Dyneproducent bruger virtual reality i jagten på den perfekte søvn
Han hedder Simon.
Han er med Dykon-direktør Peter Bøgh Petersens egne ord verdens mest avancerede mannequin-dukke. Og han er – indtil videre – den primære beboer i det helt nye søvnlaboratorium, som dyneproducenten Dykon har etableret i tilknytning til sit showroom på virksomhedens fabrik i Lunderskov uden for Kolding.
Herinde ligger Simon på en topmadras og venter egentlig bare på at få en dyne over sig. Mannequinen er udstyret med 28 temperaturzoner og dertilhørende målepunkter, der kan logge Simons præcise temperatur på et hvilket som helst sted på kroppen, afhængigt af hvilken type dyne han har på.
Samtidig er hele rummet klimastyret og kan simulere fra 10 til 40 grader celsius og fra 0 til op imod 90 procent luftfugtighed. Pointen er, at hvis Dykon får besøg af en japansk kunde, som ønsker at få fremstillet den optimale dyne til Tokyos sommerklima, kan man via en iPad hente data direkte fra The Weather Channel og indstille laboratoriet til at simulere temperatur og luftfugtighed, der matcher en japansk sommerdag.
»Vi har aldrig rådet over den slags cool facts før. Så det har længe været vores ønske at få sådan et søvnlaboratorium,« lyder det fra administrerende direktør og ejer Peter Bøgh Petersen om laboratoriet, der er udviklet i samarbejde med DTU Klima.
Temperaturzoner beames til VR-brille
Dykon har i de senere år fået en del omtale for sit succesfulde turn-around. For ti år siden var virksomheden lukningstruet med en gæld på 50 millioner kroner, men takket være automatisering og ny teknologi kunne man i 2013 betale sin gæld ud – undervejs lykkedes det blandt andet at nedbringe lønandelen pr. enhedspris til to-tre procent.
»Vi er meget trigget af mulighederne i teknologi,« konstaterer Peter Bøgh Petersen.
Det viser sig også i den måde, man får visualiseret mannequin-dataene på. Oprindelig var det meningen, at dataene skulle kommasepareres og konverteres til 28 forskellige grafer i et regneark, men Peter Bøgh Petersen havde luret, at det ville der nok ikke komme meget ud af.
Under et besøg hos Grundfos hørte han om en virtual reality-virksomhed i Aarhus, som han inviterede ned til Lunderskov. Og de er endt med at have udviklet en app, der beamer de forskellige temperaturmålinger over i et sæt HTC virtual reality-briller.
Når brugeren står inde i laboratoriet med brillerne på, kan vedkommende således få visualiseret Simons forskellige temperaturzoner. Med en mus kan man samtidig få vist de præcise temperaturer.
Et bibliotek af søvndata
De sidste elektroniske enheder bliver integreret i laboratoriet her i løbet af foråret, og Dykon er allerede i gang med at teste på forskellige materialer og dynetyper.
»Ideen er, at vi skal ende med at stå med et komplet bibliotek af data,« forklarer Peter Bøgh Petersen.
Han håber, at Dykon via de mange data fra søvnlaboratoriet med tiden kan udvikle et katalog over komfortzoner, som vi mennesker – afhængigt af vores søvnmønstre og fysiologi – kan placeres i. På den måde kan dyneforhandlerne lettere sælge den helt rigtige dyne til forbrugeren frem for udelukkende at forlade sig på mavefornemmelser og følelser.
»Vi håber på at kunne lære en frygtelig masse om alle de her ting,« siger Peter Bøgh Petersen, som kalder søvnlaboratoriet et oplagt eksempel på, at Industri 4.0 i lige så høj grad handler om nye forretningsmodeller som om ny teknologi.
»Det gør forhåbentlig, at vi kan ramme forbrugerens ønsker spot on.«
Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på automation i samarbejde med IDA og GTS-foreningen. Fokusset ’Vejen til Industri 4.0’ er økonomisk støttet af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion under Erhvervsstyrelsen. Følg med her Om ‘Vejen til Industri 4.0’
Dynen til det intelligente hjem
Det handler altså grundlæggende om jagten på den perfekte søvn. På lidt længere sigt satser Dykon på at kunne udvikle dyner, der kan indgå i det intelligente hjem på lige fod med smartphonen, den netopkoblede radiatortermostat og det intelligente køleskab.
»Det kunne være et scenarie, hvor du som forbruger går ned i butikken og låner et chipsæt, som du knapper på din dyne og konfigurerer med måske din iPhone, så den lagrer alle data. Efter et par uger har man en god historik på rumtemperaturer og komfortniveau osv., og disse referencedata kan så klones med vores bibliotek, så vi kan designe en dyne efter lige præcis din komfortzone,« forklarer Peter Bøgh Petersen.
Derudover kunne man forestille sig, forklarer han videre, at der indbygges sensorer i dynen, som kan justere på radiatortemperaturen i løbet af natten, og som måske endda på sigt kan fungere som biomarkører, der kan sladre om for højt stressniveau eller dårlige søvnmønstre.
»Vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove. Men reelt er det meget få af os, der gør noget for at optimere vores søvn. Selvom der er forskning, der viser, at det er megasundt for os,« konstaterer Peter Bøgh Petersen.
