Et nyt studium fra det tyske Robert Koch-institut viser, at insekt-flagermus sandsynligvis startede den ebola-epidemi, som lige nu raser i Guinea, Sierra Leone og Liberia.
Indtil videre har frugt-flagermusen været den hovedmistænkte, men ifølge det nye studium bar en anden og mindre flagermus ebola-virusen, som blev overført til et menneske.
Efter at have interviewet beboere og testet dyr i Meliandou, Guinea, har forskerne fundet frem til en landsby i Guéckédou-præfekturet, hvor en 2-årig dreng var den første, som var i kontakt med virussen.
Læs også: En cocktail af væske, pleje og gener er afgørende for at overleve ebola
Den to-årige dreng døde af sygdommen i december 2013, og herefter har sygdommen spredt sig til flere end 20.000 mennesker, hvoraf næsten 7.600 er døde.
Forskerne fra Robert Koch Instituttet mener, at udbruddet begyndte, da drengen og andre børn legede med insektædende flagermus i en stor hul træstump50 meter fra drengens hjem. Forskerne mener, at drengen kan være blevet smittet, da han har været i kontakt med flagermusenes ekskrementer.
Læs også: Ebola-overlevere er Afrikas engle
'Landsbyboere har fortalt, at børn plejede at lege i dette hule træ,' skriver vildt-epidemiolog og seniorforsker på undersøgelsen, Fabian Leendertz.
Træet var brændt ned, da forskerne ankom til stedet, og de blev fortalt, at det var brændt 24. marts 2014, og da det begyndte at brænde, havde en sværm af flagermus forladt stammen.
Flagermusene blev beskrevet som små, ilde-lugtende og med en lang hale.
Læs også: Nu bliver nye lægemidler mod ebola testet direkte i felten
Det er endnu ikke bevist, at flagermusene er ophavet til epidemien, men testresultater viser, at de kan være smittet uden at dø af det.
Indtil videre har man troet, at ebolavirussen er spredt, fordi mennesker har spist frugt-flagermus, men Robert Koch-instituttets forskere mener ikke, at det er sådan, det er sket. For ingen af de første tilfælde af ebola har været fundet i nærheden af steder, hvor frugt-flagermusen lever.
Læs også: Ebola er en 20 millioner år gammel kending
I stedet peger forskerne på insektflagermusene, som ofte bliver fundet under tagene i huse og andre lignende mørke steder. Og disse flagermus bliver ofte taget af børn, som griller dem over små bål.
Politiken skriver, at forskerne har indfanget omkring 100 insekt-flagermus, hvoraf ingen havde ebola, hvilket ifølge forskerne er naturligt. Der bliver nemlig spist mange tons flagermuse-kød, og hvis de alle havde ebola, ville der være udbrud konstant.
Læs også: Sådan ser topsikret container til ebola-smittede ud
Ifølge forskerne er det ingen løsning at slå flagermus ihjel, for hvis de lever af insekter, og uden dem vil der komme flere udbrud af malaria. I stedet er der behov for at blive klogere på flagermusenes levevis, mender d Derfor mener forskerne, at det bedste man kan gøre, er at blive klogere på flagermusene.
