Dyreste aarhusianske byggeri nogensinde ramt af MgO-skader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dyreste aarhusianske byggeri nogensinde ramt af MgO-skader

Det største og dyreste kommunale anlægsprojekt i Aarhus' historie står over for en omfattende renovering knapt et år efter indvielsen. Den 28.000 m2 store og 1,9 mia. kroner dyre Dokk1-bygning på byens havnefront er nemlig blevet opført med MgO-plader som vindspærre. Det skriver Jyllands-Posten.

Bag aluminiumpanelerne på Dokk1 gemmer der sig omkring 6.400 m2 MgO-plader. Alle pladerne skal formentlig udskiftes, fordi de allerede er begyndt at suge så meget fugt, at der er opstået fugtskader i konstruktionen. Illustration: Dokk1

Læs også: Københavns Kommune tjekker 320 bygninger for MgO-plader

Pladerne indeholder magnesiumklorid, som suger fugt fra luften. Når pladerne er mættede, 'græder/sveder' de vand ud, hvilket forårsager fugt- og rådskader i den bagvedliggende trækonstruktion. Vandet indeholder salt fra pladerne og kan derfor også korrodere de beslag og skruer, som facadebeklædningen er fastgjort med. Det giver en risiko for, at facadebeklædningen falder ned.

Samtlige plader skal udskiftes

Dokk1, der huser byens hovedbibliotek, stadsarkiv, borgerservice og arealer til udlejning, havde Schmidt Hammer Lassen Architects som totalrådgiver med Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Alectia som underrådgiver. Bygningen blev opført i årene 2011 til 2015 af entreprenørfirmaet NCC og indviet i juni 2015. Få måneder før havde Byggeskadefonden imidlertid offentliggjort en rapport, der dokumenterede fugt-, råd- og korrosionsskader på en lang række byggerier, hvor der var brugt MgO-plader som vindspærre.

Læs også: MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler

Siden har kommunen fået Teknologisk Institut (TI) til at undersøge bygningen. Konklusionen i TI's rapport er, at 'samtlige MgO-plader skal udskiftes som følge af fugtskader og potentiel svampevækst,' skriver Jyllands-Posten.

Erfaringsmæssigt vil udskiftningen af de ca. 6.400 m2 vindspærreplader koste omkring 13 mio. kroner. Kommunen har derfor rejst krav mod både rådgiver og entreprenør.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Dokk1-bygning på byens havnefront er nemlig blevet opført med MgO-plader som vindspærre. Pladerne indeholder magnesiumklorid, som suger fugt fra luften."
MgO er magnesiumoxid, - ikke magnesiumchlorid!

  • 5
  • 3

Vil lige pointere at de 1,9 milliarder er for det anlægsprojekt der hedder Urban Media Space, som bl.a. omfatter Dokk1. det inkluderer også en del andre projekter, herunder klimasikringen ved Aarhus Å's munding, to små broer, en stor undergrundstank til opsamling af regnvand, to store pladser og kajanlæg, etc. (mulgivis er den nye anlæggelse af Europaplads og underjordisk parkering ved "BP-huset" også med i regnestykket).

Tager man i betragtning at det underjordiske prakeringsanlæg under Dokk1 har kostet den nette sum af 500 millioner kr, ja så levner det ikke voldsomt meget til selve Dokk1 bygningen. Et slag på tasken er max 200 millioner.

Dokk1 er altså ikke det dyreste byggeri i Aarhus nogensinde, langt fra. Jeg forstår ikke hvordan denne misforståelse har fået lov at forplante sig, for alle de ting jeg har nævnt skulle gerne være frit tilgængelige på nettet for alle.

  • 1
  • 0

.. er imidlertid de mange bygningsskader som nedramningen af hundredevis (måske i tusindtal) af spuns og betonbjælker som har kørt på daglig basis i årevis i byen. Især i havneområdet og det nye Aarhus Ø, men også på den nye Frederiks Plads og de mange underjordiske regnvandsbassiner rundt omkring i byen og andre anlæg oveni. Og det vil fortsætte i flere år fremover. Især når der kommer gang i de mange højhus projekter. Rystelserne fra nedramningerne forplanter sig til nabo-bygningerne, som slår revner. Flere er nemme at se i mure og vægge, men andre er praktisk taget umulige at opdage, da de sker i fundamenterne og kan være så snævre at de ikke er umiddelbart synlige. Her vil frost og fugt trænge ind med tiden.

Nu kender jeg kun problemerne fra Aarhus, men det må jo være et generelt problem, så snart der skal nedrammes tæt på eksisterende bygninger. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor man ikke har fundet løsninger og fremgangsmetoder som ikke skader de omkringliggende bygninger. Det er et alvorligt og potentielt meget kostbart problem. Der er flere sager på vej i Aarhus. Umiddelbart gætter jeg på at det har en økonomisk årsag: Man tænker kun på det ene projekt man ligenu er i gang med og negligerer alt det omkringliggende. At forklare hvorfor problemet er opstået og køre lange dyre retsager, løser det dog ikke. Der skal jo en ingeniør-mæssig løsning til.

  • 0
  • 0