Dyr skrotindsamling: 875 millioner for 100 kilo rumskrot

Siden Sovjetunionen sendte verdens første satellit, Sputnik 1, i kredsløb om jorden tilbage i 1957 er mængden af rumskrot bare vokset og vokset. Det betyder, at der i dag flyver omkring 3.500 efterladte satellitter omkring i rummet, og anslået 750.000 mindre komponenter svæver rundt med en gennemsnitlig hastighed på 20,000km/t.

Derfor har den europæiske rumfartsorganisation for nylig vedtaget at finansiere den første rummission, dedikeret til indsamling af rumskrot.

»Forestil dig hvor farligt det ville være at sejle på verdenshavene, hvis alle de skibe der nogensinde er forlist igennem historien stadig flød på overfladen. Det er sådan den nuværende situation ser ud i rummet, og det kan vi ikke tillade fortsætter,« siger Jan Wörner direktør for ESA i en pressemeddelelse.

Sådan flyder over 8.000 tons rumskrot rundt om jorden i dag. Illustration: ESA

Skal hente raket fra 2013 tilbage til jorden

Det bliver den schweizistiske startup ClearSpace der skal stå for den mission, der har navnet Clearspace-1. ESA vurderer, at den samlede mission vil ende med at koste 117 millioner euro, som svarer til omkring 875 millioner danske kroner.

Selvom den langsigtede opgave bliver at udvikle løsninger til at fjerne satellitter fra rummet, så skal den første rumskrotsmission, Clearspace 1, ikke fjerne en satellit, men den såkaldte payload adapter Vespa(Vega Secondary Payload Adapter), som blev sendt i kredsløb af ESA tilbage i 2013, og som i dag driver i en bane om jorden i 800 kilometers højde.

Vespa vejer 100 kilo, og har nogenlunde samme størrelse, vægt og geometri som en lille satellit. Samtidig er konstruktionen så robust at man ikke forventer, at den vil splintre, når den bliver samlet op.

»I de kommende år vil antallet af satellitter stige markant med flere megakonstellationer, der består af hundredvis, ja måske tusindvis af satellitter, der skal kredse i en lav bane omkring jorden for at levere telekommunikation med lang rækkevidde og lav latens. Vi får et klart behov for at kunne fjerne ødelagte satellitter fra den her meget trafikerede region, siger Luc Piguet, stifter and adm. direktør i ClearSpace, som har vundet opgaven med at udvikle en løsning til at fjerne rumskrot for ESA.

Flere sammenstød på vej

I alt vurderer Clearspace, at der driver omkring 8.100 tons rumskrot i kredsløb om jorden.

Og det tal vokser bare i takt med, at der løbende sendes flere nye satellitter i kredsløb om jorden.

»Selv hvis vi stoppede alle fremtidige opsendelser i morgen, viser fremskrivninger, at den samlede mængde rumskrot vil vokse, fordi kollisioner mellem enheder vil skabe nye enheder med en kaskade-effekt, siger Luisa Innocenti, heading ESA’s Clean Space initiative. “

I en rapport fra 2018 understregede forskere fra Nasas rumskrotprogram, at 99 procent af satellitterne i de såkaldte konstellationer af bredbåndssatellitter skulle kunne fjernes efter endt tjeneste, typisk efter fem år, hvis ikke kollisionsrisikoen skulle øges markant.
Nasa-forskernes udregninger viste, at hvis kun 90 procent blev taget ud fem år efter afsluttet tjeneste, ville vi se 260 kollisioner over de kommende 200 år, mens risikoen ville falde til 34 kollisioner over samme periode, hvis 99 procent af satellitterne blev fjernet.

Clearspace arbejder på en firearmet robotløsning, som skal kunne indsamle objekter der er større end 10 centimeter i diameter. Det er nemlig det mindste objekter der kan måles fra landjorden med radar, og i visse tilfælde teleskoper.