For dyrt og ineffektivt at bygge faskiner mod ekstremregn

Det er for dyrt og ineffektivt at bede parcelhusejerne om at grave faskiner ned for at håndtere de stigende mængder regn. Og dermed er det også forkert at betale borgerne for selv at håndtere regnvandet. Det dokumenterer et nyt treårigt forskningsprojekt fra DTU Miljø.

»Når vi betaler borgere for at frakoble sig afløbssystemet ved at lave en faskine i egen baghave, mindsker det ikke risikoen for oversvømmelse, men vil i almindelighed være en dyr og dårligt fungerende løsning, både fordi ansvaret for etablering og drift ligger hos den enkelte husejer, og fordi faskinerne ofte bygges for små « siger lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø.

København går kloakvejen

Resultaterne fra DTU stemmer godt overens med erfaringer i Københavns Kommune, der i sin nye skybrudsplan har inkorporeret store skybrudskloakker ved siden af lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-løsninger, der fyldte meget i kommunens klimatilpasningsplan fra 2010.

»Taler vi om skybrud, gør LAR-løsninger stort set ingen forskel,« forklarer centerchef Jon Pape fra Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Sammen med ph.d. Qianqian Zhou har Karsten Arnbjerg-Nielsen udviklet et samfundsøkonomisk baseret modelværktøj, der kan hjælpe landets planlæggere og politikere til en rationelt baseret klimatilpasningsplan. Og casestudies fra Odense og Aarhus peger ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen i retning af større kloakker som en billigere og mere sikker løsning.

Afvigende konklusion

Med den melding går DTU stik imod holdningen hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der efter det voldsomme regnskyl i København sidste år erklærede, at 'samfundsøkonomisk giver det ikke mening, at vores kloaksystem skal dimensioneres til at håndtere sådanne ekstremhændelser'.

Men også miljøminister Ida Auken (SF) og Kommunernes Landsforening (KL) har givet udtryk for, at udvidelse af kloakkerne er for dyre.

I dag erkender formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), at større kloakker er uundgåelige:

»Nogle steder vil større kloakker være bedst, andre steder vil det være andre løsninger. Vi er bare interesserede i, at der kommer så mange værktøjer i værktøjskassen som muligt.«

Professor Marina Bergen Jensen, Institut for Skov & Landskab på Københavns Universitet, er skeptisk over for DTU's metode:

»Det må være svært at være præcis omkring levetid af kloakrør, priser for vedligehold og udskiftning,« siger hun og tilføjer, at man nemt kommer til at overdimensionere kloakrørene.

Forskernes bud på en merpris for at opgradere det fælleskommunale kloaknet er, at det vil koste 20-25 procent oven i det, man i dag betaler i løbende udgifter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer mig helt rimeligt, at så meget regnvand som muligt nedsives på egen grund, så jeg har også regnet lidt på en faskine.

I Kbh kan man få en præmie på omkring 22.000 kr. for at afkoble regnvand fra kloakken. Fint nok; det kan betale for etablering af nogle få kubikmeter faskiner, men regnmængderne 2. juli sidste år kan umuligt rummes i en endog meget stor faskine i en normal havestørrelse i Kbh.

Resultatet vil være overfladeoversvømmelser i egen og naboers haver og kældre.

Igennem mere end år har jeg afventet et svar fra KE på, om der findes en ordning, hvorefter der kan ske overløb til kloakken når faskinen er fuld. Man tænker stadig.

Iflg. KE er der i København kun etableret omkring 100 faskiner - meget få er derfor faldet for fristelsen (afkoblingspræmiern), som kun vil medføre ulemper for en selv og naboer ved ekstremregn.

Der er desværre nok ikke realistiske alternativer til forøget kloakkapacitet nogle steder.

  • 0
  • 0

Jo større kloakker, jo større risiko er der for tilstopning af rørene i de perioder hvor der ikke kommer tilstrækkeligt med regn til at rense ud i de såkaldte selvrensende kloakrør. Så ved ekstremregn vil vi i praksis nok opleve mange steder, at større kloakrør desværre ingen forskel gør. Og det vil gøre et stort problem endnu større.

  • 0
  • 0

Ved byggeri af en ny fabrik, foreslog vi, at bygge en faskine, fremfor at lede al regnvandet i kloaken og dermed gennem rensningsanlægget. Vi fik afslag. Jeg tror det havde været langt billigere og bedre at lave fascinen og dimensionere den til morgendagens regnvejr.

  • 0
  • 0

Hvis vi stadig skal have drikkevand, må det være bedre at lede regnvand tilbage i jorden, end at hælde det ud i havet og belaste rensningsanlæg med rent regnvand.

