Dyrt slagsmål om vindspærreplader på vej

I jagten på billigere byggematerialer har den danske byggebranche muligvis skaffet sig et nyt fugtproblem på halsen. Over de seneste fem-ti år er entreprenørerne nemlig begyndt at bruge såkaldte MgO-plader som vindspærrer i facaden på mange byggerier.

Pladerne har fået deres navn pga. et højt indhold af magnesium­oxid. De har gode brandegenskaber, gode mekaniske egenskaber, er diffusions­åbne og lavet af uorganiske materialer, så de ikke kan være grobund for skimmelsvamp. Desuden er de billige.

Ifølge firmaerne Bunch Bygningsteknik Aps og Overfladeteknik Aps suger en del af dem desværre også så meget fugt ud af luften, at vandet bogstaveligt talt driver af dem og ned i resten af facaden. Når det rammer vinduerne eller trænger ind i det træskelet, som pladerne er skruet op på, opstår der råd og skimmelsvamp.

Flere sager på vej

»Det er et meget, meget stort problem. Vi har allerede de første sager kørende nu, og vi ved, at der vil komme flere inden længe,« siger teknisk chef i Byggeskadefonden Jens Dons.

Problemet blev opdaget i november, og endnu er der ikke nogen, der har overblik over, hvor mange steder, pladerne er blevet brugt, fortæller Tommy Bunch-Nielsen fra Bunch Bygningsfysik A/S, som sammen med Peter Svane fra Overfladeteknik ApS, har undersøgt pladerne. De skønner, at der er sat mindst 500.000 m2 af disse plader op.

Det er dog ikke alle plader, der giver problemer. De foreløbige undersøgelser udført af Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik viser nemlig, at risikoen for, at de opsuger fugt, hænger sammen med, at nogle af pladerne tilsyneladende har et overskud af frit magnesium­klorid, som er vandsugende.

»I en ventileret facade vil den suge fugt ud af ventilationsluften, og når den er helt mættet, begynder vandet at løbe ad overfladen og ned over vinduer og sokler,« forklarer Tommy Bunch-Nielsen.

Han har undersøgt en del byggerier, hvor pladerne efter hans opfattelse er årsag til fugtproblemer.

Byggeskadefonden advarer

Advarslen fra Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik har fået Byggeskadefonden til at skrive ud til de almene boligorganisationer og til kommunerne, at fonden ikke vil dække fugtskader, der skyldes brug af MgO-plader, hvis pladerne er monteret, efter at problemerne med pladerne er blevet offentligt kendt. Teknisk chef Jens Dons frygter, at det vil blive meget dyrt at gøre noget ved problemet i de byggerier, hvor de allerede er monteret.

»Dels er det dyrt bare at undersøge pladerne i et byggeri – især hvis de sidder bag en muret formur. Og dels bliver det, hvis de skal skiftes ud – hvilket lige nu virker som den eneste holdbare løsning – endnu dyrere.«

Derfor anbefaler Byggeskadefonden de almene bygherrer og kommunerne, at de skal finde ud af, om de har byggerier, hvor der er brugt MgO-plader, og straks tage fat i de virksomheder, der har været med på byggeriet.

Nyt i dit PLUS-abonnement: Radar er techs politiske forsamlingshus

Fra Radar

»De må klage til Gud og hvermand: rådgiverne, entreprenørerne, leverandører og importører,« siger Jens Dons

Importører reagerer forskelligt

En af importørerne, Nordisk Pladeindustri (NPI), har trukket deres plade, Megapan, af markedet, og Byggeskadefondens udmelding har sat salget af plader helt i stå, fortæller Sten Sørensen, der er chef for forretningsudvikling hos importøren Powerboard. Men han mener, at advarslen er baseret på et alt for tyndt grundlag.

»Testresultaterne er direkte forkerte. Og de to firmaer, der har udført undersøgelsen, er ikke kvalificerede til at undersøge det. Derfor mener vi, at det er helt forkert på den baggrund at skrive ud og advare mod at bruge MgO-plader. Nu har vi sat vores advokat på sagen for at planlægge sagsanlæg mod de forskellige parter,« fortæller han.

Ifølge Sten Sørensen blev Powerboard gjort opmærksom på fugtproblemerne via entreprenøren Enemærke & Petersen, der havde brugt Powerboard-pladerne på to byggerier, hvor der efterfølgende er konstateret fugtproblemer i facaderne.

»Men vi har haft Teknologisk Institut til at undersøge byggerierne, og i det ene byggeri var der flere udførelsesfejl: Man havde blandt andet ikke lavet tapede samlinger og ikke sat en dampspærre op, og en ventileret facadekonstruktion fungerer ikke, hvis den ikke er tæt nok til, at der kan dannes undertryk mellem vindspærren og regnskærmen. Det andet sted havde man sat pladerne op ind mod et uopvarmet rum, og så fungerer det heller ikke. Der er intet i vejen med produktet. Men der har været nogle fejl i den måde, man anvender det på.«