Vi har næppe set den sidste danske sommer med iltsvind i de danske farvande, for tiltagene, der skulle modvirke kvælstofudledningen fra landbruget er forsinkede. Til gengæld er der godt nyt på længere sigt.
Først den gode nyhed: Det er lykkedes landbruget at udvaske mindre kvælstof end forventet, viser nye beregninger fra Aarhus Universitets Center for Miljø og Energi (DCE). Det skyldes først og fremmest, at omlægningen til økologi går hurtigere end forventet, ligesom større områder udtages af landbrugsdrift.
Og så til den mindre gode: Da landbrugspakken i 2015-2016 gav tilladelse til at hælde mere gødning på markerne ved hjælp af de såkaldte 'økonomisk optimale gødningsnormer' blev der kompenseret med tiltag, der skulle mindske kvælstofudledningen – eksempelvis målrettede efterafgrøder.
Nu viser undersøgelsen fra DCE imidlertid for første gang, at effekten er forsinket i 5-10 år fra tiltagene er indført.
De nye tiltag skulle påvirke den såkaldte baseline, der danner grundlag for, hvor megen kvælstof, man kan tillade eksempelvis landbruget at udlede.
»De her baseline-elementer de kommer trinvis. Systemet er meget længere om at reagere, end man havde regnet med tidligere,« fortæller Gitte Blicher-Mathiesen, som er seniorrådgiver ved DCE og en af tre forskere bag rapporten.
Forsinkelserne skyldes dels en forsinkelse i kvælstofomsætning i landbrugsjorden, og dels at det tager tid før kvælstoffet er transporteret fra rodzonen og ud til havet, hvor særligt fjorde og andre nære farvende kan blive ramt af iltsvind og dermed alger og fiskedød.
Hvis man kigger på forbruget af handelsgødning går det imidlertid den rigtige vej. Forbruget af handelsgødning er faldet, fordi det dyrkede areal er blevet mindre og andelen af økologi er steget. Det ser bare ikke ud til at være nok.
Samlet set er estimatet for effekterne af tiltag, som er indført mellem 2013 og 2021, et sted imellem en forøgelse i udvaskningen på 5.310 ton og en reduktion i kvælstofudvaskningen på 2.930 ton kvælstof pr. år.
Det skal vurderes sammen med effekten af flere efterafgrøder og skærpelse af såkaldte Miljøfokusområder – elementer, som ikke er med i baselinevurderingen. Der er altså en god sandsynlighed for, at kvælstofreduktionen slet ikke er tilstrækkelig for at nå målene for 2021.
»Når virkemidlerne ikke giver den forventede reduktion, så havner vi måske i en situation, hvor kvælstofudledningen ikke falder som forventet, og så skal man måske se på, om man skal bruge nogle stærkere virkemidler, trække nogle af lempelserne tilbage, eller udsætte tidsfristen for opfyldelse af målsætning i kystvande,« siger Gitte Blicher-Mathiesen.
I en anden rapport fra Miljø- og fødevareministeriet, der udkom samme dag, fremgår det, at effekterne af de landbrugspakkens virkemidler er mindre end, hvad man regnede med. I 2021 vil man kun nå omkring 62 procent af den forventede reducering fra virkemidlerne.
»I efteråret besluttede vi at skrue op for kvælstofindsatsen i 2020. Det er jeg glad for, fordi det nu står klart, at flere af tiltagene i den tidligere regerings landbrugspakke ikke leverer den effekt, de skal. Når vi for eksempel ser på de kollektive virkemidler, kan vi se, at der et hul i forhold til de forudsætninger, den tidligere regering lagde til grund. Vi er langt fra at nå vores målsætninger for vandmiljøet,« siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra miljøministeriet.
Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres.
Den manglende reduktion i nabolandene spiller også en rolle i forbindelse med prognosen for 2021. Vores naboer skruer ikke lige så hurtigt ned for deres luftbårne kvælstofemissioner, som det blev forventet i den tidligere rapport.
Den kvælstofmængde, der bliver fanget i atmosfæren, og som bl.a. havner på landbrugsarealer når det regner, er dermed ikke blevet reduceret som forventet.
