Dyster fremtid for Grønland: Jagten på mineraler er brat stoppet op

Sidste år lukkede en guldmine i Sydgrønland med knap 80 ansatte efter nogle års drift med underskud det meste af tiden. Efter lukningen er der ikke længere minedrift i Grønland.

Derimod venter en række fremskredne projekter på villige investorer. Ét af dem, der i år har fået udvindingstilladelse, er et stort jernprojekt i Nuukfjorden, hvis fremtid imidlertid er uvis, fordi finansieringen lader vente på sig.

Læs også: Nu kommer Grønlands første rubin- og safirmine

Udsigten for et mindre mineprojekt ved Qeqertarsuatsiaat, der også har fået tilladelse til at udvinde i år, er lysere. Anlægsarbejdet på rubinminen ventes at gå i gang til næste år, og der er også indgået en aftale om brug af lokal arbejdskraft og lokale leverancer.

Men rubiner til trods er udsigten for Grønlands økonomi i den nærmeste fremtid dyster. Det fremgår klart af Økonomisk Råds femte årsrapport for Grønlands økonomi.

For mens det skotske olieselskab Cairn i 2010 og 2011 brugter milliarder på at lede efter olie ud for Grønlands vestkyst, var der i 2012, 2013 og 2014 bare lidt seismiske undersøgelser. Det skyldes ikke kun Cairns manglende resultater, men også USA’s frackingaktiviteter og udnyttelse af tjæresand og dermed manglende iver efter højrisikabel arktisk olieefterforskning.

Og selv om antallet af tilladelser til at efterforske mineraler på land i 2012 steg fra 75 til 97, faldt investeringerne i efterforskning allerede året efter markant, fordi der så ikke længere foregik så meget feltarbejde som tidligere.

Læs også: Grønlands råstofplaner er under tidspres

Det skyldes først og fremmest, at priserne på mange mineraler er faldet fra et meget højt niveau i 2010-2011, bl.a. som resultat af opbremsningen i verdensøkonomien, især Kinas økonomi.

‘Den økonomiske aktivitet i Grønland faldt i både 2012 og 2013, og tilbagegangen ser ud til at være fortsat med stor styrke i 2014. Årsagerne er flere, men dalende råstofaktivitet spiller en vigtig rolle,' skriver Økonomisk Råd, hvis formandsskab består af Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, og Ulla Lynge, direktør i Sermersooq Business Council.

Rådets tone er bister, når talen falder på politikernes hang til at fokusere på omfanget af råstofprojekter som vejen til at blive økonomisk uafhængig af danske bloktilskud:

‘Det er en passiv strategi alene at fokusere på andre ydre indtægtskilder. Det er ikke oplagt, at det reelt skaber en større selvstændighed at være afhængig af finansieringsbidrag fra multinationale virksomheder. Det er ikke realistisk inden for en meget lang tidshorisont at opbygge en råstoffond af tilstrækkelig størrelse til, at afkastet herfra kan modsvare overførslerne fra udlandet.’

Det vil nemlig kræve en råstoffond, der i forhold til samfundsøkonomien er fem til syv gange så stor som den norske oliefond, og det er nok ikke så realistisk, påpeger Økonomisk Råd.

Råstofefterforskning har stor betydning for lokalområderne, især transportsektoren. Dertil kommer skatteindtægter.

Så ‘uden nye private erhvervsaktiviteter ser udsigterne meget dystre ud. Udviklingen de sidste år understreger også en meget stor sårbarhed,’ advarer rådet.

Efter et fald i byggeri og anlæg er der næste år udsigt til nogle større anlægsprojekter, men det er bare et midlertidigt løft, forudser rådet.

Det grønlandske samfund er vant til at tage imod højtuddannede og specialiserede udlændinge, men efterhånden finder også en større andel af udenlandske ufaglærte vej til job, hvor der ikke stilles særlige krav om kvalifikationer.

Økonomisk Råd giver Grønlands politikere ret i, at råstofprojekterne er en nødvendighed for en proces hen imod en selvbærende økonomi, men advarer om, at de kun giver samfundet økonomisk gevinst, hvis politikerne formår at omsætte dem ‘i en erhvervsudvikling og beskæftigelse uden stor import af arbejdskraft’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har tydeligvis en stor forskel på hvad en dyster fremtid er.

Det er da en glædelig nyhed at det er stagneret - så vi trods alt kan forsøge at have et område på denne dejlige jord som ikke er rørt af industries klamme hånd.

Mvh Dennis

  • 14
  • 5

For måske 15 år siden blev der skrevet spalte op og ned om forekomster af quarts sand i nord jylland til fremstilling af halvledere til en værdi af mange milliarder af kroner. Men så kom stilheden og alt blev glemt.

Nogen som ved, hvor den historie forsvandt hen?

  • 1
  • 0

Man kan vel sige at jo længere tid man lader naturen være uberørt, jo højere pris opnår råmaterialerne. Hvis man på et tidspunkt vælger at ødelægge naturen, vil råmaterialerne formodentligt være mere sjældne og dermed have en højere værdi.

  • 2
  • 0

Det vigtigt for Grønland at holde fast i lokale arbejdspladser, og da selvfølgelig levereingsret til alt hvad de overhovedet formår til råstofudvindingen. Man kunne næsten fristes til at tro det var grunden til de multinationale selskaber ikke gider Grønland, alt går simpelthen for meget efter bogen, og man kan vist tilsyneladende ikke bestikke sig så langt frem.

  • 0
  • 3

Da debatten kørte på sit højeste var det nærmest om at alt is ville være fordampet i løbet af et døgn, og Grønland gennemhullet som en ost i løbet af 3 uger, samt alle Grønlændere vil være milliardærer, og danskerne stå med en lang næse. Det fleste som har set på det smule metro byggeri som pågår i København, ved at det tager 100 år plus en verdenskrig, væsentligt flere penge end man troede fra starten og x-antal brudte politiske løfter før den er færdig. At grave og arbejde i Grønland er meget meget mere besværligt, og meget dyrere end et metro projekt. Dette i selv gør et mine tunnelerne ikke sådan kommer fra dag til dag. Det tager tid, og det betyder arbejdspladser og indtægter også tager tid. Der er ingen der helt overblik over hvad og hvor kan graves/bores, der kun udforsket i et par enkelte hjørner. At der er så meget politisk forvirring og natur interesser, virker også demotiverende på mine / olie selskaberne. Så hvis man har forventet store indtægter året efter, ja så får man en lang næse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten