Dyre muddermaskiner skal bore metrocityring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dyre muddermaskiner skal bore metrocityring

When the going gets tough - the tough get going, lyder en gammel talemåde. Og nu er entreprenører tvunget til at sætte to særligt avancerede tunnelboremaskiner ind i arbejdet på den 15 kilometer lange metrocityring i København.

De to slurrymaskiner - direkte oversat: muddermaskiner - er både dyrere og langsommere end de tunnelboremaskiner, TBM'er, som den eksisterende metro er gravet ud med. Men de er nødvendige, fordi store dele af den undergrund, som cityringen skal løbe igennem, har vist sig at være mere porøs end tidligere antaget.

»Prøveboringerne viste, at den nordvestlige undergrund er porøs og derfor langt vanskeligere at bore i end den faste københavnerkalk i den østlige del af byen,« forklarer Metroselskabets administrerende direktør, Anne-Grethe Foss.

I alt skal muddermaskinerne i brug på seks kilometer af den vanskelige tunnelstrækning - fra Poul Henningsens Plads på Østerbro i København til Aksel Møllers Have på Frederiksberg.

Membran af bentonitslam

Det bliver entreprenørens beslutning, hvordan arbejdet skal gribes an, men i Metroselskabets udbudsmateriale skal arbejdet i udgangspunktet udføres med to TBM'er og to slurrymaskiner.

Slurry-metoden er kendt og brugt internationalt - blandt andet i Leipzig - og vil derfor ikke begrænse antallet af bydende entreprenørkonsortier, formoder Anne-Grethe Foss.

Til gengæld er metoden mere langsommelig:

»Slurrymaskinerne er længere tid om arbejdet. For hvor traditionelle tunnelboremaskiner skraber kalken væk og sender materialet bagud, pumper slurry-maskinerne bentonitslam ud, og presser det frem mellem boremaskinens tænder ved at sætte vandtryk bag,« forklarer Anne-Grethe Foss.

På den måde bliver der skabt en naturlig membran, som holder på jord og vand, indtil tunnelens ringe er placeret.

Dyrere end lovens forudsætning

Konsekvensen er væsentligt dyrere anlægsarbejde end cityringlovens anlægsoverslag, erkender Anne-Grethe Foss.

»Det skyldes, at anlægslovens overslag er lavet ud fra standardiserede priser for eksempelvis en station, en kilometer tunnel, et tog, og bygger på erfaringer fra den eksisterende metro. Men de overslag, vi kommer med i skitseprojektet, er baseret på det konkrete projekt,« siger Anne-Grethe Foss og fortsætter:

»I det konkrete projekt gør de ringe jordbundsforhold tunnelarbejdet dyrere. De arkæologiske undersøgelser bliver mere grundige, og vi må også se i øjnene, at vi kommer tæt på naboer, som vil få tilkendt geneerstatning.«

Metroselskabet får alligevel det samlede regnskab til at gå op ved at reducere antallet af nødskakter fra 20 til fem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilet atter får mig til at undre mig over at Øresundsforbindelsen skulle laves som sænketunnel, hvor man gravede solid kalk væk for at anbringe elementer i vand, i stedet for at nøjesmed at bore det lille hul der var brug for.....

de bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

"Metroselskabet får alligevel det samlede regnskab til at gå op ved at reducere antallet af nødskakter fra 20 til fem."

Er det ikke pengene værd at give det ekstra, for at få dem alle 20. Der er vel en grund til at man har valgt 20 og ikke 5 til at starte med.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke rigtig beslutningen om at bruge slurry maskiner, nu kender jeg som såden kun EPB maskiner men en slurry maskine kan jo ikke holde under grunden sådan rigtig tilbage hvis jordlagne pludselig bliver skubbet ind i slurry kammeret, da slurry kammeret er fuld af bentonit vand og det da gerne vil bytte plads med sten og andet med en størrere vægt fylde!?

  • 0
  • 0

Du er ikke opmæksom på, hvad der skrives. Der skrives porøs undergrund og ikke løs undergrund.

Det er kalken der er porøs, hvilket gør, at det er vand der er problemet.

Derfor anvender man bentonitslam under tryk der er højere end det lokale vandtryk, til at tætne med. Det sker ved at slammet trænger ud i revnerne, porøsiteten om man vil og udvider sig og derved tætner mod vand så man kan flytte boremaskinen så langt, at der kan sættes en tunnelring på plads.

Mere om bentonit

http://www.raastoffer.dk/Default.aspx?ID=24

  • 0
  • 0

Mange tak for svaret, men det ender vel så måske nok i en snak om ord. Hvad jeg for står ved porøs, er styrken i et matriale og ikke gennemtrængelighed. Fx. et stykke gammelt plastik der har været i solen læng kan være meget porøs, men stadig tæt, så vand ikke løber igennem!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten