Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel

Det er ikke til at lokke et beløb ud af Ivar Green-Paulsen, direktør for Vestforbrænding, der driver landets største kraftvarmeværk baseret på affald. Men at der ville være store gevinster ved at fusionere med Amagerforbrænding, landets næststørste selskab inden for affaldsforbrænding, lægger han ikke skjul på.

Vestforbrænding har regnet på, hvor store besparelserne er. En fusion er nemlig en oplagt mulighed, da Københavns Kommune er medejer af begge selskaber.

For det første kunne de samarbejde om deres anlæg og udnytte kapaciteten maksimalt. Men de oplagte synergier dækker også administration, indkøb, fælles drift af genbrugspladser, udviklingsprojekter osv.

Uenige i business-casen

Men efter at Københavns, Frederiksberg, Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner har aftalt at bygge en ny Amagerforbrænding til 3,75 milliarder kroner, er fusionen lagt i graven. Forstadspolitikerne med den tidligere Ballerup-borgmester Ove E. Dalsgaard (S) i spidsen for Vestforbrændings bestyrelse, har klart afvist det. De skal ikke nyde noget af, at deres borgere skal betale for det nye anlæg på Amager.

»Vi er ikke enige i den business-case, der ligger til grund for Amagerforbrændings nye anlæg. Sådan som vi ser det, bliver der overkapacitet i hovedstadsområdet,« siger han.

Resultatet af en fusion ville ifølge Ove E. Dalsgaard være, at borgerne på Vestegnen kom til at betale mere for varmen og for at komme af med deres affald på grund af overinvesteringen på Amager.

»Det var 'take it or leave it', og så stoppede vi fusionsforhandlingerne,« siger han.

Også Amagerforbrændings bestyrelsesformand, Mogens Lønborg (K), der endda selv sidder i Vestforbrændings bestyrelse, erklærer fusionen død.

»Jeg ser ikke for mig nogen mulig fusion. De er ikke interesserede, og det er vi heller ikke,« siger han.

Opfordringer til samarbejde

Det skorter ellers ikke på opfordringer til, at affalds- og forbrændingsselskaber skal arbejde tættere sammen. En af dem kommer fra chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resource Institute.

Han har ikke tilstrækkelig viden om forholdene i København til at vurdere, hvad der er den rigtige størrelse for Amagerværket, men han har tidligere opgjort, at Danmark er det land i Europa med størst kapacitet inden for affaldsforbrænding. Der er ovne til at brænde 700 kilo af pr. dansker om året. Københavns Kommune regner med, at hver københavner smider 300 kilo brændbart affald ud.

»Hvis alle værker bliver bygget for at kunne klare spidskapacitet i stedet for at samarbejde om affaldet i den slags siuationer, så bliver den samlede kapacitet alt for høj,« konstaterer han.

Resultatet ses af Ingeniørens opgørelse over affaldsforbrændingerne i Hovedstadsområdet og Malmø. Den viser, at der er masser af ledig plads i affaldsovnene i og omkring hovedstaden, hvor københavnernes affald kunne køres hen.

Biomasse - eller i Malmøs tilfælde importeret affald - fylder de halvtomme ovne op. Men biomasse som træflis kan brændes 20 procent mere effektivt på dedikerede anlæg. Modsat affald kan det lagres, så vi kun udnytter det, når vi mangler strøm eller varme.

»Det er en nødløsning at brænde biomasse af på affaldsforbrændingerne,« siger Christian Fischer.

Rammer genanvendelse

Den rigelige plads i affaldsovnene rammer ifølge eksperterne også regeringens ambition om at genanvende mere af dagrenovationen, hvilket Danmark er langt dårligere til end nabolandene. Det skyldes, at de samme kommuner, som ejer affaldsforbrændingerne, også indsamler affaldet. Hvis de med borgernes hjælp sorterer det bedre, forsvinder der affald fra de i forvejen halvtomme ovne med endnu dårligere økonomi til følge.

Det har ejerkommunerne bag Amagerforbrænding forsøgt at imødegå ved at forpligte sig til at genanvende 20 procent mere affald end i dag - København endda 30 pct.

»Den samlede kapacitet til at brænde affald af både i Danmark og i de enkelte regioner sætter en grænse for, hvor stort pres der er for at genanvende affaldet,« fremhæver Christian Fischer.

Ifølge lektor i miljøteknologi Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet er det på lang sigt mest rationelt at opbygge sorteringsordninger og trappe ned på forbrænding.

»Når det ikke er sket, skyldes det økonomi. Det er dyrt at sortere affaldet. Desuden har kommunerne en velfungerende ordning med indsamling og forbrænding, som de er mindre villige til at lave om. Der er dog ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre at sortere affaldet, men udfordringen ligger i at gøre det ordentligt, så vi ikke ender med at skulle brænde det af igen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten