Dykkere finder legendarisk krypteringsmaskine i Flensborg Fjord

Det lykkedes briterne at skjule, at Enigma-koden var knækket helt op til slutningen af 1960´erne. Illustration: Bigstock/Ian Dikhtiar

Dykkeren Florian Huber og hans kolleger var i gang med at rense havbunden for efterladte fiskenet ved Gelting Bugt på den tyske side af Flensborg Fjord, da de tilfældigvis faldt over en af nazisternes gamle Enigma-krypteringsmaskiner.

Det skriver Arstechnica.

Enigma-koden blev anset for at være umulig at knække, og derfor brugte tyskerne i stor stil maskinerne til at kommunikere vigtige meddelelser under krigen.

Maskinen fra Flensborg Fjord er sandsynligvis blevet smidt over bord fra et tysk krigsskib på en af krigens sidste dage for at undgå, at den faldt i de allieredes hænder. Tyskerne vidste nemlig ikke, at de allierede faktisk havde knækket den berygtede kode.

Nu skal maskinen så udstilles på det lokale arkæologiske museum i Slesvig-Holsten.

Tyskernes kodesprog

Enigma var en elektromekanisk chiffermaskine udviklet af den tyske elektroingeniør Arthur Scherbius i 1919. Oprindeligt var teknologien tiltænkt personer i erhvervslivet, som ville have sikker kommunikation, men millitæret i Nazityskland fandt hurtigt ud af, at maskinen kunne være brugbar til hærens kommunikation.

En Enigma-maskine minder i udseende om en almindelig skrivemaskine, men når de tyske officerer skrev deres hemmelige meddelelser ind, konverterede maskinen hver enkelt bogstav til et nyt bogstav, så teksten blev ulæselig.

Blev koden indskrevet på en Enigma-maskine med de samme indstillinger, som maskinen, der havde produceret koden, havde, ville maskinen oversætte koden.

For at gøre koden sværere at bryde, varierede bogstaverne i koden, således at bogstaver, der er ens i den oprindelige tekst, ikke nødvendigvis er det i krypteringen. De indstillinger, som dikterede i hvilken rækkefølge bogstaverne blev valgt til koden, skiftede en gang i døgnet.

Koden blev knækket

I takt med at de var ved at tabe krigen, smed mange tyske officerer deres Enigma-maskiner over bord for at gemme på hemmeligheden bag Enigma-koden.

Britiske og polske matematikere havde dog allerede knækket koden i 1941. Derfor kunne matematikeren Alan Turing sammen med sine kolleger på Bletchley Park, briternes vigtigste center for kryptering, holde trit med tyskernes konstante opgradering af Enigma.

Takket være matematikerne på Bletchley Park kunne briterne altså læse tyskernes koder gennem det meste af krigen, hvilket menes at have haft stor betydning for de allierede.

I betragtning af, at maskinen fra Flensborg Fjord formentlig har ligget på havbunden i 75 år, er den ifølge Arstechnica i overraskende god stand. Alligevel vil det tage omkring et år at rense og restaurere maskinen, så den kan blive klar til fremvisning for museets gæster.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg husker, så lykkedes det rutinemæssigt at bryde hærens Enigma-koder. Svagheden var, at tyskerne sendte vejrudsigten på samme tid hver dag, og indledte den med to gange “VEJRUDSIGT” på tysk. Det var “nok” til at kodebryderne kunne regne sig tilbage til dagens indstilling af hjul og krydsfelter på Enigma-maskinen - og dermed læse dagens beskeder. Søværnet brugte en mere avanceret Enigma, der ikke kunne brydes så “nemt”. Dér var svagheden simpelthen, at alle flådefartøjer havde kodebøger til mange måneder, som det med jævne mellemrum lykkedes de allierede at “stjæle”.

  • 12
  • 2

Godt link.

Der findes fremragende bøger om emnet. jeg anbefaler: "Colossus" af B. Jack Copeland - som kan lånes på bibliotek.dk, når engang bibliotekerne åbner.

  • 7
  • 0

BBCs altid meget britiske, og ofte meget informative, podcast The Infinite Monkey Cage har også en interessant episode om emnet:

https://www.bbc.co.uk/programmes/b01p40h7

En af aha-oplevelserne i denne var for mig, at man hemmeligholdt, at koden var brudt, helt frem til starten af 1970'erne, fordi den engelske regering efter krigen formidlede salget af enigma-maskiner til bl.a. tidligere kolonier, og dermed kunne kigge dem i kortene. Det var måske mere snedigt end pænt gjort :-)

/Bo

  • 17
  • 0

RE Hvem knækkede koden? Det er vis lidt vanskeligt at afgøre, kan vi ikke indskrænke os til at konstatere, at Tyrring var een af de absolutte hovedkræfter som i bund og grund opfandt computeren, og at denne computer knækkede koden, og som da systematikken var fundet, var i stand til at knække den nye dags kode på ofte under en time. Det skyltes blandt andet at tyskerne genbrugte ord som "vejrudsigt" og afslutningen "Heil hitler)

  • 4
  • 0

Tyrring var een af de absolutte hovedkræfter som i bund og grund opfandt computeren, og at denne computer knækkede koden, og som da systematikken var fundet, var i stand til at knække den nye dags kode på ofte under en time.

Han opfandt ikke computeren, han beskrev den rimeligt godt teoretisk, Babbage opfandt den. The Bombe var ikke en computer, men en kodeknækker. Computeren i hytten ved siden af hed Colossus, og den havde Turing ikke noget at gøre med. Den blev brugt mod krypteret fjernskrivertrafik med kryptoforsatsen Lorenz, der på engelsk blev kaldt Tunny.

Da historien om Enigma og The Bombe slap ud, begyndte der at sive oplysninger om Colossus. Men denne (planlagte?) sivning angav, at Colossus blev brugt mod Enigma. På den måde holdt hemmeligheden meget længere.

Babbage opfandt computeren, men fik den aldrig bygget. Den første fungerende computer blev skabt af Konrad Zuse i Tyskland. Den var elektromekanisk og blev bl.a. benyttet af Luftwaffe.

Zuses maskine blev bombet, Colossus blev mørkelagt (angiveliogt sænket i havet, reelt nok sendt til Cheltenham). Der var flere eksemplarer af de to udgaver af Colossus.

  • 6
  • 0

Som skrevet ovenfor, så blev selve kode-knækningen holdt hemmeligt - i mange år efter krigen. Hvad der måske for mig er endu mere overraskende er, at selve maskinerne - med meget få undtagelser - blev destrueret OG konceptet / designet (programmerbarhed) holdt hemmeligt i mange pr (husker ikke antallet).

Det betyder, at de mainframes som fulgte efter de navnkundige huldkortsystemer, reelt var ny udvikling. Og så var der de berømte direktører, som menter at 5 af disse mainframes måtte dække verdenens behov.......

Teknologihistorie kan være spændende.

  • 7
  • 0

kun havde brug for en hukommelse på 16 kb

Den første IBM PC kom med en 4,77 MHz Intel 8088 mikroprocessor. Pc’en var udstyret med 16 kilobyte hukommelse, der kunne udvides til 256k. PC kom med en eller to 160k floppy disk drev og en valgfri farve monitor. Dens prisseddel startede på $ 1.565.

  • 4
  • 1

Den første IBM PC kom med en 4,77 MHz Intel 8088 mikroprocessor

hvilket årstal? Jeg købte i 1983 en TI 99/4A ('Home Computer) med16 kB ('volatil') hukommelse; floppy drev var der ingen af, men kan kunne tilslutte en båndoptager, der kunne lagre 'software' - hvorved man kunne slippe for at skulle genindtastse alle data, hver gang 'apparatet' havde været slukket. Skærm medfulgte ikke: Man måtte bruge fjernsynsskærmen! Den kostede ca. 1600 kroner - men havde vist i første ombæring kostet omkring 5000. 1/2 år senere kunne den erhverves i OBS - formedelst 800 kr.! :)

Alternativet var ZX81 (1 kB!):

https://da.wikipedia.org/wiki/ZX81

, men mine børn (og jeg) syntes vist, at TIeren 'så mere strømlinet ud' - og det med hukommelsen sagde os i føste omgang nok ikke så meget!?

Et mere 'gængs' valg i samtiden var vist Commodore64, som dog var noget dyrere, hvis jeg husker ret?

  • 1
  • 1

En af aha-oplevelserne i denne var for mig, at man hemmeligholdt, at koden var brudt, helt frem til starten af 1970'erne, fordi den engelske regering efter krigen formidlede salget af enigma-maskiner til bl.a. tidligere kolonier, og dermed kunne kigge dem i kortene. Det var måske mere snedigt end pænt gjort :-)

Det er jo et meget aktuelt emne, lige nu køre der en kampagne mod kinesiske leverandører, af frygt for at kineserne har indbygget en "bagdør" i deres udstyr.

Mange myndigheder kræver at krypteringsudstyr skal have en "bagdør", så staten kan kontrollere bogerne.

  • 4
  • 1

IBM PC blev lanceret i 1980 med operativsystemet PC-DOS. PC-DOS var en ulovlig kopi af CPM86 som Digital Research havde udviklet på basis af deres CP/M 80 (der kørte på 8080 og Z80 maskiner Bill Gates - Microsoft - "Stjal" CP/M 86 koden, omdøbte systemet og solgte det til IBM.

Faktisk kunne man før PC'ens dage finde adskillige computersystemer, en del til almindelige mennesker. Men også fx. CCP/M 80, der kunne køre kontoprjob for 16 samtidige brugere, på hver sin terminal (eller flere job parallelt på samme terminal) Netop den udgave udviklede DigitalResearch videre til CCP/M 86. Men den version overså Microsoft. Og det var så årsagen til at PC brugere i mange år kun kunne køre et program ad gangen. Man forsøgte med mindre "Terminate Stay Resident" programmer som fx. Sidekick, men først mange år efter kom den mulighed vi kender idag, hvor flere programmer kan køre samtidig (Altså for IBM og Microsoft, for de der valgte Digital Research OS kunne køre samtidigt meget tidligere)

For øvrigt blev den første prototype af IBM's PC udviklet med en Motorola 68000 processor (som var Intel langt overlegen) men den blev fravalgt da prototypen blev vist til ledelsen ... fordi IBM havde aftaler med Intel, så derfor skulle deres processor benyttes. Inclusiv dens problemer med at operere med mere end 1MByte hukommelse. https://retrocomputing.stackexchange.com/q...

  • 4
  • 1

Fascinerende klenodie de har fundet der på bunden af fjorden, jeg håber de lykkes med at få den rengjort og så fin igen, at den kan udstilles.

Som WW2 interesseret har især Enigma maskinerne har i temmelig mange år været en af mine store interesser, og jeg har læst en del bøger om dem, uden helt at forstå hvor kompleks og genial den egentlig er hvis den bruges rigtigt med alle 8 tilgængelige rotorer. Jeg har også et Enigma-E byggesæt, det er vist stadig tilgængeligt fra https://www.cryptomuseum.com/kits/enigma/ jeg har dog aldrig fået det puttet i en fin kasse. Jeg havde også dengang computeren kørende døgnet rundt og deltog i Enigma@Home (det kørte samtidig Seti@home) for at hjælpe med at knække de dengang stadig uløste resterende gamle Enigma koder der var blevet tilgængelig for offentligheden. Artiklen her vakte interesssen lidt igen, og det overrasker mig lidt at der ifølge google stadig er 2 uløste beskeder fra krigens tid. Med al den tilgængelige computerkraft der er i dag, så burde de vel kunne knækkes.

  • 4
  • 0

For øvrigt blev den første prototype af IBM's PC udviklet med en Motorola 68000 processor (som var Intel langt overlegen) men den blev fravalgt da prototypen blev vist til ledelsen ...

Hvis du læser dit eget link så vil du se at der ikke er lavet nogen prototype med MC68000, den blev valgt fra som concept da suport kredse ikke var klar.( sun computere med 68000 blev released et år senere end IBM PC) Jeg mener at pc vandt kapløbet pga. af de design valg der gjorde designet rodet. Der fantes en del CPM kontor programmer som var tilstrækelig små til at kunne afvikles på maskiner med 64k. (wordstar, visicalc..) PC'en vandt pga. en register struktur der var kompatiblet med 8080, som i forvejen blev brugt til CPM. MS DOS var en CPM klon der havde de samme int21 kald som BDOS, hvilket gjordet det muligt sammen med register strukturen at porte CPM assember til MS DOS assember. Et andet årsag til at PCen vandt var at den var baseret på standard Intel kredse, hvilket gjorde det muligt at lave kloner. Resultat stor volumen af hardware og software der ikke var væsentlig dyre end 8bit systemer. Hvis IBM PC f.eks. have været et UNIX system baseret på 68000, så vil minimum krav til RAM havde været noget større, den vil muligvis ikke kunne boote og køre på en floppy system disk, og den vil have krævet MMU. Sammenlign prisen på første PCer med prisen på en SUN, HP9000, eller Philips Unix maskiner. Amiga og Atari ST med 68000 kom frem 4-5 år senere, da havde PC'en godt fat i kontor markedet. Som jeg husker det kostede en XT klon i 1985 15kkr, og en Amiga 1000 kostede lidt mere. En HP9000 startede ved 100kkr, og der fantes ikke noget billigt software til den.

  • 3
  • 1

Jeg mener at pc vandt kapløbet pga. af de design valg der gjorde designet rodet.

Næppe. IBM's design var hverken specielt godt eller specielt dårligt.

PC'en vandt pga. en register struktur der var kompatiblet med 8080,

Jeg var med på PC bølgen fra 81. I praksis var CP/M og Z80/8080 compatibilitet en meget lille ting.

Et andet årsag til at PCen vandt var at den var baseret på standard Intel kredse, hvilket gjorde det muligt at lave kloner.

Det allervigtigste var at IBM lavede et design der var åbent. Jeg har i en kasse IBM Hardware Technical reference manual v. 1.0 hvor man kan se hele designet. Alt er dokumenteret sådan at man kunne skrive sit eget OS. Alt er dokumenteret sådan at man kan lave indstikskort. Der er sågar en meget læselig listning af BIOS i assemblerkode med fine kommentarer.

IBM solgte det først år maskinen i billigste udgave med 16KB RAM og uden floppy disks (hard disk support var først senere). Men det er ret klart at IBM fra start regnede med at maskinen skulle have mere RAM og de fleste blev også solgt med mere RAM. Og med diskettedrev. "Min" IBM PC havde to diskettedrev og 256KB RAM. Ingen havde 256KB RAM på skrivebordet dengang. Det var vildt. Maskinen var designet til max 640KB RAM og på det tidspunkt virkede det som absurt meget.

Link til tech reference manual: http://www.minuszerodegrees.net/manuals/IB...

  • 2
  • 0

Jeg har i en kasse IBM Hardware Technical reference manual v. 1.0

Det kunne være sjovt en dag at have en tråd, hvor folk kan fortælle hvilke gamle manualer, man af uforklarlige grunde stadig har liggende.

Jeg har fx stadig manualen til Applied Data Sciences' IBM mainframe texteditor Roscoe (som jeg brugte et par år i slutningen af 1980'erne). Aner ikke hvorfor den stadig står på reolen, men ud ryger den alligevel nok først når mine børn engang skal tømme dødsboet :-)

/Bo

  • 2
  • 0

Jeg har fx stadig manualen til Applied Data Sciences' IBM mainframe texteditor

Bugger. Inden jeg nu bliver ramt af en yderst velfortjent mand-der-hedder-Ove boomerang, så hed firmaet selvfølgelig Applied Data Research.

/Bo

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten