menu close Teknologiens Mediehus
I weekenden kom det frem, at 80 ton fisk er døde på grund af iltsvind i den sydlige del af Jyllands næststørste sø, Filsø, der ligger 1,5 km inde i landet mellem Vejers og Henne Strand i Vestjylland.
Området blev i 2012 genskabt som sø af Aage V. Jensen Naturfond, efter at det siden midten af 1800-tallet havde været afvandet og brugt som landbrugsjord.
Normalt har søen en iltprocent på over 70 procent, men i løbet af tre dage faldt niveauet til 0 i den ene af Filsøs to søer, Filsø Søndersø, da et skybrud i slutningen af juli sendte store mængder vand med opkoncentreret organisk materiale ud i søen, hvor det straks begyndte at blive nedbrudt og på den måde opbrugte ilten.
Nu opfordrer forskere til, at man omlægger drænsystemet i oplandet for at undgå lignende scenarier i de kommende år, hvor klimaændringerne kan føre til lignende situationer.
I weekenden var politikere ikke sene til at skyde skylden på landbrugets forurening med næringsstoffer (kvælstofudvaskning), mens landmændene selv pegede på, at markerne omkring Filsø primært er drevet økologisk og er militært øvelsesområde. Ligesom landmænd mener, at søen er gammel landbrugsjord, hvor bunden måske stadig rummer biomasse, der først bliver nedbrudt nu.
Ingeniøren har bedt lektor Theis Kragh fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet om at rede trådene ud.
Hans afdeling har siden 2012 overvåget vandkvaliteten i Filsø blandt andet gennem realtidsmålinger af alle vandkemiske faktorer med flydende prøvestationer og plante- og fiskeundersøgelser.
Han leder desuden et nationalt forskningsprojekt, der undersøger miljøtilstanden og biodiversiteten i 30 genskabte danske søer.
Theis Kragh understreger, at forskerne ikke peger fingre af landbruget. For der er ikke tale om næringsstoffer, men derimod naturens egen gang med et ekstremt sommervejr kombineret med et gennemdrænet område, der har ledt vandet ud i søen.
»Det, der har fået filmen til at knække, er den ekstremt varme, knastørre sommer uden meget vind. Så der har været flere klimatiske faktorer, der spiller ind. Samtidig med at området er drænet kraftigt,« siger Theis Kragh.
»Vi kan gennem vandføringen se, at vandet kommer fra dræn, for ellers ville vandstanden heller ikke stige så hurtigt. Og der findes åbne dræn (grøfter red.) og lukkede drænrør fra mange områder. Og der er ikke nogen af os, der har sagt, at det er landbrugets skyld,« siger Theis Kragh.
Der er tale om organisk materiale, der kan stamme fra alt fra græsmarker, landbrug, hede og skov, som er havnet i søen, og der er ikke noget gift i det.
Materialet har været opkoncentreret i iltfattigt vand igennem længere tid, fordi det har været tørvejr, så det ikke er blevet skyllet igennem i drænene. Samtidig har tørken og varmen fået vandstanden til at falde i f.eks. grøfter og kanaler, og eftersom der kun har været lidt blæsevejr, er vandet samtidig ikke blevet iltet, så det organiske materiale har ikke kunnet blive nedbrudt.
Læseren kender måske selv fænomenet fra drængrøfter, hvor vandet har stået stille i længere tid, og hvor der lægger sig et slags olielag oven på, fordi al ilten er brugt.
Da skybruddet så rammer området, stiger vandstanden på kort tid i drænene, og vandet fosser ud i søen, hvor nedbrydningsprocessen med det samme begynder, fordi søen har et højt iltniveau.
»Vi kan se på nedbrydningsscenariet i søen, at der de første tre-fire dage efter skybruddet er et enormt iltforbrug. Derefter falder iltforbruget. Det er noget, der er sket mange gange før, men de andre gange har iltindholdet i søen ikke været længere nede end 70 procent,« siger Theis Kragh.
»Det er jo ikke usædvanligt, at vi i Danmark får kraftige regnskyl, hvor drænene leder vandet ud i søerne. Det nye i scenariet her er, at det været så forfærdeligt varmt og knasende tørt i så lang tid, så der har stået noget vand i de her dræn, som har opkoncentreret sig med organisk materiale over et langt stykke tid, og når det så har fået noget regn, har vandet ført det med sig ud i et miljø, hvor der er ilt til stede,« siger han.
