el, de selv bruger:
»Hvorfor er der ikke en tilsvarende ballade om det provenu-tab, som energibesparelser giver anledning til? Til syvende og sidst er begge dele jo udtryk for et reduceret elforbrug,« siger han.
Flere solceller godt for elsystemet
Flere, billige solceller er også godt nyt for elsystemet. Adjunkt og energiforsker Gorm Bruun Andreasen fra Aarhus Universitet har tidligere beregnet, at det rent systemmæssige optimale miks mellem solceller og vindkraft i et fossilfrit energisystem er 20 pct. el fra solceller og 80 pct. el fra vindkraft.
Det skyldes, at solstrømmen produceres om dagen, hvor elforbruget er størst, og om sommeren, hvor der ikke er så meget vind til vindmøllerne, og derfor vil flere solceller være med til at mindske overproduktionen af energi.
»Med de nye, reducerede priser på solcelleteknologi vil det økonomisk optimale miks flytte sig mod den systemmæssige optimale fordeling, så både pris og overproduktion af vedvarende energi mindskes,« siger han.
Beregninger fra Aalborg Universitet har tidligere vist, at 5000 MW solcellekapacitet vil være passende i 2050. Med en jævn udbygning vil det kræve en årlig tilvækst på 200 MW solceller.
