Jeg har sett leverandører av slike batterier, men finner ikke ut hvor. Finnes det noen derute som kan hjelpe...?
Det var miljøbevidsthed og sans for historie, der medførte, at en samling originale nikkel-jern-batterier fra Edisons egen fabrik blev reddet, før de blev sendt til skrot. Men det var en ren tilfældighed, at de havnede hos en batteriekspert, som fandt på at vedligeholde dem efter Edisons gamle anvisninger.
Resultatet var, at batterierne, trods en særdeles hårdhændet behandling i hele deres brugstid og en alder på utrolige 80-87 år, kunne genopstå som funktionsdygtige. Ikke som nye batterier ganske vist, men langtfra i udtjent tilstand.
»Edison påstod, at hans batterier kunne holde i 100 år. Det vil være meget spændende at se, om de virkelig kan,« skriver batterieksperten Peter J. De Mar i en rapport, som blev fremlagt på batteri-konferencen Battcon den 16.-18. maj i Orlando, Florida.
Peter J. DeMar grundlagde for 34 år siden sit firma Battery Research and Testing, Inc.
Han håber nu, at de folk, der engang skal videreføre firmaet efter ham, vil fortsætte med at holde de gamle batterier i arbejde fremover, så Edisons påstand kan efterprøves.
»Personligt har jeg aldrig i min karriere set andre batterityper, som kan fungere i så lang tid,« siger han.
Det var en af Peter J. DeMars ansatte, der gjorde ham opmærksom på en annonce om nogle ældgamle batterier, der var sat til salg. De var blevet brugt i over 50 år til belysning på et øde overnatningssted for jægere, som lå langt ude i vildmarken i Adirondack Park, USA's største nationalpark, beliggende i staten New York.
Stedet havde for nylig fået et moderne belysningssystem med en mere miljøvenlig og stilfærdig generator. Men indehaveren var ked af bare at smide de gamle batterier ud, så han søgte efter en køber, der ville se dem som bevaringsværdige.
Peter J. DeMar hentede batterierne med stort besvær på de dårlige veje, selv om han brugte en firehjulstrækker for at komme frem.
Men tilbage i laboratoriet begyndte processen med at prøve at få liv i dem. De havde stået et halvt århundrede i et uisoleret skur i fugtighed og frost, mange gange totalt afladet gennem en vinter. I nogle af dem var elektrolytten forsvundet eller tørret ind, enkelte var revnede fra top til bund, og nogle var blevet omvendt polariserede.
Alligevel kunne der med det samme måles spændinger på 0,06-1,38 Volt på cellerne, som Edison i sin tid specificerede til 1,8 Volt.
Det lykkedes Peter J. DeMar at opspore en af Edisons anvisninger til brug- og vedligehold. Så efter at have leget lidt med batterierne i nogen tid, bestemte han, at batterierne skulle have den behandling, som Edison foreskrev - selv om det virkede lidt barskt.
Så halvdelen af elektrolytten blev hældt ud, og batterierne blev rusket voldsomt, indtil al snavs var rusket løs. Så blev elektrolytten smidt væk, og ny væske hældt på.
Men det var ikke nok til genoplive de gamle batterier. Først, da man begyndte at aflade og genoplade dem nogle gange, begyndte de at røre på sig. Gradvist vendte kapaciteten tilbage.
Efter at have rådført sig med udenlandske eksperter valgte Peter J. DeMar nu at teste batterierne efter en moderne IEEE-standard. Den standard, som kommer nærmest, IEEE 1106, er beregnet til nikkel-cadmium-batterier, som minder meget om nikkel-jern-teknologien. Standarden har en aldersgraduering, som tillader 1 procents kapacitetstab pr. år.
Resultatet var intet mindre end forbløffende. Et Edison-batteri fra 1924, som oprindeligt var beregnet til afladning i fem timer med 60 Ampere, kunne ikke længere holde til den halve belastning. Men det klarede fint 20 Ampere i 329 minutter, og 14 Ampere i 450 minutter.
Edison sagde bare, at hans batterier kunne holde i 100 år. Men IEEE-standarden kræver altså, at der skal være mindst 1 procents kapacitet tilbage efter 99 år. For det ældste batteris vedkommende vil det tidspunkt være nået i 2023.
Jeg har sett leverandører av slike batterier, men finner ikke ut hvor. Finnes det noen derute som kan hjelpe...?
...der står flere på denne side: http://www.nickel-iron-battery.com/
Martin.
Nikkelbatterierne er ganske rigtigt ekstremt stærke. Jeg har et nikkel-cadmium-batteri (NiCd) i min 11 år gamle barbermaskine, som jeg ikke kan se noget mærkbart kapacitetstab på, uanset hvor lemfældigt det gennem tiderne har været behandlet.
NiCd minder dog, udover nikkelen, ikke meget om et Nikkel-jern-batteri (NiFe), som har flydende elektrolyt.
Den moderne version af NiFe er Nickel-Metal-Hydride (NiMH), som vel må anses som noget af det mest sikre, pålidelige og miljøvenlige genopladelige batteri der findes.
De har dog to store udfordringer:
1) Energitætheden er lav (ligger ca midt mellem jernfosfat og blysyre).
2) Prisen på nikkel er meget volatil, hvilket i øjeblikket gør NiMH en del dyrere end litium ion batterier, og nikkelen ville næppe blive billigere hvis man valgte det som hovedsubstans i fremtidens batteriløsninger.
NiCd har yderligere den udfordring, at cadmium er et vanskeligt stof at håndtere og genbruge og en stor belastning for miljøet.
Giver vel en rest på 0,99^99 = 37% efter 99 år
Lader til at være omkring $1000 for 12V/100Ah, det er ca. det dobbelt at et VRLA, er det ikke ?
Poul-Henning
Mig bekendt anvendte man i 2. verdenskrig på tysk side den slags batterier til mindre bærbare radioer. De klarede sig fint også på østfronten, hvor temperaturen mildest talt var lav i vintermånederne.
Mig bekendt anvendte man i 2. verdenskrig på tysk side den slags batterier til mindre bærbare radioer.
Og i V1 og V2 raketter.
Poul-Henning
Lader til at være omkring $1000 for 12V/100Ah
For hvilken kemi, og på hvilket level?
Levels:
1: celle (eksempelvis pouchcelle) 2: batteri (en eller flere forbundne celler med fælles udgangsterminaler) 3: batteripakke (med specifik spænding og kapacitet, batteri- og termostyring, indbygningsklar til applikation (fx elbil))
$1000 for 1,2 kWh = 833 pr kWh, er ca det dobbelte af LiFePO4 på level 2
VRLA eller sealede LA-batterier er jeg ikke inde i priserne på. De er efterhånden ikke ret interessante.
$1000 for 1,2 kWh = 833 pr kWh, er ca det dobbelte af LiFePO4 på level 2
Jep, men LiFePO4 holder ikke til 40 års brutal behandling.
Poul-Henning
[quote] $1000 for 1,2 kWh = 833 pr kWh, er ca det dobbelte af LiFePO4 på level 2
Jep, men LiFePO4 holder ikke til 40 års brutal behandling.
Poul-Henning[/quote] Jeg ved stadig ikke hvilken elektrokemi du taler om.
NiFe?
For LA-batterier har højest 1/7 af LiFePO4's cykluslevetid.
[quote Jeg ved stadig ikke hvilken elektrokemi du taler om. [/quote]
Så kunne du jo have gjort dig den umage at læse den glimrende og interessante artikel øverst oppe på siden, ikke ?
Ja, Nikkel-Jern akkumulatorer.
Poul-Henning
[quote]Mig bekendt anvendte man i 2. verdenskrig på tysk side den slags batterier til mindre bærbare radioer.
Og i V1 og V2 raketter.
Poul-Henning[/quote] Det var nickel-sodium-batterier - også kaldet Zebra-batterier. Det er en HELT anden teknologi, med høj energitæthed.
De er fornyligt sat i kommerciel produktion i Sydsweitz, i en optimeret udgave af teknoligien.
De har det karakteristiske issue, at de fungerer kun så længe saltet er smeltet, så cellerne skal holdes konstant 275-325 grader varme, hvilket betyder at de kun kan leveres på level 3.
De er på dette level ikke ret meget dyrere end LiFePO4, men levetiden er kortere. Dertil kræver de konstant energiforbrug til at holde den interne temperatur, hvilket giver lav charge/discharge-efficiency.
De gamle telefoncentraler anvendte disse NiFe akkumulatorer, som nødforsyning. Indtil for nogle år siden blev de også brugt af laksefiskerne i Østersøen og det var 2 celler á 1,25 volt i serie og de havde ca. denne størrelse: 65x80 og 100 mm. høj. Dette var nogle fantastiske "kraftstationer" og med en industripære fra NIFE eller Philips på 2,5 volt/0,3 Amp., så kunne disse lyse i mindst 15 til 20 timer (man har også hørt om mere end 24 timer). De var meget nemme at vedligeholde og kunne næppe ødelægges ved overladning. Hvis, der kom saltvand i disse så tømte man dem bare og skyllede efter med destilleret vand og derefter kom man 15 % elektrolyt i dem igen. Havde de stået for længe og var belagt med rust, så kunne man lade dem baglæns i nogle timer og derefter skylle rust og andre urenheder ud. Der var kun ét problem med dem og det var prisen, fordi dengang de sidst var i brug (læs: i midten af 90'erne), så kostede de den nette sum af 550,-kr. pr. stk.!!! Efter denne dag, så brugte man blinklamper med 2 stk. Duracell/Varta alkaline i stedet for, men selvfølgelig af ringe kvalitet (læs: blinklampen).
Så kunne du jo have gjort dig den umage at læse den glimrende og interessante artikel øverst oppe på siden, ikke ?
Ja, Nikkel-Jern akkumulatorer.
Nåja - godt ord igen! - Jeg spurgte jo bare - og jeg tror slet ikke på hvad de siger om rødhårede! ;-)
Omvendt havde du vel plads nok til lige at knibe de 4 tegn ind i dit indlæg, så man ved hvad du skriver om, da der forinden i tråden både har været skrevet om både NiFe, NiCd, NiMH og LiFePO4!
Havde du gjort dig umage med at læse dem, ville du nok heller ikke være i tvivl om at jeg HAR læst artiklen!
Men lad nu det ligge - inden vi får en ny debat om Merkel's uddannelse... ;-)
Selvom Edisons gamle NiFe'er kan genoplives og virke efter 100 år, så er det altså stadig en udrangeret teknologi.
NiMH har for længst taget alt det bedste fra den, og skabt et batteri med - om ikke 100 år - alt rigelig relevant levetid, dobbelt så høj energitæthed og stort set ingen vedligeholdelse.
Prisen for NiMH og NiFe er stort set den samme, idet nikkelindholdet er stort set det samme, og prisen næsten udelukkende afhænger deraf.
En levetid på 40 år er ikke i sig selv nogen værdsat kvalitet, idet de færreste applikationer holder så længe, og stort set alle konkurrerende teknologier kan recycles til nye friske batterier.
Energitætheden betyder i princippet kun noget i transportapplikationer, men som energilager generelt betyder det noget at NiMH og NiFe kun har en C/D effektivitet på 60-70%, og er propfyldt med dyre råvarer.
Trods det hovedsageligt er energitæthed der er investeret i ved LiIon-batterier, er det kemier som LiTiO, NMC og LiFePO4 der vinder frem som bl.a. grid- og solcellebatterier, pga den langt højere C/D effektivitet.
I større målestok, hvor kvantiteten betyder mere end kvaliteten, er det sådan noget som sodium-svovlbatterier der skrider frem.
Der er jo ingen reason at fylde en stor maskinhal med nickel, i forsøg på at konkurrere med vandmagasiner og hvad der eller er koblet på nettet af lager og fleksibilitet.
Og i V1 og V2 raketter.
Det var nickel-sodium-batterier [...] [/quote]
Nej, det var det ikke.
A4 havde iflg. den originale tyske manual (http://www.aggregat4.de/geraetebeschr.html) side 167, to stk. 27V/20Ah blybatterier og et 50V 1.3Ah "Spezialbattrie"
Dette specialbetteri var et NiCad batteri, en type batteri Nazityskland brugte mange top-hemmelige projekter, herunder "Kurt", den automatiske vejrstation de opstillede i Canada.
Da USA hev V2 raketten over atlanten anede de ikke at der fandtes NiCad batterier og brugte istedet Edisons NiFe batterier.
Wikipedia, der er kopieret på flere hundrede spam-sider, kender tilsyneladende ikke til denne detalje i historien.
Poul-Henning
NiMH har for længst taget alt det bedste fra den, og skabt et batteri med - om ikke 100 år [...]
Der er i visse brancher meget stor forskel på om "leverandøren siger de kan holde 100 år" og "vi har set dem holde 100 år".
Så vidt jeg ved ingen teknologi nyere end blybatterier blevet godkendt til brug I USA's atomkraftværkers nødforsyning, hvor pålidelighed er det eneste der tæller.
Om NiFe er "grandfathered" ind i godkendelsen ved jeg ikke, men der er ingen værker der anvender dem.
Der er iøvrigt mange gode papers fra http://www.battcon.com/ i år hvorfra også denne nyhed stammer.
Poul-Henning
Gode oplysningerPHK. Og et godt link
For jeg studsede over at tyskerne skulle have anvendt noget der ikke var super effektivt, på engangs maskiner, frem for noget superholdbart, Tyskerne var jo som bekendt ikke dårlige teknikere.
Så dit første indlæg med V1 og V2 funderede jeg lidt over og som du skriver, så skrives der om batterieerne på Wikepeda, at nife typer batterier anvendtes i V1 og V2 og så var der ingen grund til at diskutere dette punkt.
Jeg har været på/i V1 Og V2 fabrikken/konzetrationslejrmuseet Mittelbau Dora i Nordhausen i Harzen og bemærkede ikke noget specielt ved batterierne dengang. En speciel oplevelse da denne fabrik var bygget ind i bjerget i en gammel BASF anhyditmine
[quote][quote] Og i V1 og V2 raketter.
Det var nickel-sodium-batterier [...] [/quote]
Nej, det var det ikke.[/quote]
Jo, det var så! ;-)
http://www.osti.gov/bridge/purl.cover.jsp?...
(Download PDF'en)
"1.1 History
Thermally activated (“thermal“) batteries were conceived by the Germans during WW II and were used in the V2 rockets (1). Dr. Georg Otto Erb is credited with developing the molten-salt battery that used the heat of the rocket to keep the salt liquid during its mission"
Man må vel formode det var dette "special-batteri" der var tale om, altså ikke Nickel-Cadmium men Nickel-Sodium.
Men du har da ret i at der også blev anvendt både LA og NiFe i disse raketter, men ikke som primær strømforsyning.
I V1 var der ikke brug for særlig stor batterikapacitet, da ramjetten kørte uden tænding, når den var bleven affyringsvarm. Styreaktivatorerne var trykluft drevne. Der var en delvis radiostyring og positionstilbagemelding, men da den kun skulle flyve i højest 30 minutter så var det det tidsrum, der skulle være strøm på apparatet
Thermally activated (“thermal“) batteries were conceived [...]
Det er korrekt at de fandt på dem, det var de nødt til af hensyn planerne om en transkontinental raket (V9 ?) der skulle kunne når til New York.
De blev aldrig brugt i praksis så vidt jeg har kunnet finde ud af.
Poul-Henning
[b]Do it yourself![/b]
I would like to But HOW?
I V1 var der ikke brug for særlig stor batterikapacitet, da ramjetten kørte uden tænding, når den var bleven affyringsvarm.
Brugte V1'eren ikke en pulsjet? Ramjetten blev vist ikke brugt succesfuldt før efter WW2.
NaS batterier, http://en.wikipedia.org/wiki/Sodium-sulfur...
A sodium-sulfur battery or liquid metal battery is a type of molten metal battery[1] constructed from sodium (Na) and sulfur (S). This type of battery has a high energy density, high efficiency of charge/discharge (89–92%) and long cycle life, and is fabricated from inexpensive materials. However, because of the operating temperatures of 300 to 350 °C and the highly corrosive nature of the sodium polysulfides, such cells are primarily suitable for large-scale non-mobile applications such as grid energy storage.
Batteritypen synes jeg ser ser interessant ud. De ikke særlig eksotiske materialer må f.eks. gøre den en kandidat til langtidslagring af elektricitet fra VE (lav pris).
Store NaS batterier bør dog nok af sikkerhedsmæssige årsager være i en bygning der er helt vandtæt, samt at der er knas-tørt inde i bygningen der huser batteriet. (Tænk hvad der sker hvis vand kan komme i kontakt med 300 til 350 °C varm natrium).
Er der nogle der kender prisen på NaS level 3 battterier?
Tager man denne tekst (fra Wikipedia artiklen nævnt herover) i betragtning, så må prisen være meget lav:
In March 2011, Sumitomo Electric Industries and Kyoto University announced that they had developed a low temperature molten sodium ion battery that can output power at temperatures under 100 °C. The batteries would have double the energy density of Li-ion and considerably lower cost. Sumitomo Electric Industry CEO Masayoshi Matsumoto indicated that the company aimed to begin production in 2015. Initial applications would be buildings and buses.
Jeg bemærker 2x Li ion energitæthed, og "considerably lower cost", og derudover er 100 °C ikke så høj en temperatur, som de før nævnte 300 til 350 °C.
Jo Crhistian i dag hvor man er nødt til at skelne mellem de forskelle typer af mekaniske simple reaktionsmotorer, Så er V1 motoren en ventilstyret harmonisk pulsjet til forskel på de næste typer som er er
Pulse detonation engine Valveless pulse jet Ramjet Scramjet
[quote][quote]Mig bekendt anvendte man i 2. verdenskrig på tysk side den slags batterier til mindre bærbare radioer.
Og i V1 og V2 raketter.
Poul-Henning[/quote] Det var nickel-sodium-batterier - også kaldet Zebra-batterier. Det er en HELT anden teknologi, med høj energitæthed.
De er fornyligt sat i kommerciel produktion i Sydsweitz, i en optimeret udgave af teknoligien.
De har det karakteristiske issue, at de fungerer kun så længe saltet er smeltet, så cellerne skal holdes konstant 275-325 grader varme, hvilket betyder at de kun kan leveres på level 3.
De er på dette level ikke ret meget dyrere end LiFePO4, men levetiden er kortere. Dertil kræver de konstant energiforbrug til at holde den interne temperatur, hvilket giver lav charge/discharge-efficiency.
[/quote] Ifølge Wikipedia var der nu også Nikkel-Jern batterier i V2:
Ifølge Wikipedia var der nu også Nikkel-Jern batterier i V2:
Det fremgår også af mit indlæg herover (07. jun 2011 kl 22:26)
Jeg har sett leverandører av slike batterier, men finner ikke ut hvor. Finnes det noen derute som kan hjelpe...?
Peter J. DeMar skriver i sin rapport, at han fandt to eksisterende leverandører af nikkel-jern batterier, nu moderniseret med plastic-indkapsling - nemlig Changhong Battery Company fra Sichuan i Kina samt Kursk Akkumulator i Rusland.
Til orientering:
City College of New York (2012, May 8). New battery system could reduce buildings' electric bills. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2012/... Citat: "... "The entire Energy Institute has worked on these batteries -- stacking electrodes, mounting terminals, connecting to the inverters -- and they are going to be a game changer for the electric grid." .... The batteries are designed for more than 5,000 -- 10,000 charge cycles and a useful life exceeding ten years. .... The CUNY Energy Institute's zinc anode battery system can be produced for a cost in the $300 -- $500 per kWh range, which for many applications has a three to five-year payback period. The cost is being rapidly reduced and is expected to reach $200 kWh with a year. ...."
Hvad kan man ønske sig mere end holdbare lavpris genopladelige akkumulatorer lavet af lettilgængelige grundstoffer ;-)
De kan købes i Tyskland:
1.2V/600Ah Nickel-Eisen-Batterie: http://shop-microtherm.com/en/batteries.html http://shop-microtherm.com/pdf/batteries/N... http://shop-microtherm.com/pdf/batteries/E...
http://ironedison.com/nickel-iron-ni-fe-ba... Citat: "... The electrolyte used in the NiFe battery is a combined solution of potassium hydroxide and lithium hydroxide .... Fabrication The only 2 places in the world that make new batteries are China and Russia. ...."
NiFe producenter: http://nickelcells.com/hersteller.html
ironedison.com køber formentlig fra Changhong?: http://nickelcells.com/pdf/manuf/TN_nickel... https://web.archive.org/web/20130805022454...
http://www.nickelcells.com/pdf/manuf/Opera... https://web.archive.org/web/20130804234703... Citat: "... The electrolyte will absorb the carbon dioxide in the air and create carbonate easily during operation. When carbonate in the electrolyte is over 50g/L, the performance of the battery will be badly effected. After charge and discharge for 150~200 cycles or operate for 1 year, please check the carbonate in the electrolyte. If the carbonate in the electrolyte is over 50g/L, please replace the electrolyte. ...."
Så vidt jeg ved ingen teknologi nyere end blybatterier blevet godkendt til brug I USA's atomkraftværkers nødforsyning, hvor pålidelighed er det eneste der tæller.
Metalhydrider er godkendt til brug i ubåde, hvilket vel er nogenlunde samme godkendelsesgrad.
Martin.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard