Dybe lommer af ophobet kviksølv fundet i Østersøen

Dybe lommer af ophobet kviksølv fundet i Østersøen

Anne Lærke Sørensen på et tidligere togt i Stillehavet. I dag foregår det i Østersøen i jagt på kviksølv. Foto: Brian DiMento

Dansk-svensk togt afslører områder i Østersøen med koncentrationer af kviksølv op til 50 gange højere end gennemsnittet.

Kviksølv i Østersøen ligger ophobet i de dybe, iltfattige lommer op langs den svenske østkyst og langs Estland og Letland. Det viser det første af en række togter udført af den unge danske forsker Anne Lærke Sørensen sammen med kolleger fra Umeå Universitet.

»Det kom som en overraskelse, fordi niveauerne af methylkviksølv i Østersøen generelt ikke er alarmerende. Men de her dybe områder viser altså et markant andet billede,« siger Anne Lærke Sørensen, der i dag arbejder som postdoc på Stockholms Universitet.

Resultaterne har hun fået efter et togt i 2014. Hun er netop ved at bearbejde resultaterne fra togtet i 2015 og er på vej på et nyt togt til sommer, herunder til indre danske farvande, hvor hun måler methylkviksølv, der er den organisk bundne form for kviksølv, der akkumulerer sig i fødekæden.

Generelt er det ikke farligt at spise moderate mængder af fisk og muslinger fra Østersøen, selvom Fødevarestyrelsen dog advarer gravide mod at spise for meget laks fra Østersøen netop på grund af kviksølv. Niveauerne er nemlig høje. I over 75 procent af prøver foretaget i fisk og muslinger er niveauerne over EU´s miljøkrav.

På togtet i 2014 målte Anne Lærke Sørensen sammen med kolleger fra Umeå universitet voldsomt høje koncentrationer af methylkviksølv i måleområderne (markerer med rød) omkring Gotland.

Trænger kviksølv op fra dybet?

Methylkviksølvet i de dybe områder ligger nærmest gemt væk i sin egen naturlige ligkiste. Kviksølvet ligger typisk på dybder over 100 meter i områder uden anden aktivitet end bakterier, der lever i et dødt område, hvor vandet står stille, og lys ikke trænger ned.

Læs også: Svenskere finder de højeste giftkoncentrationer nogensinde på bunden af Østersøen

Men Anne Lærke Sørensen mistænker, at der alligevel trænger methylkviksølv op fra dybet i nogle områder. Det kan nemlig være med til at forklare, hvorfor niveauerne af methylkviksølv i nogle områder af Østersøen svinger mærkværdigt op og ned i de øvre vandlag - samt i fisk og muslinger - i nogle områder, selvom alle tal tyder på, at tilførslen af kviksølv til Østersøen falder.

»Hidtil har overvågningen af kviksølv i Østersøen været fokuseret på den totale mængde kviksølv. Men hvis vi ikke forstår, hvor meget methylkviksølv, der er i vand og sediment, og hvor det kommer fra, er det svært at forstå de koncentrationer af methylkviksølv, vi finder i fisk. Og det vil være helt umuligt at forudsige, hvad der vil ske, når klimaet eller vores tilførsel af næringsstoffer til Østersøen ændrer sig,« siger hun.

Netop methylkviksølv er særlig interessant, fordi det er i den form, at kviksølv er bioakkumulerbart. Bakterier i vandmasserne og på havbunden omsætter de menneskeskabte uorganiske kviksølvforbindelser, der når Østersøen via luft og floder til methylkviksølv. Og i havet sker der hele tiden processer, som øger eller sænker mængden af methylkviksølvet.

Det store spørgsmål er, om Østersølandenes bestræbelser på at sænke næringsstofudledningerne risikerer at føre til mere kviksølv i fisk og muslinger. Men det spørgsmål har ikke et simpelt svar.

For eksempel vil høje mængder af næringsstoffer øge algeopblomstringen, og alger optager kviksølv. Nogle alger bliver spist af dyr, men en stor del synker til bunds og fjerner altså kviksølv fra de øvre vandmasser som en si. Omvendt er det især bakterierne på bunden af de iltfattige områder, der producerer methylkviksølv, så færre iltsvindområder vil også sænke omdannelsen af uorganiske kviksølv til organisk kviksølv på bunden. Men det hele er et komplekst samspil. For i de højere vandlag finde der også bakterier, som omdanner methylkviksølv til uorganisk kviksølv, men det kræver sollys, og altså mindst mulig næringsstoffer og færrest alger.

Læs mere om togtet hos Aktuel Naturvidenskab.

Anne Lærke Sørensen jagter nu svar på, hvad de ændrede næringsstofmængder vil gøre for kviksølv i fisk og muslinger, og indtil videre lyder det korte svar, at områder uden dybe iltsvindsområder vil opleve mere methylkviksølv, mens de dybe områder vil opleve mindre methylkviksølv.

»Det største spørgsmål lige nu er, hvad der vil ske i den øvre vandkolonne i områderne ovenover de iltfattige lommer. Om sænkningen i methylkviksølv i dybet vil have positiv effekt på koncentrationerne helt op i overflade vandet (hvor det meste dyreliv er), eller om de bliver styret af den generelle trend, der ses i de områder af Østersøen, der ikke har iltfattige lommer. Det er præcist det, jeg nu skal undersøge,« siger hun.

De næste år fortsætte Anne Lærke Sørensen sin forskning, og i ryggen har hun en ph.d-grad i atmosfærisk miljøkemi og særbevilling fra Det Frie Forskningsråd målrettet særligt talentfulde forskere.

Kommentarer (32)

Citatet fra artiklen: "Generelt er det ikke farligt at spise moderate mængder af fisk og muslinger fra Østersøen, selvom Fødevarestyrelsen dog advarer gravide mod at spise for meget laks fra Østersøen netop på grund af kviksølv." er ikke korrekt!
Denne anbefaling gælder for dioxin:
"Med det dioxinindhold der er i de store østersølaks, anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks – ca. 125 gram – én gang om måneden. Alle andre kan spise østersølaks højst to gange om måneden uden sundhedsrisiko.

Mht. kviksølv er der i DK samme råd som for ikke gravide: at spise omkring 350 gram fisk om ugen, heraf ca. 200 gram fede fisk."
men der står desuden pga kviksølv:
"Kvinder, der overvejer at blive gravide, er gravide, ammende samt børn mellem 3-14 år bør ikke spise udskæringer af store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Kilde: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/p...

I Sverige, hvor Østersøen har større betydning, står der: Några enstaka sorter kan ha förhöjda halter kvicksilver eller dioxin och PCB. Du bör inte äta dessa så ofta, högst 2–3 gånger per år. http://www.livsmedelsverket.se/matvanor-ha...

I Sverige tager man derfor forureningen af Østersøens fisk mere alvorligt, hvor man i DK som sædvanligt har en anden politik og tager mere hensyn til fiskerierhvervet end til folks sundhed, og lader stå til.

Derfor er Ingeniørens artikel forkert og overfladisk på disse punkter!

Nyheden om, at der er lommer af kviksølvholdigt sediment i de dybe områder er vigtig, men forventet og vist tidligere. Sammen med kviksølvet vil der også være DDT/DDE, PCB og dioxin mv. Dette forhold var baggrunden for, at undertegnede i sin tid advarede mod det russiske gasledningsprojekt, som ved at rode op i havbunden ville frigøre og sprede disse miljøgifte.

  • 5
  • 1

  • 1
  • 9