EDB Gruppen fyrer 32 ansatte

"EDB Gruppen ønsker løbende at tilpasse sine kompetencer for at imødekomme markedets efterspørgsel og hermed fastholde og udbygge sin position," begrunder selskabet fyringerne i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

Medarbejderne er opsagt med udgangen af september.

EDB Gruppen meddeler samtidig, at virksomheden har overtaget WM-datas forretning inden for Citrix-applikationer.

Ændringerne ventes dog ikke at påvirke selskabets omsætning eller overskud i indeværende regnskabsår.