Iltforbruget i søen har så været højere, end tilførslen af ilt gennem gennemluftningen af vandet ved overfladen, fordi det ikke har været blæsevejr.
Det har taget det organiske materiale tre dage at bringe iltniveauet ned til 0, og relativt kort efter blev vandet gennemluftet igen op til 70 procent, fordi nedbrydningen af det letomsættelige organiske materiale var overstået.
»Man kan argumentere for, hvorfor man overhovedet skal have en sø, når man kan komme ud for det her (med fiskedød, red.)? Men vi har ikke set noget, der minder om det her før med den varmeste sommer, som vi nogensinde har målt,« forklarer Theis Kragh.
»Hvis vi havde haft to-tre kraftige regnskyl gennem sommeren, ville det her sandsynligvis heller ikke være sket,« siger han.
Landmænd har selv peget på, at Filsø-området har været dyrket med korn og høstet kort før, man stoppede pumpestationerne og lod vandet indtage den gamle sø igen med genopretningsprojektet i Filsø. Så de mener, at der kunne være gammelt organisk materiale på bunden.
Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe
»Sandsynligheden for, at der er tale om gammelt materiale er så godt som ikke-eksisterende, for vi har taget mange kerner af søbunden og målt på dem,« siger Theis Kragh.
De første to år i genopretningsprojektet kunne man se brunfarvning af vandet fra gamle strå og halm, når det blæste. Men placeringen tæt ved Vesterhavet har for længst ændret forholdene i søen.
Når det blæser 6 s/m i Varde, blæser det 12 s/m i Filsø, selv om det kun er få kilometer væk, så søen bliver rusket rundt mange gange i løbet af et år, og der kan være bølger på 50-60 cm på 50 cm dybde, og en meter høj bølger på bare en meters dybde.
Så i og med at der altid har været ilt på bunden af Filsø, har omsætningstiden været meget hurtig. Og bunden er blevet kraftigt omlejret. I dag er søbunden forskellig. Nogle steder er der sandbund ud til 1,2 meters dybde, andre steder dybere ude er bunden generelt en fast, leret skorpe, der ikke er i kontakt med overfladen, men der også findes bund med løs substrat nogle steder.
»Det er en stor vaskemaskine derude. Men hvis vi skulle have troet på, at det organiske materiale, der omsatte ilten, skulle være gammel søbund, ville det kræve en voldsom storm. Men i det tilfælde ville vi også have en kraftig indpisken af luft i vandet, og så var det ikke noget problem,« forklarer Theis Kragh.
»Ud over det har vi vandprøver, der viser, at det er vand, der løber ind i søen, og som indeholder kulstof. Og det er helt naturligt, at vi ser svingninger af organisk kulstof i en sø, der har et opland, som udskifter vandet så meget,« siger Theis Kragh.
Ifølge en pressemeddelelse fra Aage V. Jensen Naturfond døde op imod 200 kilo fisk per hektar af den cirka 400 hektar store Filsø Søndersø, og omregnet svarer det til omkring 80 ton døde fisk: gedder, skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål.
Fem års naturgenopretning er dermed gået tabt i Søndersø i forhold til fiskelivet. Det er stadig for tidligt at sige, om plantelivet også har taget skade af iltsvindet.
Ifølge forskerne er det ligegyldigt, om man omlægger jorden i området til græsmarker, skov, økologisk eller konventionelt landbrug, for problemet kan opstå igen, hvis vi kommer ud for samme ekstreme sommervejr som i år. Og med fremtidsbrillerne på er det sandsynligt, at det vil gentage sig på grund af klimaændringerne.
På Ferskvandsbiologisk Laboratorium råder man derfor nu naturfonden og andre lodsejere til at ændre måden, man dræner oplandet på ved Filsø Søndersø. Det kan være gennem mere koncentreret dræning, hvor man f.eks. sætte nogle stigbord i, så man holder på vandet i længere tid. Det er det samme som at opdæmme vandet til et vist niveau i oplandet nede i jorden, så man ikke dræner alt for dybt.
»Her har naturen opført sig ekstremt. Jeg skal ikke udelukke, at det kan være det samme, vi har set med iltsvind i andre søer, men det har bare ikke været så ekstremt. For jeg har målt iltindholdet i mange søer, og jeg har aldrig før set en sø, der seks år i streg har haft et iltindhold på mindst 70 procent, gå i 0 på få dage for så at vende tilbage til 70 procent igen,« siger Theis Kragh.
