For dyrt at koble Nordatlantens øer sammen med elkabler

Ny rapport viser, at kabler mellem Island, Færøerne, Shetlandsøerne og Storbritannien rent teknisk kan sende vedvarende energi til Europa. Men prisen er høj.

Et samarbejde mellem energimyndighederne i Nordatlanten har undersøgt, hvad der skal til for at skabe et nordatlantisk netværk af elkabler, så vedvarende energi kan transporteres ned til resten af Europa.

Konklusionen er, at selv om det er teknisk muligt at forbinde Island med kabler, som passerer Færøerne og Shetlandsøerne, med Storbritannien eller Norge, så vil det være økonomisk usikkert. Det skyldes især, at prissætningen på el i Europa i mindre grad er styret af markedspriser og i højere grad af politik i EU og de enkelte lande.

Læs også: For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen

Interessen for at forbinde Island med resten af Europa har ellers eksisteret i årtier. Indirekte har Island allerede eksporteret store mængder vandkraft og geotermisk kraft via produktion af aluminium, som er blevet sejlet til øen.

Kabelafstande i Nordatlanten. Foto: North Atlantic Energy Network

Vandkraft fra Island og vind fra Shetlandsøerne

Et kabel fra Island kunne, som nævnt gå via Færøerne, hvor der er et stort potentiale for vindkraft. Det kunne give en synergi, hvor vandkraft i sommerhalvåret primært kom fra Island, mens Færøerne og Shetlandsøerne kunne levere store mængder vindkraft i vinterhalvåret.

Læs også: Milliard-dyrt elkabel mellem Holland og Danmark giver dyrere strøm

Tættest på realisering af en kabelforbindelse er Shetlandsøerne, hvor der netop nu er forhandlinger i gang omkring en 600 MW-forbindelse til Skotland. Målet er at kunne udnytte vindkraftressourcerne på øerne.

Planerne om at forbinde de nordatlantiske øer med el-kabler bliver dog presset af kommende forbindelser mellem især Norge og resten af kontinentet. Sidste år var det en udvidelse af forbindelsen til Danmark der blev sat i drift. I 2019 vil Norge blive direkte forbundet med Tyskland og i 2021 skulle en forbindelse til Storbritannien være klar.

Læs også: Staten dropper dyrt offshore-net til Kriegers Flak

Grønland ligger for langt væk

Når det gælder Grønland er rapporten rimelig klar i mælet: Der ikke nogen økonomisk grund til at forbinde Grønland med Europa i den nærmeste fremtid, også selv om det vestlige Grønland har et enormt potentiale. Men distancen og prisen for at udnytte energiproduktionen på verdens største ø, simpelthen for dyr.

Fra Danmark har Energistyrelse og Rambøll deltaget i projektet. Rapporten kan læses her.

Kommentarer (15)

Tættest på realisering af en kabelforbindelse er Shetlandsøerne, hvor der netop nu er forhandlinger i gang omkring en 600 MW-forbindelse til Skotland. Målet er at kunne udnytte vindkraftressourcerne på øerne.

Skotlands infrastruktur er i forvejen meget sparsom, så man kan selvfølgelig godt bygge en vindmøllepark på 600MW på shetlandsøerne, men hvis det kræver 250km HV-kabel til kysten og yderligere flere 100 km opgradering af eksisterende infrastruktur så bliver det nok en enorm underskudsforretning

http://www.euanmearns.com/wp-content/uploa...

  • 0
  • 0

Island har lovet UK en PPA for deres elektricitet og de er jo ikke dumme deroppe, så kan godt garantere at de har lovet strøm til en brøkdedel af hvad Briterne vedtager at betale for Hinckley Point. Desuden er der et stort prisfald på vej og Englænderne har kun mulighed for offshore eller import, hvis de skal være baserede på vedvarende energi eller i det hele taget have billig energi i fremtiden.

Hvis man tager udgangspunkt i den seneste HVDC forbindelse som Briterne har besluttet sig for til Norge, så forstår jeg ikke rigtigt prisbekymringen.

Desuden er den politiske risiko for EU beslutninger muligvis fraværende allerede inden forbindelsen skal besluttes, hvis Cameron holder sit løfte om en folkeafstemning og det nuværende solide flertal imod EU ikke flyttes.

  • 0
  • 0

Desuden er der et stort prisfald på vej og Englænderne har kun mulighed for offshore eller import, hvis de skal være baserede på vedvarende energi eller i det hele taget have billig energi i fremtiden.

Med det konstant stigende behov for energi i verden, og de rigtig mange boringer der er blevet lukket det sidste halve år, samt den døde exploration branche, så tror jeg ikke man skal forvente at prisen falder -tværtimod. Investeringer i olie kommer ikke til at ske de næste par år - der er kæmpe tab i branchen. Investorerne har brændt sig på den ene chapter 11 efter den anden. Tabene er i 100vis af milliarder dollars. Investorerne kommer ikke med en ny trillebør med penge til energisektoren de næste flere år - dem der kan se fidusen, de har ikke pengene (de er tabt) - dem der har pengene vil ikke brænde fingrene.

Olien ender nok på de 80-100 USD/Barrel igen i løbet af et par år. Mange tror at sol kommer til at tage over, men det kommer ikke til at kunne skalere i starten, som man forventer på handelshøjskolerne - og når det går op for markedet, så ender pendulet i den modsatte ende en gang til. Når sol endelig er kommet op i gear, så er der gået 5 eller måske 10 år (med konstant stigning i forbruget). Til den tid er olieproduktionen med stor sikkerhed blevet reduceret nok til at der skal substitueres store mængder olie med sol. Og så er vi behind the curve igen. Lad nu være med at fortælle om at der altid har været 40 års oliereserver - vi har taget den let-tilgængelige olie nu, og vi har den svært-tilgængelige tilbage. Der vil være masser af olie tilbage om 50 år - fordi det kræver mere energi at få den op, end den vil bibringe ved afbrænding. Det betyder ikke at der vil være masser af billig overskudsolie til forbrug - tværtimod. Men sol har potentiale til at overtage pladsen fra olie - det tager bare pokkers lang tid at få skabt nok sol-celler. På lang sigt er det sikkert rigtigt at energi bliver billigt, men det kommer formentlig ikke til at ske på 2-15 års sigt.

  • 0
  • 0

Vindmøllestrøm koster ca. 1 kr pr KWh, Islandsk strøm koster ca. 0,10 kr. pr. KWh
Kraftigste kabel i dag overfører 2,6GW.
Det giver et overskud på 1-0,12,6GW24*365 = 20,5 mia kr. pr år
Selvfølgelig kører sådan en forbindelse ikke 24/7/365 men der burde alligevel være et godt overskud til etablering af forbindelsen.
Det burde være en bedre investering end vindmøller

  • 1
  • 1

Henning

I forhold til Hornsrev 3 er du en faktor 2,5 for dyr med offshore, men omvendt betaler de jo ud af næsen i UK.

Her kan du se hvad det koster at etablere HVDC mellem Norge og UK http://nsninterconnector.com/latest-news/

Her kan du se prisudviklingen frem til 2010, hvor prisen til industrielle kunder på Island lå på ca. €0,4/kWh. https://icestat.files.wordpress.com/2012/1...

Selvom der kun er 10 øres forskel mellem den indtil videre billigste moderne havvindmøllepark og den pris industrielle kunder betaler på Island, så indebærer HVDC forbindelse andre fordele for Briterne.

Briterne kan som "industikunde" importere strøm til 30 øre og selv med Hornsrev 3 priser producere til 40 øre 0,1 X 2,6GW X 24 X 365 = 2,2776 mia kr. pr år.

Islændigene vil formentlig være villige til at matche Nordpool som NSN kablet jo forbinder til.

Hvis Briterne bliver forbundet til Nordpool, så har de en stærkere forhandlingsposition overfor el-import/eksportører på kontinentet og overfor både developere af energiprojekter og eksisterende utilities.

  • 0
  • 0

Hej Jens.
Jeg mener islandsk strøm skal sammenlignes med britisk vindmøllestrøm.
Er det ikke korrekt briterne betaler 1 Kr. for vindmøllestrøm, prisen er jo grundlag for de parker bl.a. Dong byder ind på?
Selv med en forskel på 60 øre, burde der jo være god økonomi i et kabel fx. til Glasgow.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kører sådan en forbindelse ikke 24/7/365 men der burde alligevel være et godt overskud til etablering af forbindelsen.


Det vil jo afhænge af hvilke omkostninger der er ved at opfører forbindelsen (samt renteudgifter m.m.), driftsudgifter, afsætning til reparationer, energitab i strækningen (Ohms lov gælder stadig)... Jeg har ikke læst rapporten, men de må helt klart have taget stilling til alle omkostninger og sammenholdt dem med det de kan tjene...

  • 1
  • 0

Håber ærligt talt at priserne for offshore snart kommer ned også i UK. Havde Løkke regeringen ikke droppet de kystnære godkendelser, så havde vi her i Danmark bygget vindmøller offshore med billigere electricitets produktion end vindmøller på land.

Jeg indrømmer jeg ikke har læst rapporten og også at jeg er enig med dig i at der nok er en fornuftig forretningsmulighed på de britiske øer.

Tror ikke de regner på markedsforskydninger og gevinsten ved at presse priser ned.

  • 1
  • 0

  • med alle disse pris- og økonomiberegninger.
    Hvem siger det er tilladt i fremtiden at bruge fossile brændsler ?
    Eller et andre alternativer er opfundet (fusion) eller accepteres (fission) ?

Alle beregningerne kan være fine nok, og der kan gøres forudsætninger om kul- og oliepris, men måske bliver det besluttet at ændre paradigmet ?

Bedre husisolering og afskærmning = -30% energi.
Bedre transportinfrastruktur = -30% energi.

Så begynder n x 600 MW kabler fra regulerbar vandstrøm kombineret med sol- og vind at batte noget.

  • 0
  • 0

Jeg mener islandsk strøm skal sammenlignes med britisk vindmøllestrøm.

Jah, det er svært at sige. Umiddelbart vil jeg mene, at islandsk strøm - leveret til et punkt i Storbritannien - ikke skal sammenlignes med vindmøllestrøm, uanset sidstnævnte kommer fra England, Tyskland, Sverige eller Danmark. Den bør nærmere sammenlignes med vandkraftstrøm fra Norge eller til nøds fra Sverige.

Jeg tror, at der er mange i Island (og investorer som har fulgt med fra sidelinjen), som har eller måske navnlig har haft forhåbninger til, at man kunne sælge grøn strøm til højere priser i EU end man (i mange mange år) har været nødt til at nøjes med fra størsteparten af aftagerne af strøm hjemme nemlig de energiintensive industrier, som overfor Landsvirkjun har trumfet igennem, at en stor del af deres strømpris skal være indekseret med prisen på aluminium. Ud fra devisen: "Når det går godt for vores produkter, vil vi gerne betale lidt mere for strømmen. Og når det går skidt, skal elprisen være lavere."

Det er dog, ifølge Landsvirkjuns 2014-regnskab, lykkedes at reducere den andel af selskabets indtægter, som er knyttet til aluminiumsprisen fra 51% i 2009 til 31% i 2014.

Det fremgår bl.a. af 2014-årsregnskabet, at engrosprisen til distributionsselskaberne i 2014 var 4,3 ISK/kWh i 2014, svarende til 20-21 øre/kWh. Gennemsnitsprisen for industrikunder var 25,9 USD/MWh, hvilket er noget under de €0,04/kWh, som Jens Stubbe refererede til (ja, jeg ved godt, at han skrev €0,4/kWh, men det må være en svipser –eftersom kurven viste 0,04). Den lavere pris for el til industrien hænger nogenlunde godt sammen med, at prisen på aluminium er faldet med rundt regnet 30 procent fra 2010-11 til 2014-15.

Det bør nok ikke overses, at også Landsvirkjun og de potentielle investorer i et langt søkabel er blevet overraskede over, hvor meget de rundhåndede, offentlige subsidier til vindmølleparkejere/-investorer har kunnet presset elpriserne på Nordpool (og nærmeste naboområder) ned og ned. Og presset termiske kraftproducenter ud, og ned i markedsandele. Det har givet stof til eftertanke hjemme på vulkanøen, hvor man måske havde forestillet sig at eksportere 'fast kraft' til Europa og ikke (bare) 'balancekraft' som Norge.

  • 1
  • 0

Island har lovet UK en PPA for deres elektricitet og de er jo ikke dumme deroppe, så kan godt garantere at de har lovet strøm til en brøkdedel af hvad Briterne vedtager at betale for Hinckley Point.


Hinkley point C er laaaangt billigere end havvindmøller. Prøv selv at regne efter hvor stor en pulje der skal betales fra whole sale prisen op til CfDerne. Havmøllerne betales ca. samme sum HPC, dog med den store forskel at HPC er kapitalopkostningen for et anlæg med 60 års levetid, havmøllerne holder 25 år.

  • 1
  • 3