E. coli-smitte indsnævret til tyske bønnespirer

Den kommer tilsyneladende ikke fra agurker, og den kommer ikke fra Spanien. Ophavet til E. coli-bakterien, der har kostet 22 europæiske menneskeliv, ser nu ud til at være en bønnespireproducerende gård i den nordvesttyske delstat Niedersachsen.

Foreløbigt er bønnespirerne fra Niedersachsen dog kun mistænkte i sagen, som de tyske fødevaremyndigheder er ved at undersøge sagen nærmere, skriver Ritzau.

Resultatet af myndighedernes undersøgelse foreligger i løbet af mandag, men det er dog ikke sikkert, det lykkedes myndighederne at påvise eksistensen af den dødelige bakterie. Det kan nemlig tænkes, at det kun har været en enkelt sending bønnespirer, der har været inficeret med E. coli, og at bakterien derfor ikke længere kan påvises i forsyningskæden, skriver det amerikanske nyhedsbureau CNN.

Bønnespirerne bliver dyrket i en temperatur lige over den menneskelige kropstemperatur. Det giver ideelle vækstbetingelser - ikke alene for bønnespirerne, men også for bakterier.

Bønnespirerne fra gården i Niedersachsen bliver solgt fra et frugt- og grøntmarked i Hamborg, som svarer til Grønttorvet i København, skriver Ritzau. I den forbindelse er det uvist, om nogen danske cateringvirksomheder, har købt ind på det tyske marked.

Dokumentation

CNN: Test results expected in E. coli probe; German sprouts suspected
Pol: Mistænkte bønnespirer sælges ikke i danske butikker