Dyrk alger og giv dem saltvand - så skal I få masser af biobrændstof

Dyrk alger og giv dem saltvand - så skal I få masser af biobrændstof

Biobrændstof behøver ikke lægge beslag på landbrugsarealer til fødevarer, mener amerikanske forskere. En genmodificeret blågrønalge trives i saltholdigt vand helt uden kunstgødning og giver dobbelt så meget biobenzin som majs dyrket på samme areal.

En ny løsning er på vej, som klarer biobrændstoffernes etiske problem - at råstofferne består af efterspurgte fødevarer i en verden med sultne befolkninger.

Forskere fra Texas University i USA har genmanipuleret en cyanobakterie, også kaldet blågrønalger, der kan bruges som et nyt og praktisk råstof.

Texas er netop stedet, hvor store mængder spiselig majs hvert år omsættes til biodiesel. Det sker til stor glæde for de lokale landmænd, som derved får væsentligt flere penge for deres majshøst, men til skade for klodens fattige befolkninger, fordi kombinationen af dårlig høst og brugen af fødevarer til biobrændstof får madpriserne til at stige voldsomt.

Med et gen fra en eddikebakterie kan blågrønalgen producere store mængder sukker, der kan forarbejdes nemt til ethanol.

På University of Texas har professor R. Malcolm Brown Jr. og dr. David Nobles Jr. frembragt en modificeret cyanobakterie, som kan producere sukker, nærmere betegnet glucose og sucrose. Og sukkeret kan forarbejdes til ethanol.

Den nye, sukkerproducerende evne er opnået ved at indsætte celluloseproducerende gener fra en eddikebakterie, Acetobacter Xylinum.

Men faktisk er det overraskende, at bakterien direkte udskiller store mængder glucose og sucrose. Det var nemlig kun ambitionen, at den skulle fremstille cellulose, hvilket den da også gør.

Bakterien producerer en forholdsvis ren, gel-agtig cellulose, som nemt kan omdannes til glucose.

»Problemet med cellulose fra planter er, at det er sværere at nedbryde, fordi det er krystallinsk og blandet med lignin og andre stoffer. De normalt store omkostninger ved at fremstille ethanol og biobrændstof ud af cellulose kommer af, at det kræver enzymer og mekanisk bearbejdning at nedbryde cellulosen. De omkostninger er man helt fri for, hvis man bruger cyanobakterien,« siger David Nobles i en pressemeddelelse.

Kollegaen Malcolm Brown lægger vægt på et helt andet argument for at skifte hest:

»Presset er stort på majsfarmerne for, at de skal dyrke majs til brændstof. Og den samme efterspørgsel efter sucrose presser nu Brasilien til at åbne regnskoven og øge produktionen af sukkerrør. Men det dur ikke, for vi får aldrig regnskoven tilbage.«

For at sammenligne mulighederne, har de to forskere beregnet, at hvis USA's samlede transportsektor kørte på majs-diesel, ville det kræve, at næsten hele Midtvestens vidtstrakte prærie blev opdyrket med majs. Det svarer til godt to millioner kvadratkilometer.

Men kun halvdelen af arealet ville være nødvendigt, hvis samme mængde ethanol blev produceret med den modificerede cyanobakterie.

Og det er endda kun begyndelsen, for laboratorietests viser, at produktiviteten kan øges 17 gange. Dermed kommer arealkravet ned på 3,5 procent af majs-arealet.

Dertil kommer, at cyanobakterier ikke behøver værdifuld landbrugsjord. De klarer sig fint i saltholdigt vand og helt uden kunstgødning.

Cyanobakterier behøver ikke blive slået ihjel for at høste sukkeret. De kan renses og udsættes igen.

Dokumentation

Den videnskabelige artikel i forskermagasinet Cellulose
Pressemeddelelse fra University of Texas

Kommentarer (23)

Det lyder som noger med perspektiv i det her. Jeg synes at det løser nogle problemer som f.eks. elbiler ikke løser.

1.) Det er i sandhed vedvarende energi
2.) Forbrændingsmoter fantikere brokker sig ikke over at køre på ethanol og derfor vil det sikkert møde mindre modstand.
3.) Som et af ekspert spørgsmålene her på ing.dk nævner så vil dyrkelse af biobrændstof afgrøder til en vis grad ødelægge jorden hvis man ikke passer på. Det undgår man her.
4.) Det ser ud til at blive væsenligt billgere.

Jeg kan ikke rigtigt komme på nogen problemer med det. Er der nogen der kan?

  • 0
  • 0

Ja Casper. Hvordan skal de i praksis dyrkes?
Det er ret store arealer man skal have dækket med en eller anden form for algefyldt solfanger.
Jeg synes det lyder lidt svært at implementere i praksis, men jeg bifalder at man gør forsøget.

Mht. til brint vs. ethanol, så har ethanol jo den fordel at det kan fyldes på den eksisterende vognpark i et vist omfang og i større omfang med så opdateringer af den dominerende teknologi.

  • 0
  • 0