Dyson mangler 3.000 ingeniører
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dyson mangler 3.000 ingeniører

Illustration: Dyson

Efterspørgslen på ingeniører synes ingen ende at tage. Ved et besøg hos Dyson i England i sidste uge blev det således bekræftet over for Ingeniøren, at elektronikvirksomheden med hang til jet-teknologi skal bruge 3.000 nye ingeniører inden udgangen af 2020.

Og hos Dyson er man godt klar over, at de mange nye ingeniører ikke alle kan findes i England. Virksomheden har derfor afsat 50 millioner pund over de næste fire år til at booste sit samarbejde med verdens ledende universiteter.

»Dyson er altid på jagt efter at rekruttere de bedste ingeniører verden over, hvilket involverer at kigge mod Skandinavien,« siger PR Manager Krystyna Perry.

I dag beskæftiger Dyson godt 3.000 ingeniører, hvoraf størstedelen er at finde på hovedsædet i Malmesbury ca. 150 km vest for London. Resten er ansat ved virksomhedens produktionsfaciliteter i Singapore.

Med planerne om de nye ansættelser er der således tale om en fordobling af virksomhedens ingeniører i løbet af de næste fire år.

Milliarder til batteriudvikling

Årsagen til de mange nyansættelser er, at Dyson har besluttet at investerer 1 milliard pund i udvikling batteriteknologi frem mod 2020. En del af de penge kommer fra den britiske regering, som i sin plan for infrastruktur fra marts i år har bevilget 1,74 milliarder til udvikling af en elektrisk bil.

Om Dyson skal være bilproducent, eller om deres andel på 160 millioner af de 1,74 milliarder alene skal gå til batteriudvikling, ønsker ingen hos Dyson at udtale sig om.

I forbindelse med investeringerne har Dyson dog iværksat en større udbygning af faciliteterne på deres 23 hektar store grund i Malmesbury. Senest har man opført og indviet en tophemmelig udviklingsafdeling på 8.000 m2 med 450 ingeniører fordelt på 25 forskellige forskerteams.

Ifølge Dyson selv invester virksomheden allerede i dag godt 5 millioner pund om ugen i udvikling af nye produkter og teknologier inden for alt fra mikrobølgeovnstøj til svævende kopper.

Foretrækker nyuddannede

Gennemsnitsalderen blandt ingeniørerne hos Dyson er i dag kun 26 år, og som noget helt unikt er 23 procent af disse kvinder.

»Vi foretrækker at ansætte nyuddannede ingeniører,« siger Chief PR Manager hos Dyson Lily Grant Thorold, mens vi går forbi de meterhøje spejlvinduer ind til den nye tophemmelige udviklingsbygning.

»På den måde sikrer vi, at vores nye ingeniører ikke når at blive påvirkede af de gængse vanetanker i branchen,« tilføjer hun.

Som led i rekruttering af nye hjerner har Dyson indgået et samarbejde med universitetet i Cambridge og åbnet Dyson Centre for Engineering Design. Centret giver plads til 1.200 ingeniørstuderende, som skal bidrage med udvikling af tests og prototyper for Dyson.

En del af samarbejdet med Cambridge omfatter også et særligt stipendium-program for kvinder, hvilket kan være en af forklaringerne på, at virksomheden har et så stort antal kvindelige ingeniører blandt sine ansatte.

Batterier til støvsugere og ...

Dysons største forretningsområde er fortsat de poseløse jet-støvsugere. Med investeringen i batteriteknologi satser Dyson på også at blive ledningsløse og af den vej erobre markedsandele fra de øvrige støvsugerproducenter.

»Der er jo ingen i dag, der kunne forestille sig at købe en boremaskine med ledning,« konkluderer Lily Grant Thorold.

På Ingeniøren er vi dog overbeviste om, at Dysons massive ekspansion og milliardstore investering i batteriteknologi ikke kun handler om trådløse støvsugere, men at det i lige så høj grad hænger sammen med den britiske regerings ønsker om udvikling af elbiler på britisk jord.

På spørgsmålet om, hvorvidt Dysons batteriudvikling skal komme andet end virksomhedens husholdningsprodukter til gode, svarer Krystyna Perry:

»Vi kommenterer aldrig på teknologier, der er under udvikling. Men med investeringen på 1 milliard i batteriteknologi og sidste års opkøb af batterivirksomheden Sakti3 og deres 'solid state'-teknologi, forestiller vi os et hav af muligheder.«

Lily Grant Thorold fastslår dog, at Dyson ikke kommer til at producere batterier til andet end Dysons egne produkter.

Og således lever gisningerne videre om, at Dyson er i gang med udviklingen af en elbil.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske har ledelsen i et forsøg på at tænke nyt, i en branche som ellers kunne være formet af "traditionel videnskab" som mekanik og termodynamik, være fristet til at tage unge ind, som har sin uprøvede viden fra Nintendo, PlayStation og laboratorieforsøg. Billige er de. Nemme at dreje rundt med. Nemme at slippe af med. Har man nogle tusinde må der være nogle uvidende tåber som pludselig lykkedes i den givne kontekst. Men som virksomhed generelt, glimrer Dyson ved sin strategiske overvejelser og høst af utallige patenter og erfaringer fra bl.a. sit eget hjemland. Held og lykke, Dyson. I får desværre brug for det.

  • 2
  • 9

Et sikkert tegn på at du er blevet for gammel til livet:

være fristet til at tage unge ind, som har sin uprøvede viden fra Nintendo, PlayStation og laboratorieforsøg. Billige er de. Nemme at dreje rundt med. Nemme at slippe af med. Har man nogle tusinde må der være nogle uvidende tåber som pludselig lykkedes i den givne kontekst.

I mit korte virke som ingeniør (5 år), har jeg stødt på både unge og gamle tåber. Det er langtfra givet at de ældste er bedst.

  • 13
  • 3

Flot Michael

Måske du skulle undersøge tingene engang før du udtaler dig.

En virksomhed der på 25 år har nået en omsætning på 17mia med knap 4,5 Mia i overskud (over 25%) hat altså fat i den lange ende.

  • 9
  • 2

Hvis Dyson mangler ingeniører, så kunne de finde egnede emner og uddanne dem selv, når de ønsker personer uden erfaring :)

  • 7
  • 0

Der er meget 'hype' omkring Dyson.
Det ændrer ikke ved, at deres egen weboptræden taler om "1000 engineers" på en side, og "2000 engineers and scientists" på en anden side.
De 3000 ingeniører de søger (rettere: praktikanter uden erfaring) tror jeg ikke på. Og man skal være opmærksom på, at "engineer" på engelsk også kan betyde maskinarbejder.

Dyson levede længe på de poseløse støvsugere, indtil patenterne udløb. Nu har man så "Blade"-håndtørrere osv. i programmet.
Men firmaet er økonomisk uigennemskueligt, omsætning og overskud finder man ikke særlig let, om overhovedet.

Skulle utopien om de mange ingeniørstillinger gå i opfyldelse, god fornøjelse med "green card" og ikke-overførbare pensionsopsparinger mm. efter Brexit.

Alt i alt: ikke nogen særlig dybtgående journalistisk præstation fra skribenten. Men en dag med Powerpoints fra PR-chefen og en rundtur kan man vel holde til.

  • 2
  • 0

Med fare for at fodre trolden (læs: Michael Petersen): Hold fast, hvor er der mange, gamle sure mænd herinde - der tilsyneladende har glemt, at de også havde dag 1 en gang for længe siden - og hvordan det var at blive betragtet som en nulstillet papkasse.

Ja, af gode grunde har man ikke 10 års erfaring, når man er nyuddannet, men Erik Thomsen har fat i noget, når han siger, at dygtige og mindre dygtige ingeniører findes i alle aldre.

Jeg har personligt, som ny ingeniør, rådgivet om nedbrydning af armering i et industrianlæg med ekstrem miljøpåvirkning. Jeg forsøgte ihærdigt at forklare de projekterende, at armeringens materiale ville være irrelevant, hvis man ikke håndterede nedbrydningen af den omkringliggende betonen først. Løsningen blev i sidste ende at bruge glasfiberarmering... (mao. min råd blev fuldstændigt ignoreret). Jeg kan ikke sige, hvad sagde jeg, for jeg har ikke kunne følge projektet de seneste år, men jeg ved med sikkerhed, at problemer ikke bliver håndteret ved at blive ignoreret, uanset erfaringen hos ignoranten.

  • 1
  • 0

..hvis man ikke håndterede nedbrydningen af den omkringliggende betonen først..

Godt gået John

Vi er helt enige i, hvor "skurken" befinder sig, så er det ikke på tide, at vi får en "face to face" snak??
Redaktionen har data på mig, så du kan spørge den.

Bemærk f eks at da betondebatten sluttede ultimo 1990'erne, blev Ålborg Portland solgt til udlandet.
Det skulle ikke undre mig om FLS's ingeniørforretning ender på samme måde, hvis vi tager "en runde mere" om betonegenskaber.

  • 0
  • 0

I mit korte virke som ingeniør (5 år), har jeg stødt på både unge og gamle tåber. Det er langtfra givet at de ældste er bedst.


De ældres fortrin fremfor de unge er erfaring. Men erfaring betyder stort set intet, hvis virksomheden ikke kan bruge deres erfaring. Erfaring indenfor mange ingeniørområder er så specifikt, at det oftest er umuligt at bruge erfaring - det man har brug for, er en som har gjort det samme før, og har "programmet" eller "diagrammet" i tasken. Det får man ikke fra hvem som helst.

  • 0
  • 1

De ældres fortrin fremfor de unge er erfaring. Men erfaring betyder stort set intet, hvis virksomheden ikke kan bruge deres erfaring. Erfaring indenfor mange ingeniørområder er så specifikt, at det oftest er umuligt at bruge erfaring - det man har brug for, er en som har gjort det samme før, og har "programmet" eller "diagrammet" i tasken. Det får man ikke fra hvem som helst.

Her er jeg lodret uenig.

Hvis man med "erfaring" mener at en ingeniør er kørt fast i et bestemt spor, så kan han kun parres med en virksomhed af samme type som han har opsamlet sin erfaring i.

Men gennem mange år har jeg oplevet præcist det modsatte: at erfarne ingeniører som skiftede job kunne komme med meget konstruktive og mange gange overraskende løsninger, som den nye arbejdsgiver selv var kørt fast i.
Erfaring er ikke lig autisme, men tværtimod modet til at indsætte tidligere oplevelser i et nyt felt. Og dét mod har de færreste unge ingeniører.

Bent..

  • 0
  • 0

James Dyson er ekstrem god til selv-iscenesættelse, lobbying og marketing.

Han er nu kendt for "developing the world's first bagless cyclone vacuum cleaner", omend jeg mener at kunne huske at der vist var et firma på Peter Bangsvej der havde produceret "so ein ding" i næsten et halvt århundrede før Dyson.
Et dansk firmanavn som vist iøvrigt også meget senere prøvede sig i bilindustrien uden det store held?

Mit personlige forslag er derfor at Dyson i stedet fortsætter i sporet med at lave en pålidelig 4-cylindret motorcykel - måske med en ekstra "fanless, turbo cooling" af den tredje cylinder. Kald den "Dybus" eller "Nimson"? Den ide skal han sq få fuldkommen gratis!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten