#1 Tore Holmen
Jeg har sett leverandører av slike batterier, men finner ikke ut hvor. Finnes det noen derute som kan hjelpe...?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det var miljøbevidsthed og sans for historie, der medførte, at en samling originale nikkel-jern-batterier fra Edisons egen fabrik blev reddet, før de blev sendt til skrot. Men det var en ren tilfældighed, at de havnede hos en batteriekspert, som fandt på at vedligeholde dem efter Edisons gamle anvisninger.
Resultatet var, at batterierne, trods en særdeles hårdhændet behandling i hele deres brugstid og en alder på utrolige 80-87 år, kunne genopstå som funktionsdygtige. Ikke som nye batterier ganske vist, men langtfra i udtjent tilstand.
»Edison påstod, at hans batterier kunne holde i 100 år. Det vil være meget spændende at se, om de virkelig kan,« skriver batterieksperten Peter J. De Mar i en rapport, som blev fremlagt på batteri-konferencen Battcon den 16.-18. maj i Orlando, Florida.
Peter J. DeMar grundlagde for 34 år siden sit firma Battery Research and Testing, Inc.
Han håber nu, at de folk, der engang skal videreføre firmaet efter ham, vil fortsætte med at holde de gamle batterier i arbejde fremover, så Edisons påstand kan efterprøves.
»Personligt har jeg aldrig i min karriere set andre batterityper, som kan fungere i så lang tid,« siger han.
Det var en af Peter J. DeMars ansatte, der gjorde ham opmærksom på en annonce om nogle ældgamle batterier, der var sat til salg. De var blevet brugt i over 50 år til belysning på et øde overnatningssted for jægere, som lå langt ude i vildmarken i Adirondack Park, USA's største nationalpark, beliggende i staten New York.
Stedet havde for nylig fået et moderne belysningssystem med en mere miljøvenlig og stilfærdig generator. Men indehaveren var ked af bare at smide de gamle batterier ud, så han søgte efter en køber, der ville se dem som bevaringsværdige.
Peter J. DeMar hentede batterierne med stort besvær på de dårlige veje, selv om han brugte en firehjulstrækker for at komme frem.
Men tilbage i laboratoriet begyndte processen med at prøve at få liv i dem. De havde stået et halvt århundrede i et uisoleret skur i fugtighed og frost, mange gange totalt afladet gennem en vinter. I nogle af dem var elektrolytten forsvundet eller tørret ind, enkelte var revnede fra top til bund, og nogle var blevet omvendt polariserede.
Alligevel kunne der med det samme måles spændinger på 0,06-1,38 Volt på cellerne, som Edison i sin tid specificerede til 1,8 Volt.
Det lykkedes Peter J. DeMar at opspore en af Edisons anvisninger til brug- og vedligehold. Så efter at have leget lidt med batterierne i nogen tid, bestemte han, at batterierne skulle have den behandling, som Edison foreskrev - selv om det virkede lidt barskt.
Så halvdelen af elektrolytten blev hældt ud, og batterierne blev rusket voldsomt, indtil al snavs var rusket løs. Så blev elektrolytten smidt væk, og ny væske hældt på.
Men det var ikke nok til genoplive de gamle batterier. Først, da man begyndte at aflade og genoplade dem nogle gange, begyndte de at røre på sig. Gradvist vendte kapaciteten tilbage.
Efter at have rådført sig med udenlandske eksperter valgte Peter J. DeMar nu at teste batterierne efter en moderne IEEE-standard. Den standard, som kommer nærmest, IEEE 1106, er beregnet til nikkel-cadmium-batterier, som minder meget om nikkel-jern-teknologien. Standarden har en aldersgraduering, som tillader 1 procents kapacitetstab pr. år.
Resultatet var intet mindre end forbløffende. Et Edison-batteri fra 1924, som oprindeligt var beregnet til afladning i fem timer med 60 Ampere, kunne ikke længere holde til den halve belastning. Men det klarede fint 20 Ampere i 329 minutter, og 14 Ampere i 450 minutter.
Edison sagde bare, at hans batterier kunne holde i 100 år. Men IEEE-standarden kræver altså, at der skal være mindst 1 procents kapacitet tilbage efter 99 år. For det ældste batteris vedkommende vil det tidspunkt være nået i 2023.
