Dyre kul baner vejen for biomasse på danske kraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dyre kul baner vejen for biomasse på danske kraftværker

Hvis kulprisen holder sit nuværende høje niveau, vil biomasse blive et betydeligt billigere brændsel for kraftværkerne.

Konsulentfirmaet Ea Energianalyse har for Børsen analyseret brændselspriserne og konkluderer, at et skift fra kul til biomasse vil spare kraftværkerne for 42 procent af udgifterne til produktionen af el og varme.

»Kommercielt er det simpelthen en bedre forretning for energiselskaberne at bruge biomasse på grund af hastigt stigende kulpriser,« siger partner i EA Energianalyse Hans Henrik Lindboe til avisen.

De to store energiselskaber på dansk grund, Dong Energy og Vattenfall, er opmærksomme på de ændrede prisforhold og analyserer for øjeblikket situationen. Det skyldes også, at det nye energiforlig introducerer et offentligt tilskud på 15 øre per kilowatttime, som er produceret med biomasse.

Leif Vinum fra Dong Energy forventer, at kulpriserne vil falde fra de nuværende 150 dollars pr. ton, men han tør ikke gætte på hvor meget - ligesom der er stor usikkerhed omkring biomasse-priserne, efterhånden som efterspørgslen vil stige.

Hos Vattenfall siger Bjarne Korshøj ligeud, at det svenske elselskab ville brænde mere biomasse af, hvis det havde værkerne til det.

Det er først og fremmest det voksende kulforbrug i Kina, som har været med til at presse priserne i vejret. I løber af bare fem år har Kina fordoblet sit kulforbrug og er gået fra at være eksportør til at være importør af kul. Siden april 2007 er kulprisen fordoblet.

Emner : Kulkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge regeingsaftalen vedr. energi skal de to kraftværker som har fået lov til at bruge kul (Avedøre og et til) samtidig og som betingelse aftage 750.000 tons biobrændsel. Hvor skal det komme fra? Stjæles fra andre anlæg som nu bruger biomasse (halm værker) eller skal det være oveni det nuværende forbrug.

Nu kommer denne rapport - men igen, hvor kommer biomassen fra. Ligger der så meget rundt omkring, skal det importeres (fra hvem) eller skal der dyrkes energiskov og andet - hvad er potentialet of hvad er betingelserne?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Har lige været inde på deres hjemmeside, for at se hvem de er. Hvordan er de finanseret ? - det står der ikke noget om, der står de udfører konsulentopgaver, men næppe nok til at betale deres løn. Iøvrigt ligner det en gruppe teoretikere, der prøver at simulere deres ideer i komplekse modeller, men hvor er tilbagekoblingen fra virkeligheden ?? I øvrigt benytter Christan Ege fra det Økologiske Råd af deres kompetencer. Det ligner lidt den nye klimakommission. Men det er jo også sjovere at lave komplekse computermodeller, end lægge 200mm mere glasuld på loftet ???

  • 0
  • 0

Jeg tilslutter mig Søren Fosbergs spørgsmål: Hvorfra kommer der 750.000 ton biomasse?
Somme tider mistænker vi de besluttende politikere for at regne biomassen med både til afbrænding, biogas og til bioethanol (2.generation).
Og hvor langt skal det køres (hentes fra), før det når disse anlæg? Energiforbruget hertil?
Omvendt for beslutningen om flere vindmøller, hvor man ikke medregner (måske slet ikke ved?), at vi allerede producerer mere vindmøllestrøm, end vi selv kan bruge! - Det er godt, vi har politikere med det helt store overblik!

  • 0
  • 0

Regeringen (og politikerne i almindelighed) taler som om vi kan nå CO2 målene ved at bygge flere vindmøller. Men forudsætningen er ar man begynder at opbygge en infrastruktur som kan opfange og lagre vindmøllestrømmen. I den nye energiaftale er der intet om det. Man stikker folk blår i øjnene. Vindmøller skal ses som et element i et større system lige som biler er meningsløse uden veje.

Iøvrigt har jeg hørt jeg at regeringen har besluttet ikke at arbejde for etablering af et supergrid. Er der nogen der ved noget om det?

Det er svært at forstå at Conie Hedegaard synes så begejstret. Engang virkede hun helt fornuftig.
Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Steen

Tak for dit indlæg, som giver mig mulighed for at fortælle lidt om Ea Energianalyse. Vi er 2½ år gamle - firmaet altså - og partnerne bag må vedkende sig et vist medansvar for den danske energi-infrastruktur, som den ser ud i dag. Udbredelsen af naturgasnettet og fjernvarmenettet i Danmark, decentrale kraftvarmeværker, store biogasfællesanlæg, kraftvarmeværket på Avedøre er nogle af ting vi har arbejdet med i vores tid i energisektoren. Men også energibesparelser, vurdering af effekten af besparelser og fleksibelt energiforbrug er en del af vores baggrund.

I dag lever vi af vores konsulentydelser, og de er heldigvis efterspurgt af en del kunder, både i indland og udland. Vi har en ide om, at det er vigtigt at forstå tingene i deres sammenhæng, og der kommer vores matematiske modeller ind. Dem vil vi nødigt undvære, når vi skal forstå, hvordan eksempelvis udbygningen med vindmøller påvirker det nordeuropæiske elmarked.

Jeg vil foreslå dig at besøge vores hjemmeside igen http://www.ea-energianalyse.dk/. Siden du var der sidst, er vores årsskrift for 2007 publiceret. Her kan du se mere om vores kunder, vores omsætning og vores projekter.

Med venlig hilsen

Kaare Sandholt - partner i Ea Energianalyse

  • 0
  • 0

I forbindelse med International Conference for Renewable Energies, som blev afholdt i Bonn i juni 2004 med regeringsrepræsentanter for 154 lande, offentliggjorde værtslandet Tyskland et ”Conference Issue Paper” (http://www.renewables2004.de/pdf/conferenc...). Rapportens Annex 1 indeholder tabeller over det tekniske potentiale for vedvarende energi og det opgjorte forbrug af vedvarende energi i 2001.

Det globale "tekniske" potentiale er opgjort til 4614 EJ, eller 10 gange det aktuelle globale energiforbrug. 80 % af det vedrører energiformer, som er uudviklede, delvist udviklede og/eller foreløbigt relativt bekostelige. Potentialet for de mest udviklede VE-former – biomasse, vandkraft og vindkraft – er til sammen opgjort til over 900 EJ eller ca. det dobbelte af det nuværende globale energiforbrug.

Potentialet for biomasse er opgjort til 283 EJ eller 5-6 gange det aktuelle forbrug af biomasse til energiformål. Størrelsesordenen er senere bekræftet af IEA Bioenergy med publikationen ”Potential contribution of bioenergy to the worlds future energy demand” fra september 2007
(http://www.ieabioenergy.com/MediaItem.aspx...). Langt det største bidrag af vedvarende energi til den globale energiforsyning kommer foreløbig fra biomasse. De nærmeste år vil det fortsat være biomasse, der vil bidrage mest til udbygningen med vedvarende energi.

Der er med andre ord "autoritative kilder", som man vel kan kalde dem, der peger på, at det globale input af biomasse til energiforsyningen kan vokse fra aktuelt omkring 50 EJ til 150-200 EJ (eller måske mere) omkring 2050. En sådan 3- eller 4-dobling på globalt plan lyder og er voldsom (dækning af 30-40 % af det aktuelle globale energiforbrug). Men det kunne godt være realistisk. Det er faktisk dét, vi har gjort i Danmark de sidste 25 år, - 4-doblet vores brug af biomasse til energi. Og vi har stadig uudnyttede ressourcer tilbage. Hvis en sådan biomasseudbygning på globalt plan er realistisk, vil det kunne betyde en udbygning med måske 30-40 EJ globalt frem til 2020, og så vil EU's udbygning med 5½-6 EJ biomasse i perioden frem til 2020 "kun" udgøre 15-20% af den globale udvidelse med biomasse.

Set i forlængelse heraf, er det muligt/sandsynligt, at vi står overfor en massiv udbygning af den internationale handel med biomasse som brændsel. Det er i denne forbindelse et meget vigtigt "underspørgsmål", hvilke former for biomasse, der har større eller mindre priskobling til olie- eller kulpriserne. Noget kunne tyde på, at træpiller er prismæssigt mistænkeligt tæt koblet til olieprisen, mens dette kun i ringe grad er tilfældet for træ (stammer eller flis) og halm.

Der er henvist til Fødevareministeriets nye rapport ”Jorden – en knap ressource” i denne tråd. I rapporten har forskerne opstillet et scenario for en 5-dobling af det nuværende bidrag af bioenergi fra landbruget, fra 27 PJ/år til 121 PJ/år. Altså en forøgelse på 94 PJ/år. Knap halvdelen (43 PJ) af denne forøgelse forudsættes i scenariet at komme fra en omlægning af 15 % af det nuværende korndyrkningsareal til energiafgrøder.

Til sammenligning: Det scenario for opnåelse af 30 % VE i 2025, som regeringen har udsendt, forudsætter en øget anvendelse af biomasse til energi på omkring 60 PJ/år. Den nye rapport fra Fødevareministeriet viser derfor, at den forudsatte udbygning til 30 % VE kan ske med danske bioenergiressourcer, og at en udbygning her ud over også i et vist omfang vil kunne ske med danske bioenergiressourcer.

Så vidt så godt. Men brug af biomasse i den danske energiforsyning er ikke begrænset til den mængde, der kan produceres i Danmark. Vi har i mange år haft en mindre men gradvist stigende import. Den har i øvrigt det ikke uvæsentlige del-formål, at den holder priserne på dansk biomasse til energiformål i skak.

  • 0
  • 0

Hej Søren - Jeg har ikke læst din rapport endnu men vil blot bemærke, at forsyningen med biomasse i stor skala hænger nøje sammen med den generelle diæt idet en høj køddiæt lægger beslag på meget store landbrugsområder og giver derfor mindre plads til bioafgrøder. Desuden er hele landbrugssektoren globalt set truet af alvorlig vandmangel idet grundvandsspejlet er sunket voldsomt i de senere år i USA, Kina, Pakistan, Indien og mange andre lande. Fødevare produktionen i Kina er allerede gået væsentligt ned og Kina står overfor at blive kornimportør inden længe. Dette vil også påvirke potentialet for bioenergi.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jo, men så kik nærmere på det. I mellemtiden kan jeg bemærke, at jeg ikke har tænkt mig at falde i hverken den ene eller den anden grøft. Udbygningen skal selvfølgelig være holdbar.

Den ene grøft vil jeg overlade til Enhedslisten, som på ubegribelig vis har lagt sig fast på, at det nærmest er syndigt at bruge biomasse til energiformål overhovedet. I den anden grøft tror jeg for øvrigt man kan finde nogle af folkene bag den IEA-publikation, som jeg henviste til. I mine øjne er en 3-4 dobling af den globale brug af biomasse til energi en ret stor mundfuld (for slet ikke at tale om en 4-8 dobling, som IEA-publikationen indikerer). Så det skal altsammen undersøges meget mere.

Men når det er sagt, kan vi godt samtidig og med sindsro gå igang med at inddrage de næste 50 EJ.

Bemærk i øvrigt, at 4-doblingen i Danmark ikke er sket på bekostning af foder- og fødevareproduktionen. Der er på globalt plan store ressourcer i skovene og som restprodukter fra landbruget, som kan anvendes til energiformål uden konkurrence med foder- og fødevareproduktionen.

Bemærk også, at jeg ikke argumenterer for brug af fodermidler og fødevarer til produktion af biofuels til bilerne. Der er og har hele tiden været en stor misforståelse. Men det er vist efterhånden også gået op for de fleste (inklusiv både EU og Kina).

  • 0
  • 0

CO2-lagring er det seneste årstid blevet promoveret som kulindustriens og kulkraftværkernes store afledningsmanøvre. Vi skal satse på "det hele", siger man - eksempelvis fra Dansk Energi's side. Også Ingeniøren har slået på tromme i dette kor. Selv en troværdighedens bannerfører som Kathrine Richardson, som nu står i spidsen for regeringens faglige rådgivning til klimakonferencen i 2009, har sunget denne sang. Dette er alt for uskarpt og ukritisk.

Prøv at stille spørgsmålet: Hvad koster det at lagre et tons CO2 fra et kulværk, i forhold til hvad det koster i stedet for at erstatte kullene med biomasse? Det sidste kender vi svaret på. Det første bliver muligvis færdigudviklet om 10 år til en pris der er konkurrencedygtig med at erstatte kul med biomasse. Måske, men i realiteten næppe. Men det er indenfor de næste 10 år, kurven for det globale CO2-udslip skal vendes. De penge - vi taler om milliarder - vi bruger på stærkt energikrævende CO2-lagring, bruger vi selvsagt IKKE til at nedbringe CO2-udledningen her og nu. Det er ikke både-og. Det er enten-eller.

  • 0
  • 0

Jeg forsøgte for et par uger siden - foreløbig uden held - at få sat problemstillingen biomasse og/eller CCS til debat. Jeg forsøger igen.

Hvorfor skulle man øge forbruget af kul endnu mere for at skaffe den ekstra uhyggeligt store mængde energi, der skal til for at udskille CO2 og lagre den i undergrunden (hvor den måske bliver liggende), hvis man i stedet kan overgå direkte til at bruge biomasse i kraftværkerne?

Spørgsmålet var aktuelt, og er bare blevet mere aktuelt af stigningen i kulprisen.

CO2-lagring promoveres af både kulindustrien og af uafhængige aktører såsom fagbladet Ingeniøren m.fl. Det står højt på den internationale dagsorden i EU mv.

Hvorfor behandles det ikke kritisk? Hvorfor spørges der ikke til, hvad det koster at lagre et tons CO2 fra et kulværk, i forhold til hvad det koster i stedet for at erstatte kullene med biomasse?

  1. april bragte Berlingske Tidende en stor artikel om det, "CO2-lagring bliver nyt energieventyr". Det er her refereret at koste 90-100 euro/ton ~ 700 kr. Om det er ved tidligere eller nuværende kulpris fremgår ikke. Men det fremgår, at Shell's CO2-direktør Bill Spence håber på, at kunne opnå en aftale med politikerne om, at 1 ton indfanget CO2 skal give kreditter svarende til 3! Nåda.
  • 0
  • 0