menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Deividas Kanapinskas havde egentlig allerede stiftet bekendtskab med 3D-printning på sit studie, da han blev bedt om at undersøge området nærmere for sin arbejdsplads Linde+Larsen. Alligevel mente han, at det var bedst, at han og nogle af kollegerne fik en hurtig opdatering på området, før diskussionerne om, hvorvidt en 3D-printer var værd at bruge penge på, for alvor gik i gang.
Af samme årsag faldt valget på et kort såkaldt hybridkursus på Deividas Kanapinskas forhenværende uddannelsesinstitution, KEA: fire timers forberedelse gennem en online læringsplatform og tre timer i selskab med de forskellige 3D-printere og støbeforme.
»Formålet var egentlig ikke at gå dybt i detaljen om måden, teknologien virker på, men at udforske de forskellige muligheder, som 3D-printning giver, og hvorvidt det var noget, der kunne gavne de projekter, som vi arbejder på hos Linde+Larsen.
Så at kunne udføre meget af det arbejde på distancen var et plus, når vi mest af alt så det som en måde at skabe en baseline at brainstorme ideer ud fra,« siger Deividas Kanapinskas, der er teknisk designer hos Linde+Larsen.
Linde+Larsen er nok ikke den første virksomhed, de fleste ville kigge på og sige: Ja, de gør helt sikkert brug af corporate e-learning – det 30 år gamle foretagende er specialiseret i at producere opbevaringsbokse til værktøj inden for især industri og forsvar som f.eks. droner eller medicinsk udstyr.
Ikke desto mindre er online mikrolæringsforløb, eller mikrocertificeringer, i høj kurs på tværs af industrier. Det er der flere grunde til. To af de største er de spring, som teknologierne, der underbygger digital læring, har taget i de senere år, og den voksende mangel på kvalificeret arbejdskraft – for øjeblikket er det både sværere at undvære de ansatte og finde nye folk med de rigtige kompetencer.
Den tendens oplever man i allerhøjeste grad hos Made, der har til formål at øge innovationen i danske produktionsvirksomheder gennem samarbejde mellem dem, GTS-institutterne og diverse uddannelsesinstitutioner. Derfor har man også stort fokus på digital læring, særlig gennem Mades såkaldte learning factories, der er forankret på KEA – Københavns Erhvervsakademi, Professionshøjskolen UCN og VIA University College.
Det var da også gennem Mades learning factory på KEA, at Deividas Kanapinskas deltog i sit online 3D-print-forløb.
»Mange har stadig en fastlåst tankegang om, at rigtig undervisning er fysisk, men hos Made kan vi se, at det er meget lettere for kursister at tilslutte sig online efteruddannelse end fysisk efteruddannelse. Det kan føles mere overskueligt at melde sig til digitale forløb, og det er helt klart også der, vi kan se efterspørgslen ligger hos os,« fortæller Camilla Nellemann, som er digital seniorkonsulent hos Made.
E-læring kan være en kompliceret størrelse at diskutere, eftersom betegnelsen spænder vidt.
Dertil kommer, at den generelt modtager mindre bevågenhed i offentligheden i forhold brugen af teknologi i det almindelige uddannelsessystem.
At området er i vækst, er der dog ikke nogen, der betvivler. Der kan være forskel på størrelsen af væksten, alt efter hvilke markedsanalyser man kigger på, men alle er enige om, at corporate e-learning inden for de næste fem års tid kommer til at blive en hundreder af milliarder kr. stor industri globalt.
Ifølge Esben Trier, der er direktør for Edtech Denmark, interesseorganisationen for digital læring i både uddannelsessektoren og erhvervslivet, har pandemien accelereret brugen af teknologierne, men opblomstringen i markedet var allerede i gang, før der var noget, der hed covid-19.
»For at se, hvor meget det her område vokser, kan man bare tage et kig på de store softwareleverandører. Virksomheder som Microsoft, Google, SAP og Salesforce er sådan set startet fokuseret på et andet teknologiområde, når det kommer til deres platforme, men alle har i dag også en eller anden form foruddannelses- eller edtech-platform, som en del af deres sortiment. Det her er ikke længere en niche i techindustrien,« siger Esben Trier.
Mange af Danmarks egne største edtech-virksomheder ligger da også inden for netop corporate learning frem for folkeskolerne eller gymnasierne, selvom der oftere bliver talt om dem.
Samtidig med at pandemien har givet et løft til manges digitale kompetencer, har den også efterladt ømme punkter inden for e-læringen, fortæller Mades Camilla Nellemann.
»Vi arbejder med en negativ arv fra corona i e-læringen, fordi digital uddannelse for nogle blev en hovsaløsning, hvor man ikke nødvendigvis tog højde for, hvad der virker i en onlinekontekst, og det er man nødt til at tage højde for som underviser. For har kursister én gang haft negative oplevelser med online læring, viser vores forskning, at de langt oftere falder fra næste gang, de skal igennem det,« forklarer hun.
Fremtidens e-læring skulle dog gerne være alt andet end en hovsaløsning. For i de moderne corporate learning-virksomheder fylder pædagogikken langt mere, end den gjorde i e-læringens begyndelse, hvor det ofte bare handlede om at læse tekst digitalt eller se nogle onlinevideoer og måske tage en multiple choice-quiz.
»Der vil selvfølgelig altid være visse typer af læring, som kræver større pædagogiske og didaktiske overvejelser end andre, men det er absolut noget, som bliver taget seriøst i udviklingen af edtech til virksomheder. Det er for øvrigt også noget af det, som mange danske corporate learning-virksomheder særlig profilerer sig på,« siger Esben Trier og tilføjer:
»Hvis arbejdsgivere ikke vil give et dårligt indtryk af deres brand og virksomhed, nytter det heller ikke at stille op med noget, som ikke tager det pædagogiske seriøst og sørger for, at de ansatte får gode læringsoplevelser med undervisningsteknologierne.«
Muligheden for interaktion er da også noget af det, som bliver taget mest seriøst hos Made, når de udvikler nye digitale læringsforløb på deres learning factories.
»Online læring må ikke forveksles med formidling, og det er der desværre rigtig meget, som bliver italesat som e-læring, der er. Det bliver envejskommunikation, og det kan læring ikke være. Læring opstår først i det øjeblik, du skaber refleksion hos kursisten og får dem til at afprøve den teoretiske viden, de har modtaget,« mener Camilla Nellemann.
Den større mulighed for interaktion i den læringsplatform, Panopto, som blev brugt til Deividas Kanapinskas 3D-print-kursus, var da også noget af det, han bed mærke i.
»Den online læringsplatform og dens muligheder for quizzer og andre måder at interagere med materialet på fik det til at føles, som om jeg fik meget mere ud af onlinedelen af kurset, end jeg ville have fået, hvis vi bare skulle se en Youtube-video. Det engagerede mig mere,« fortæller han.
Netop 3D-print er faktisk et af de områder, som Made regner med kommer til at blive i særlig høj kurs, når det kommer til de mikrocertificeringer, som Deividas Kanapinskas og Linde+Larsen deltog i. Området er nemlig i så hastig udvikling, at den viden, man har, hurtigt bliver forældet.
»Vi har set eksempler på virksomheder, der er ivrige for at komme med på de nye teknologibølger og køber nyt udstyr, som derefter ender med at ligge og samle støv, fordi det viser sig, at der ikke er kapacitet i organisationen til at få oplært folk i at bruge det. At anskaffe teknologien er kun én del af det,« siger hun.
Hos Linde+Larsen fortæller Deividas Kanapinskas, at kurset har givet virksomheden et langt bedre udgangspunkt for at diskutere, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at investere i en 3D-printer –det er man stadig i gang med at regne på.
»Når eller hvis vi får en 3D-printer, vil vi selvfølgelig også skulle lære at bruge den ordentligt, og det vil nok være ideelt at bruge online læringsværktøjer i den situation. For det vil betyde, at vi allerede mere eller mindre ved, hvilke skridt vi skal tage, når maskinen kommer, hvilket jo selvfølgelig vil sætte fart på læringsprocessen,« siger han.
Noget lignende er virksomheden faktisk allerede begyndt at kigge på. Altså den del af e-læringen, der hedder workplace training – digital oplæring af medarbejdere. For nylig har Linde+Larsen købt en touchskærm, som virksomheden blandt andet gerne vil bruge til oplæring af nye ansatte i den cirka 30 personer store virksomhed eller til 3D-visualisering af udstyrsdele.
»Når vi træner nye ansatte, foretrækker vi selvfølgelig at lære dem op med de fysiske maskiner, men ofte er det bare ikke muligt, fordi maskinerne kører hele dagen. Derfor vil det være et godt alternativ, hvis de f.eks. kan øve sig på de rigtige knapsekvenser med digitale knapper frem for bare at se på en instruktionsvideo. På den måde får de mulighed for at interagere med opgaver på en eller anden måde,« fortæller han.
At interaktivitet for alvor er ved at komme på bordet, ser man i væksten inden for XR-teknologierne – fællesbetegnelsen for teknologier som VR og AR. Særlig blandt de store produktionsvirksomheder som Grundfos og Novo Nordisk, der begge bruger XR-teknologier. På den måde får medarbejderne f.eks. mulighed for at få et kig ind i de maskiner, de arbejder med, eller træde ind i en simuleret version af opgaven, de skal udgøre.
I modsætning til mere traditionelle uddannelsesteknologier er XR endnu langtfra at være allemandseje, men teknologierne kan blive banebrydende for oplæring og efteruddannelse, når de bliver for alvor kommer i brug.
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at XR-værktøjer, hvor du kan erstatte det menneskelige besøg og guide folk over store afstande, kommer til at blive den helt store revolution inden for det her område. Det giver mulighed for at effektivisere læringen og har også et besparelsespotentiale og et bæredygtighedspotentiale,« mener Camilla Nellemann fra Made.
Præcis hvornår man kan regne med en større udbredelse af XR-teknologierne, er endnu for tidligt at spå om, særlig i forhold til hvornår de kan komme helt ned blandt de mindste virksomheder.
»De fleste har endnu ikke de digitale kompetencer, der skal til for at tage en HoloLens eller et par VR-briller på og begynde at bruge dem uden træning, men det er jeg sikker på, kommer. For de bliver gradvist en større del af vores hverdag, ligesom leverandørerne også har et stort fokus på at udvikle brugervenligheden af produkterne, som netop nu er en udfordring,« siger Camilla Nellemann.
For øjeblikket er det de store industrigiganter, som har størst gavn af XR-teknologierne, når de skal kommunikere med deres divisioner eller kunder i andre lande. Alligevel anbefaler Camilla Nellemann, at de små virksomheder holder øje med XR-teknologierne – for selvom hun regner med, de først bliver allemandseje flere år ude i fremtiden, er det godt at være forberedt.