»Men det er heller ikke naturligt, at vi som her har et opland, der er drænet så kraftigt, så når det regner, siver vandet ikke ned i grundvandet, men ledes direkte ud i søen både sommer og vinter,« siger han.
Kan vi så slippe for den ensidige og evige anklage af landbruget uden grund
At kalde grøfter for dræn (er ikke ukorrekt) men det fordrejer indtrykket for den almene læser.
I det flade land er grøfter nødvendige for at samle de store regnfald.
Grøfterne er iøvrigt påbudt af myndighderne for at give tilladelse til udstykninger.
Det er også myndighederne, der påbyder etablering af regnvands-kloakering.
En 60'er mode.
Skulle dette vand ikke ledes til grundvandet i stedet for til søer og hav?
Jeg læser nu ikke artiklen som en ren frikendelse af landbruget. Den undeliggende årsag er tilsyneladende omfattende dræning i området omkring søen, hvilket så i kombination med en ekstremt tør sommer resultere i iltsvind. Jeg antager at en del af af denne dræning er dræning af landbrugsjord, så landbrugets ansvar er vel ligefrem proportionalt med deres andel af dræningen i området.
Årsagen er vel mere uomsat og ophobet organisk materiale i disse dræn som nu på engang transporteres til søen, egentlig noget man burde have tænkt over da man genetablerede søen.
Desuden er denne vandmængde som drænene tilføre søen vel en del af grundlaget for at der overhovedet er en sø på stedet. Så skal et ansvar placeres så bliver det ganske vanskeligt da det der er sket er ganske naturligt og ville kunne forekomme uden dræn men med alm. overfladevand der medbringer dette organisk materiale f.eks hvis vi havde fået vandet som en del af et skybrud hvor jorden ikke kan optage det. Så ansvaret.. tja det må være vejret...
Så læses der med bind for øjnene.
Oplandet til den nyanlagte sø, er der ca. 1/3 landbrugsjord hvor hovedparten er ekstensiv og økologisk drevet. Der er givetvist tale om gamle dræn, der grundet tørke ikke har haft en jævn afstrømning. Som der står i artiklen, er det uomsat organisk materiale der ved kraftigt nedbør lander ude i søen.
Om der grundet varmen og mindre blæst har været andre forhold, er der ikke skrevet om i artiklen.
I Tyskland har de flere steder haft døde fisk, grundet kombinationen af lav vandstand, cyanobakter og iltsvind. Det er nærliggende at noget lignende skulle gøre sig gældende her.
Hastigheder måles altså i m/s.
Det kunne godt ligne en banal slåfejl, som kunne rettes diskret, ved direkte henvendelse til skribenten, men lige netop enhedsfejl i hastighedsangivelser har nået så omfattende udbredelse, at jeg mener det er berettiget at udstille fænomenet.
Til søs måles vinden altså i sekundmeter. Årsag ukendt, men i sejlersprog er det sådan.
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/sekundmeter
Og alle hastighedsgrænse-skilte bruger km som hastighedsenhed. Det bliver det heller ikke mere korrekt af.
den seneste forklaring er meget sober, hvilket skyldes at man har fået fat på folk, der ved noget om forholdene. Mange var hurtige ude med krav om at få ændret på landbrugspakken,
At hovedårsagen til iltsvind overvejende er meteorologiske forhold er desværre ikke almen viden, men det er da glædeligt at læse en artikel, der er sagligt funderet, selv om der sikkert er mange, der er skuffede over at man ikke kan tørre det af på landbruget.
At der er mange økologiske landbrug i nærheden er i øvrigt ikke et argument, for her udleldes der mere kvælstof end fra konventionel landbrug. Det skyldes økologernes husdyrhold og brug af bælgplanter, der er blandt de største udledere. Den mindste N-udledning fås fra gødskning med mineralgødninger.
Hvis man er utilfreds med de miljømæssige forhold i søen, kan man da let omdanne den til landbrug igen, hvilket kan spare fældning af ca. 1000 ha urskov.
I øvrigt har sekundmeter noget andet end m/s, det kan skrives m*s.
Men fint at få en sober gennemgang, hvor opgaven ikke er at tørre problemet af på landbruget. Spørgsmålet er så, om der er ikke er begået alvorlige miljømæssige fejl ved genskabelse af søen?
Men det er vist off topic?
Kunne man forstille sig, at der via et sol og vinddrevet mindre anlæg, pumpes luft ud i søen, via en linie hen under den, fuldstændig som i et akvarie?
Jeg forestiller mig, at sådan lidt ekstra luft, hurtigere kan opsætte organisk materiale, og i sådan en situation her, holde liv i en del af søens liv.
Dette kunne man så gøre indtil, man evt. har omlagt dræn med videre.
Der bliver talt meget om dræn i denne artikel. Menes der i virkeligheden grøfter ? Sådan som diskussionen udvikler sig er det bestemt af interesse om det er det ene eller andet.
Mig bekendt er der ikke store mængder organisk materiale i dræn, derfor lyder det væsentligt mere sandsynligt at der er tale om grøfter.
Og denne tanke har også slået mig. Man kan anvende Vindroser (mangebladet langsom vindmølle med stort drejningsmoment) til at drive en luftpumpe....når det blæser. Det har været lidt problematisk i denne periode.
Så kunne man anvende solceller, men ville det ikke være at at gå over åen efter vand, når der er strøm i ledningerne?
Men sålænge man nøjes med at tænke fordi politikere er bange for at tage muldvarpe skindet op af lommerne sker der intet.
Iltsvind i fjorde og søer er jo en utrolig gammel nyhed, som ingen har gjort noget ved :)
Giv mig opdraget og betal så er iltsvind ikke eksisterende mere. Det er lettere end at tage bolcher fra børn
Kunne skove rundt om, eller op til måske være en løsning, for så længe jorden dyrkes, økologisk eller konventionelt, så vendes jorden jo, og der vil altid ske en mere eller mindre udvaskning ved regnvejr.
Men hvis man havde en permanent "afgrøde" som skov, så vil det efterhånden binde de organiske stoffer så hårdt, at de ikke længere vaskes ud, så det kunne være en løsning rundt om søer, vandløb og til beskyttelse af grundvand f.eks.
Ja, der menes (blandt andet) grøfter. Grøfter er (åbne) dræn, som der står i artiklen (læs den dog).
Hvis dræn har stået uvirksomme i en længere periode, som ved stoppede udløb grundet manglende vedligehold af grøfter, så vil der ophobes uomsat organisk materiale. Særligt hvis der er tale om de helt gamle dræn, der blev brugt 1880 - 1940. Teglrør der delvist smuldrer, og delvist virksomme.
En stor mængde nedbør vil skabe en pludselig trykstigning, så dræn skylles ud til grøfterne.
Grøfter der ikke er oprenset vil også blive fyldt op og gro til, så overfladevandet pludselig skal løbe hurtigt og det organiske materiale der er blevet ophobet rives med vandstrømmen.
Situationen omkring tilledning af vand, burde være forudset, for vandet har i årevis været tilbageholdt.
Dræning er netop vigtigt i forhold til at undgå overfladeafstrømning af organisk stof. Ved at jorden er drænet er der en buffer som kan sikre at nedbøren kan bevæge sig ned igennem jordlagene til drænene, hvorved udledning af organisk stof udgåes. Det er derfor væsentligt at der skelnes imellem åbne grøfter og reelle dræn.
Godt med en artikel der kan bidrage med faglighed
- og dog? Der opstår åbenbart fra tid til anden (uforudsete) problemer ifm. 'omlægning' af vådområder, Hjarbæk Fjord fx.:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hjarb%C3%A6k...
Skjern Å kunne være et andet - nogenlunde samtidigt - eksempel:
https://da.wikipedia.org/wiki/Skjern_%C3%85
Jeg kan ikke bidrage om ulykken i Filsø, kun fortælle lidt om det "olielag" der er omtalt. Det er næppe olie, selv om det ligner. Stik en finger, eller en pind igennem: Forbliver hullet i i laget åbent, så er det ikke olie, men har noget noget med okker at gøre. Lukkes hullet når fingeren fjerenes, så er det olie: Det olieskinnende lag opstår lige før den opløselige , giftige jern iltes til det røde, ugiftige okker. Egentlig er det mangan, der forekommer sammen med jern i jorden, som danner laget. Det kaldes ofte manganspejlet. Det blev i mange år brugt som et gratis analyseredskab af dambrugere. når de skulle vurdere det udsivende jerns farlighed.
Der tales meget om hvor mange fisk der er døde, men er de alle døde?
Der skal ikke mange fisk til hurtigt at få bestanden tilbage til normal.
De fleste fisk lægger i tusindvis af æg, og hvis der er uudfyldt plads, vil mange af æggene blive til voksne fisk.
Hændelsen i Filsø minder om noget der lige så vel kunne opstå helt uden menneskers indblanden, og som naturen er 'vandt til' at håndtere på egen hånd.
Omtalen af hændelsen minder mig om det man hørte i 70 erne og 80 erne hvor fiskene døde i søerne i hele sydsverige på grund af sur regn fra danske kulkraftværker. I dag laver vi gipsplader af svovlen i stedet og forureningen generelt er kun en skygge af det vi så dengang.
Forbedringer på miljøområdet skal ikke stoppe, men jeg tror vi skal være glade for at vi er nået så langt.
Som Bente Andersen tidligere i tråden har skrevet, kan netop dræning sikre en buffervirkning, således at jorden kan optage vand i porerne så der ikke bliver skyllet organisk materiale ud via overfladeafstrømning.
Men Theis Kragh definerer tilsyneladende åbne grøfter/vandløb som "dræn". Derved bliver overfladeafstrømning medbringende organisk materiale omtalt som udledt fra "dræn". Men sådanne grøfter/vandløb med overfladeafstrømning har ikke noget med specielt landbrug at gøre. Arealafstrømning foregår overalt på arealer herunder også naturarealer.
Det må fastholdes, at rigtige dræn (nedgravede, som sikrer afvanding af jorden i rodzonen) for det første ikke udleder organisk materiale af betydning, og for det andet modvirker overfladeafstrømning og derved forhindrer den omtalte stoftransport på overfladen.
Så "dræn" og dræn er to forskellige ting.
Læs fra side 11
https://www.naestved.dk/~/media/ESDH/commi...
Det er spild af tid at rode rundt i noget der er beskrevet
HHH,
der var ingen katastrofe for miljøet da man i sin tid regulerede Skjernåen, så vandet fra Midtjylland blev inddæmmet så jorden i området ikke var oversvømmede i 9 måneder om året.
Åen fik ikke sit naturlige snoede forløb tilbage, nej den fik et nyt snoet udløb, der i øvrigt medførte, at Skjernålaksen lige var ved at uddø, kun et dygtigt arbejde undgik man den fadæse.
De udsatte lakseyngel blev opfanget i en fælde, hvor de blot kunne vente på at Skarven kom og tog dem med. Laksen optræder som en ørred når den kommer i smult vande.
Politikernes kommissorium gik ud på, at man skulle sikre Ringkøbing Fjords miljø ved at sikre der ikke blev udledt så mange tons kvælstof, fjorden fik dengang udledt over 7000 tons kvælstof årligt, hvilket pr. automatik får biologer til at nævne iltsvind.
Forholdet er imidlertid det, at denne Danmarksrekord mht. til kvælstofudledning ikke siden 2. verdenskrig har medført iltsvind med fiskedød og bundvendinger, hvilket burde få alarmklokker til at ringe hos mange biologer, der fejlagtigt mener at kvælstof er den eneste faktor for iltsvind.
Nu er en del af området sumpet til, insekter og småfugle har mistet deres legeplads.
Ringkøbing fjord er Danmarks mest kvælstofforurenede vandmiljø, hvor fortidens hyppige bundvendinger og fiskedød er skoleeksempel på, at biologernes teori om iltsvind er forkert.
Der døde masser af fisk i fjorden, men det skete da nogle biologer absolut ville øge saliniteten i fjorden for at få større sigtdybde. Det ødelagde den enestående bestand af Helten, der kun forekommer pga. dygtigt arbejde med opformering. Den større sigtdybde gjorde, at man kunne se krabber og Søsalat på bunden, hvilket ikke er den store naturoplevelse. Saltet ødelagde i øvrigt tagrørende, så man måtte importere dem fra udladet til tækning.
Jo, der er sket meget på det miljømæssige område i fjorden, men ikke til det bedre.
Hvordan et regnskylle i slutningen af juli nogensinde skulle kunne nå frem til drænene ? På det tidspunkt er der ikke faldet vand i 3 måneder og jorden er i underskud med 3-400 mm regn. Det forekommer temmelig usandsynligt, at der skulle komme vand ud af de dræn, og direkte mystisk, hvordan dette sagnomspundne 'organiske materiale' skulle være tilstede i så store mængder, at omdannelsen skulle kunne opbruge al ilten på bare 3 dage. Organisk material ? Er det plantedele eller husdyrsgødning der her bufferet sig op nede i drænrørene ?
Har nogen spekuleret på at gennemsnitsvanddybden i Fiilsø, men også I Hestholm Sø lidt længere nord på der også blev ramt af udbredt fiskedør lidt tidligere, kun er i gennemsnit 1,20 m? Det betyder at vandet hurtigt opvarmes til unaturligt høje temperaturer på måske 25 gr eller mere, og derfor ikke kan indeholde nær så meget ilt. Fordi der mangler dybere områder i disse genoprettede søer, har fiskene ingen steder at søge tilflugt, når temperaturen stiger og iltindholdet falder.
Fint af Slagelse kommune, men er det dræn eller spildevandsudledning?
Virker mest som om der er en del spildevandsudledning fra spredt bebyggelse.
Dræn der udelukkende bruges til afvanding af jord, burde der ikke kunne måles meget.
Kommunen har i sin tid sikkert medvirket til kloakeringer i det åbne land. Oplysninger der sikkert er gået tabt i arkiverne ved kommunesammenlægningerne 1972 og 2007.
Her er et uddrag af projektbeskrivelsen fra ejerens hjemmeside. Der er ikke ud til at være mange betydende åbne grøfter tilbage. Omfangskanalen er sløjfet og fyldt op med jord, så man skulle ikke tro der kan ledes ret meget overfladevand til søen.
"Aage V. Jensen Naturfond erhvervede Filsø i 2010 for at genskabe søen og det tabte fugleliv. Efter næsten to års grundige forberedelser påbegyndte man i foråret 2012 de omfattende jordarbejder, der skulle genskabe søen. Det 7 km lange dige langs landkanalen blev udjævnet, landkanalen blev opfyldt, mange afvandingsgrøfter blev kastet til, nye fugleøer blev anlagt, og Dæmningsvejen tværs over søen blev forstærket, så den også kunne bruges fremover. Men frem for alt blev pumpestationerne standset."
Kilde; http://www.avjf.dk/avjnf/naturomraader/fil...
Man må kunne forlange at et teknisk tidsskrift som Ingeniøren behersker fagtermerne, og bruger dem i deres rette betydning.
Dræn er nogle rør der er gravet ca 1 meter ned i jorden. Åbne grøfter en helt anden historie.
https://da.wikipedia.org/wiki/Dr%C3%A6ning
Nej, hvorfor i alverden skulle du slippe for det, når det er er dræningen nødvendiggjort af at bruge omliggende arealer til landsbrugsjord, der er årsagen til iltsvindet.
En grøft er da i den grad et dræn, da grøftens funktion er at dræne arealet. Det er da muligt at man inden for et fagsprog begrænser brug af ordet dræn til nogle få dræningsteknikker. Men det ændre jo ikke på at grøftens funktion er at bortdræne vand.
Naturen har nu ellers klaret sig fint uden grøfter i mange millioner af år, inden mennesket begyndte med landbrug.
Vand løber ned, så hvordan bremses vandet? Er fonden undtaget vandløbsloven?
For at søen bliver til en sø, må vandet fra omgivelserne løbe ned til søen.
Grøfter og vandløb burde være intakte, og vedligehold af dem er vigtig.
Omfangskanalen havde til formål at bortlede vand fra området, incl. det der blev tilledt udefra.
Der er måske ikke tænkt på at vandet skal kunne løbe til området fra omgivelserne?
Hvad blev der brugt af materiale som opfyld?
Det virker mest som der er glemt et eller andet..
Med udløb til Filsø.
Det har ikke været oprenset, tværtimod har der i dyndområdet været ønsket en højere vandstand med stillestående vand + dynd.
Dræn fra landbruget har været tørre, selv efter regnskyl. Det betyder at markkapacitet ikke har været opnået.
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordvand
http://www.danarige.dk/naturkort/filsoe.pdf
Per T.,
man kunne sagtens tænke sig at man kunne ilte vandet.
Man har faktisk udført forsøg, fkes. ved en af søerne ved Hald.
Såvidt jeg husker, så var det for dyrt og besværligt i forhold til effekten.
Meget at problemet ved Filsø skyldes sikkert organisk materiale fra gammel søbund og fra bredderne.
Jeg gætter på at man har sløset med indretningen af søen.
Det er en "ommer".
Jens
Naturen skaber selv 'grøfter', de kaldes vandløb. Siden meget af Danmark er blevet kulturlandskab, med en stor andel arealer belagt med asfalt, fliser, beton, huse. Vi har derfor kultur og kræver derfor mere vedligehold. Udsving i vandløbshastighed øger sedimenttransporten fra brinker og bund, i dette tilfælde har der været store mængder dynd i Søvigsund.
Jeg fik øjensynligt ret.
https://landbrugsavisen.dk/årsagen-til-fi...