menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Proteinet p53 er en del af kroppens forsvar mod kræft. Det holder nemlig forskellige kræftformer fra døren ved at forhindre, at ødelagt dna i vores celler udvikler sig til kræftceller.
Forskere har tidligere set muteret p53 i forbindelse med kræfttumorer, og derfor er proteinet i sin korrekte udgave på listen over interessante proteiner til f.eks. kræftvacciner.
Udfordringen er imidlertid, at proteinet er stort, og store segmenter af det er i kaotisk orden og temmelig ustabilt. Det bliver nemt nedbrudt, hvilket dog giver god mening, da det ser ud til at kræve stram styring for ikke i sig selv at føre til sygdom.
Cellerne producerer heller ikke ret meget af det, inden det hurtigt bliver nedbrudt igen, fortæller forskere fra det svenske Karolinska Institutet i en pressemeddelelse.
De har en mulig løsning på denne ustabilitet, som kan gøre det muligt at arbejde med p53 i vaccineregi.
Forskerne har nemlig fundet en egenskab ved edderkoppesilke, som kan stabilisere proteinet, så det bliver mere robust. Silken indeholder nemlig lange kæder er meget stabile proteiner og er en af naturens stærkeste polymerer, understreger forskerne.
Derfor har de forsøgt sig med at sætte et lille stykke syntetisk silkeprotein fast på p53-proteinet og introduceret ’pakken’ i celler i laboratoriet.
Herefter skete der det for projektet glædelige, at cellerne begyndte at producere større mængder mere stabile proteiner, som stadigvæk havde kraften til at stoppe udviklingen af kræftceller.
De nærmere undersøgelser mundede ud i en antagelse om, at silken simpelthen hjalp med at opretholde en solid struktur i p53.
Planen er nu er zoome endnu mere ind på p53 for at finde ud af helt nøjagtigt, hvad det er for regioner i p53, som er så effektivt mod kræft. Og selvfølgelig også at finde ud af, hvor meget cellerne kan tåle at få sat produktionen af p53 op.
Målet er at udvikle en vaccine, som er baseret på mRNA, hvilket vi kender fra Pfizer- og Moderna-vaccinerne mod covid-19. De er kendetegnet ved netop at bære opskriften, der gør vores egne celler i stand til at producere de proteiner, der er brug for. I dette tilfælde skal det så være p53-segmenter med silkestruktur.
Forskerne fra Karolinska har fået publiceret deres fagfællebedømte studie i Cell-tidsskriftet Structure.