  • 0
  • 0

to kloaker. En til regnvand, og en til kloakvand. Afløb fra regnvand kan ledes til hvilket som helst vandløb, sø, fjord mm. uden nogen som helst udgift til rensning.

Kloakvand blandes i mindre grad op med regnvand, hvorfor rensningsanlæg ikke overbelastes med uoverkommelige mængder af fortyndet kloakvand, som ikke kan nås at renses og en del løber over eller renses kun dårligt.

Og der er også plads til en win-win... for ikke kun rensningsanlæggene vil have en fordel. Også forurenede søer kan få en hjælpende hånd.

Der er nemlig et ekstra potentiale i at rense op i de meget forurenede søer i Danmark. Dette kræver selvfølgelg at søen har et fint afløb. Men ved at tilføre forholdsvist rent regnvand til meget forurenede (eutrofe) søer, så tyndes de lidt op og mange af næringsstofferne føres videre ud i havet.

Eksempel med København: Ved store regnmængder, ville det være rimeligt billigt, at lave ekstra kloak kun til regnvand i en radius af 500m rundt om søerne. Derefter lede alt dette vand til Søerne. Der skal sikres, at der bliver MEGET bedre afløbsmuligheder fra søerne, når der tilføres store vandmængder. Men ellers er der "med et snuptag" taget hånd om ganske store vandmængder. Og søen, som biologer har prøvet at rense i et årti vil løbende få sænket sit indhold af næringssalte.

  • 0
  • 0

Jeg er en af de københavnere, der har fået etableret faskine i min have - og jo, den klarede opgaven rigtig fint ved skybruddet den 2. juli. Et evt. overløb til kloakken (som Jørgen Halland forelsår) forudsætter jo, at kloakkerne skal kunne kapere det - og det er jo netop det, der er problemet ved 1000-års hændelser som 2. juli. Vores faskine kostede i omegnen af 40.000 - for vi havde ikke mulighed for at lave noget af arbejdet selv. Tilskuddet er jo netop et tilskud - ikke en 1:1 betaling.

  • 0
  • 0

Der er også andre enkle metoder som kan være med til aflaste kloak- og regnvandsnettet. F.eks. grønne tage og regnbede. Faskiner er selvfølgelig også en mulighed, men på Sjælland, Fyn og i Østjylland hvor vi har fed lerjord har faskinerne svært ved at nedsive regnvandet i tilstrækkelig hurtigt tempi. Eller faskinerne skal som i ovennævnte tilfælde være ret store og bekostelige. Der er ingen enkelt løsning på problematikken, men der findes mange tiltag som tilsammen kan være med til at håndtere de stigende mængder regnvand vi får. En udvidelse af kloakrørene er kun til de allermest sårbare områder og er en bekostelig affære også vedligeholdelsesmæssigt.

  • 0
  • 0

Umiddelbart må det da være dyrere, at lede regnvandet bort, fremfor at lade regnvandet sive, der hvor det falder. Og det er jo netop hvad man gør ved fascinen. Lader regnvandet sive ned i jorden, hvor det falder.For slet ikke at tale om vedligeholdelse af et nyt stort kloak netværk.

  • 0
  • 0

At faskiner ikke kan klare ekstrem regn i København lanceres som en epokegørende opdagelse. Det burde ikke komme bag på nogen - især ikke på garvede kloakteknikere. København er en urban storby med en stor procentdel af sit areal bebygget og/eller udført som befæstede og belagte områder - uigennemtrængelige for regn. Når regn så falder som skybrud f.eks. 40-60 mm på få timer, ja så kan vandet simpelt hen ikke nå at komme væk - og faskiner ikke nå at absorbere vandet. Større rør, forsinkelsesbassiner og intelligent styring af vandstrømmene i kloakkerne er den eneste realistiske løsning. Poul Vestergaard.

  • 0
  • 0

Større rør, forsinkelsesbassiner og intelligent styring af vandstrømmene i kloakkerne er den eneste realistiske løsning.

Foruden permeable belægnminger, men i København er en Hollandsk løsning sikkert mest effektiv.

  • 0
  • 0

Større kloakrør stopper til, da det er svært for den almindelige regn at skylle store rør rene. Så jeg og de kloakfolk som jeg har snakket som rent faktisk står med hovedet nede kloaken tvivler på den løsning, i de fleste tilfælde. Og hvor skal København eksempelvis placere store forsinkelsesbassiner? En intelligent styring kunne være åbne regnvandsafledning og metoder til at åbne op for at oversvømme cykelstier og lignende ved kraftige regnskyl for hurtigt at få ledt regnvandet ud i eksempelvis havnen. Det kunne være en af løsningerne (i en samlet større plan). Sammen med faskiner hvor de giver mening, grønne tage, regnbede osv. osv.

  • 0
  • 0

De har lige bygget ny Bauhaus i Flensburg. Belægningen på parkeringspladsen er nogle 20 x 20 fliser m/ 0,5 cm knaster og med 1 cm fuge i groft grus. Det kunne vi godt lære af ...

Jeg læste om nogle kæmpe underjordiske overløbsbasiner i Japan, der var udstyret med nogle meget kraftige gasturbine drevne pumper, der pumpede vandet over i nogle pumpede ledninger.

Det kunne også være en mulighed ...

  • 0
  • 0

Jeg er en af de københavnere, der har fået etableret faskine i min have - og jo, den klarede opgaven rigtig fint ved skybruddet den 2. juli.

Jeg ved heller ikke hvor Jørgen Halland har sin viden fra - vi havde heller ikke problemer (1 m³ faskine til 77m²(fi 1)) og det kostede langt fra kr. 40.000,-.

  • 0
  • 0

Jeg vil godt angribe "reklame" for faskiner, og at udvidelse af kloakkerne er for dyre. Faskiner virker jo ikke alle steder!!!!!

Har man lerlag/lerlagsspring i undergrunden hvor huset er placeret, er det umuligt at få nytte af en faskine. Derimod vil en opsamling af vand i de øvre jordlag ,som en faskine vil gøre, være katastrofalt for stabiliteten af fundamentet på huset. De er jo færreste alm. huse som er sikret med mod det problem med at undergrunden pludselig bliver plastisk.

Så har man lerlag på grunden så er det kun muligt at dræne, og evt. lægge dræn ud i resten af haven. Derfor befri mig/os for alt den "one size fits all" med Faskiner til at løse regnvandsproblemet.

Kommunerne bliver nødsaget til at anvende de midler som skal til for at aflede vandet, når undergrunden gør faskiner uanvendelige. Det kræver selvfølgelig at de ikke læsser problemet over på borgerne, som der efter blindt følger faskine anbefalingerne, helt uden at få undersøgt om det er en løsning for dem.

M.h.t. tilskud så får vi med lerholdigt undergund ikke en dyt i tilskud, men må bløde de små 150 000 kr. det koster af egen lomme. Og så kan vi endda nok påregne at kommunen en dag kommer og beder om flere penge til nye regnvandsafledning systemer.

Mon der er nogen kommuner som erstatter de huse som har "sat sig" p.g.a. de hovedløst har fået lavet faskiner istedet for at dræne?

Så løsningerne skal være afstemt efter lokale forhold, ikke fra en ministerstol på borgen.

  • 0
  • 0

Har man lerlag/lerlagsspring i undergrunden hvor huset er placeret, er det umuligt at få nytte af en faskine. Derimod vil en opsamling af vand i de øvre jordlag ,som en faskine vil gøre, være katastrofalt for stabiliteten af fundamentet på huset. De er jo færreste alm. huse som er sikret med mod det problem med at undergrunden pludselig bliver plastisk.

Faskiner skal placeres min. 5 meter fra fundament. Hvis man har lerlag/lerspringslag i undergrunden borer man huller i bunden af faskinen til man når grus/sandlag - lerlag er ikke en hindring for faskine Bent Madsen.

  • 0
  • 0

Min bekymring ved total afkobling stammer fra et simpelt regneark. Vores hus har en tagflade på 120 m2, hvilket ved nedbør på 15 mm giver 1,8 m3 og 150 mm hele 18 m3.

Sidstnævnte er der ikke plads til på en grund på 543 m2 med iagttagelse af afstande til kælder osv. og hvis der er et træ eller to.

For et par år siden checkede jeg priser; 1,8 m3 for 23k, 18 m3 for 97k. 1,8 m3 nedbør kan lige klares inden for tilbagebetalingen - større faskinekapacitet er idealisme i økonomisk henseende.

Hvis nogen har klaret 2. juli med afkoblet regnvandstilslutning og en faskine på 1 m3 uden problemer for hverken dem selv eller naboerne, vil mine bud være, at der er tale om små tagflader, at der ikke lokalt er faldet 150 mm på få timer, at der er exceptionelle nedsivningsforhold, at grunden hælder væk fra huset ...

Forslaget om at bore huller i lerlaget forekommer umiddelbart fornuftigt, men dels kan lerlaget være mange meter i tykkelse og dels kan det fordyre etablering af faskiner ganske meget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten