ecall kan redde liv - men ingen er interesseret

Et kæmpemæssigt og helt urørt marked lokker forude, men både dansk erhvervsliv og myndigheder ignorerer det. Kun 6 ud af 25 berørte organisationer og myndigheder har fundet det umagen værd at forholde sig til høringen.

Projektet eCall er en politisk opfindelse, og måske derfor bliver det ikke taget alvorligt. Men der er altså tale om at skabe et elektronisk produkt, som med lovkrav skal monteres i alle europæiske biler i 2009 – om kun tre år.

»Vi har sendt eCall ud i høring til de berørte organisationer én gang, men meget få har svaret, og de væsentligste aktører har ikke reageret. Det er faktisk alt for lidt at træffe nogen beslutninger på, så nu må vi sende ideen ud i høring igen her i januar,« siger kontorchef Ib Rasmussen, Færdselsstyrelsen.

Ideen går ud på at frelse tusinder af menneskeliv, og der er mange penge i det, også set fra samfundets side. Hvert år dræbes 40.000 mennesker i trafikken i EU, svarende til hele Silkeborgs befolkning.

En beregning viser, at 2.500 dødsfald kan undgås, hvis alarmcentralerne får øjeblikkelig besked, når der sker et uheld. Og det sparer samfundene for 200 milliarder kroner, hvis man regner på ulykkerne og forsinkelserne i trafikken.

I øjeblikket er det tilfældigt, hvor længe der går, før ambulancer tilkaldes til et færdselsuheld. Det vil gå hurtigere, hvis bilerne selv kontakter alarmcentralen, når airbag'en eksploderer. Beregninger viser, at alarmeringstiden gennemsnitligt vil reduceres til det halve, og det er disse blødende minutter, der redder menneskeliv.

En af de myndigheder, der overraskende ikke har reageret på høringen, er Rigspolitiets afdeling C, som anses for en væsentlig part i sagen. Det fremgår af Færdselsstyrelsens skriftlige høringsrapport, som Ingeniøren har fået indsigt i.

»Selvfølgelig har vi svaret, det skal vi. Jeg så svaret, det blev sendt i januar,« siger politiinspektør K. J. Hedegaard, Rigspolitiets Motorsektion. Han husker ikke svarets indhold.

Høringsfristen var 15. december i fjor, altså en måned før politiet fik svaret.

En anden myndighed, der glimrer ved sin passivitet, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som ellers har ansvar for folkesundhed, sygdomsforebyggelse og samarbejde med EU.

På overfladen lyder opgaven simpel, for GSM-mobilsystemet dækker hele EU, og alle mobiltelefoner kan kontakte alarmcentralen 112, selv uden et sim-kort. Så med en simplificeret udgave af en mobiltelefon, indbygget i alle biler fra fabrikken, burde sagen være oplagt. Og mobilfabrikanter og underleverandører vil utvivlsomt gerne levere til en bilbranche, der ikke må sige nej.

Brancheforeningen Itek har imidlertid heller ikke svaret på høringen.

»Det er en beklagelig fejl. Det vil vi rette op på. Vi synes generelt, at intelligente trafiksystemer er vigtige for dansk industri. Det er nøgleteknologier, der kan bygges videre på,« siger foreningens direktør Tom Togsverd.

Politisk systemdesign

Et kæmpemæssigt og helt urørt marked lokker forude, men både dansk erhvervsliv og myndigheder ignorerer det. Kun 6 ud af 25 berørte organisationer og myndigheder har fundet det umagen værd at forholde sig til høringen.

Men opgaven er ikke ligetil. Uden en nøjagtig positionsangivelse vil ambulancekørsel spildes på langvarige eftersøgninger, så præcis satellitposi-tionering er nødvendig. EU har netop opsendt den første Galileo-satellit, som bliver mere nøjagtig end det amerikanske GPS-system. Så eventuelle eCall-leverandører gør bedst i at tænke Galileo ind i produkterne.

»Allerede i 2007 kan vi begynde at bruge Galileo, da kommer der fire satellitter op. Signalteknologien har udviklet sig meget langt, siden GPS-systemet kom i drift for 30 år siden. Og da frekvenserne genbruges i Galileo, bliver det fordelagtigt at bygge modtagere, der bruger begge systemer,« siger professor, dr. tehn. Kaj Borre, Aalborg Universitet.

Og så er der hele diskussionen om, hvad bilen selv må fortælle alarmcentralen uden at krænke bilistens privatliv.

Endelig er det nødvendigt, at hele EU bliver enige om at bruge en fælles standard, så en bilturist ikke bringer uorden i alarmerne. Derfor er det et oplagt politisk projekt, som også kan vise, om EU er i stand til at samarbejde. Og i parentes har EU i forvejen besvær med at få alle medlemslande til at indføre 112 som eneste nødopkaldsnummer. Og der er væsentlige forskelle på EU-landenes udstyr på alarmcentralerne, så der er vigtige omkostninger at forhandle om.

EU-Kommissionen har bedt unionens telestandard-organ, Etsi, om at barsle med et udkast til en standard inden udgangen af 2005. Det nåedeEtsi ikke.

I mellemtiden har 20 EU-lande nikket over eCall og sagt, at det er den rigtige vej at gå. Seks lande har underskrevet en MoU (Memorandum of Understanding), nemlig Finland, Sverige, Grækenland, Italien, Litauen og Slovenien. Og ifølge EU's informationsportal står yderligere fem lande klar med kuglepennen, nemlig Cypern, Tjekkiet, Holland, Tyskland og Danmark.

Men som nævnt er Danmark ikke helt parat endnu.