Dybe lommer af ophobet kviksølv fundet i Østersøen

Anne Lærke Sørensen på et tidligere togt i Stillehavet. I dag foregår det i Østersøen i jagt på kviksølv. Foto: Brian DiMento

Dansk-svensk togt afslører områder i Østersøen med koncentrationer af kviksølv op til 50 gange højere end gennemsnittet.

Kviksølv i Østersøen ligger ophobet i de dybe, iltfattige lommer op langs den svenske østkyst og langs Estland og Letland. Det viser det første af en række togter udført af den unge danske forsker Anne Lærke Sørensen sammen med kolleger fra Umeå Universitet.

»Det kom som en overraskelse, fordi niveauerne af methylkviksølv i Østersøen generelt ikke er alarmerende. Men de her dybe områder viser altså et markant andet billede,« siger Anne Lærke Sørensen, der i dag arbejder som postdoc på Stockholms Universitet.

Resultaterne har hun fået efter et togt i 2014. Hun er netop ved at bearbejde resultaterne fra togtet i 2015 og er på vej på et nyt togt til sommer, herunder til indre danske farvande, hvor hun måler methylkviksølv, der er den organisk bundne form for kviksølv, der akkumulerer sig i fødekæden.

Generelt er det ikke farligt at spise moderate mængder af fisk og muslinger fra Østersøen, selvom Fødevarestyrelsen dog advarer gravide mod at spise for meget laks fra Østersøen netop på grund af kviksølv. Niveauerne er nemlig høje. I over 75 procent af prøver foretaget i fisk og muslinger er niveauerne over EU´s miljøkrav.

På togtet i 2014 målte Anne Lærke Sørensen sammen med kolleger fra Umeå universitet voldsomt høje koncentrationer af methylkviksølv i måleområderne (markerer med rød) omkring Gotland.

Trænger kviksølv op fra dybet?

Methylkviksølvet i de dybe områder ligger nærmest gemt væk i sin egen naturlige ligkiste. Kviksølvet ligger typisk på dybder over 100 meter i områder uden anden aktivitet end bakterier, der lever i et dødt område, hvor vandet står stille, og lys ikke trænger ned.

Læs også: Svenskere finder de højeste giftkoncentrationer nogensinde på bunden af Østersøen

Men Anne Lærke Sørensen mistænker, at der alligevel trænger methylkviksølv op fra dybet i nogle områder. Det kan nemlig være med til at forklare, hvorfor niveauerne af methylkviksølv i nogle områder af Østersøen svinger mærkværdigt op og ned i de øvre vandlag - samt i fisk og muslinger - i nogle områder, selvom alle tal tyder på, at tilførslen af kviksølv til Østersøen falder.

»Hidtil har overvågningen af kviksølv i Østersøen været fokuseret på den totale mængde kviksølv. Men hvis vi ikke forstår, hvor meget methylkviksølv, der er i vand og sediment, og hvor det kommer fra, er det svært at forstå de koncentrationer af methylkviksølv, vi finder i fisk. Og det vil være helt umuligt at forudsige, hvad der vil ske, når klimaet eller vores tilførsel af næringsstoffer til Østersøen ændrer sig,« siger hun.

Netop methylkviksølv er særlig interessant, fordi det er i den form, at kviksølv er bioakkumulerbart. Bakterier i vandmasserne og på havbunden omsætter de menneskeskabte uorganiske kviksølvforbindelser, der når Østersøen via luft og floder til methylkviksølv. Og i havet sker der hele tiden processer, som øger eller sænker mængden af methylkviksølvet.

Det store spørgsmål er, om Østersølandenes bestræbelser på at sænke næringsstofudledningerne risikerer at føre til mere kviksølv i fisk og muslinger. Men det spørgsmål har ikke et simpelt svar.

For eksempel vil høje mængder af næringsstoffer øge algeopblomstringen, og alger optager kviksølv. Nogle alger bliver spist af dyr, men en stor del synker til bunds og fjerner altså kviksølv fra de øvre vandmasser som en si. Omvendt er det især bakterierne på bunden af de iltfattige områder, der producerer methylkviksølv, så færre iltsvindområder vil også sænke omdannelsen af uorganiske kviksølv til organisk kviksølv på bunden. Men det hele er et komplekst samspil. For i de højere vandlag finde der også bakterier, som omdanner methylkviksølv til uorganisk kviksølv, men det kræver sollys, og altså mindst mulig næringsstoffer og færrest alger.

Læs mere om togtet hos Aktuel Naturvidenskab.

Anne Lærke Sørensen jagter nu svar på, hvad de ændrede næringsstofmængder vil gøre for kviksølv i fisk og muslinger, og indtil videre lyder det korte svar, at områder uden dybe iltsvindsområder vil opleve mere methylkviksølv, mens de dybe områder vil opleve mindre methylkviksølv.

»Det største spørgsmål lige nu er, hvad der vil ske i den øvre vandkolonne i områderne ovenover de iltfattige lommer. Om sænkningen i methylkviksølv i dybet vil have positiv effekt på koncentrationerne helt op i overflade vandet (hvor det meste dyreliv er), eller om de bliver styret af den generelle trend, der ses i de områder af Østersøen, der ikke har iltfattige lommer. Det er præcist det, jeg nu skal undersøge,« siger hun.

De næste år fortsætte Anne Lærke Sørensen sin forskning, og i ryggen har hun en ph.d-grad i atmosfærisk miljøkemi og særbevilling fra Det Frie Forskningsråd målrettet særligt talentfulde forskere.

Kommentarer (32)

Citatet fra artiklen: "Generelt er det ikke farligt at spise moderate mængder af fisk og muslinger fra Østersøen, selvom Fødevarestyrelsen dog advarer gravide mod at spise for meget laks fra Østersøen netop på grund af kviksølv." er ikke korrekt!
Denne anbefaling gælder for dioxin:
"Med det dioxinindhold der er i de store østersølaks, anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks – ca. 125 gram – én gang om måneden. Alle andre kan spise østersølaks højst to gange om måneden uden sundhedsrisiko.

Mht. kviksølv er der i DK samme råd som for ikke gravide: at spise omkring 350 gram fisk om ugen, heraf ca. 200 gram fede fisk."
men der står desuden pga kviksølv:
"Kvinder, der overvejer at blive gravide, er gravide, ammende samt børn mellem 3-14 år bør ikke spise udskæringer af store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Kilde: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/p...

I Sverige, hvor Østersøen har større betydning, står der: Några enstaka sorter kan ha förhöjda halter kvicksilver eller dioxin och PCB. Du bör inte äta dessa så ofta, högst 2–3 gånger per år. http://www.livsmedelsverket.se/matvanor-ha...

I Sverige tager man derfor forureningen af Østersøens fisk mere alvorligt, hvor man i DK som sædvanligt har en anden politik og tager mere hensyn til fiskerierhvervet end til folks sundhed, og lader stå til.

Derfor er Ingeniørens artikel forkert og overfladisk på disse punkter!

Nyheden om, at der er lommer af kviksølvholdigt sediment i de dybe områder er vigtig, men forventet og vist tidligere. Sammen med kviksølvet vil der også være DDT/DDE, PCB og dioxin mv. Dette forhold var baggrunden for, at undertegnede i sin tid advarede mod det russiske gasledningsprojekt, som ved at rode op i havbunden ville frigøre og sprede disse miljøgifte.

  • 5
  • 1

  • 1
  • 9

(citat): ”Generelt er det ikke farligt at spise moderate mængder af fisk og muslinger fra Østersøen, selvom Fødevarestyrelsen dog advarer gravide mod at spise for meget laks fra Østersøen netop på grund af kviksølv. Niveauerne er nemlig høje. I over 75 procent af prøver foretaget i fisk og muslinger er niveauerne over EU´s miljøkrav.” (citat slut).

Den danske Fødevarestyrelse lægger sig efter USA vedr. anbefaling af indtagelse af methyl-kviksølv fra spisning af fisk.
Ved læsning af læge Jane Hightower´s bog ”Diagnosing Mercury” fremgår det, at det er Fiskeindustrien, som, efter en retssag, har vundet retten til at ”definere” den acceptable daglige indtagelse af kviksølv!

Methyl-kviksølv har en halveringstid i blodet på ca. 60 døgn, mens kviksølv deponeret i indre organer som f.eks. hjernen har en halveringstid på ca. 25-30 år.
Den acceptable daglige indtagelse af methyl-kviksølv er baseret på blodets indhold og tager altså ikke hensyn til den mængde kviksølv, som måtte være deponeret i de indre organer, ………helt efter Fiskeindustriens interesse!!!!!!

Måske skulle man holde igen med at spise fisk fra kviksølvforurenede områder?

  • 1
  • 0

Hvis nu Barsebæk ikke var lukket ,behøvedes svenskerne ikke at have lavet så meget papir og vi behøvedes ikke lave dioxin for at sænke CO2 til husbehov.I særdeleshed ikke med Niels Hansens varmepumper.
Er der nogen der har et bud på hvormeget dioxin vi har ansvaret for?Jeg hørte engang en affaldsbrænder forklare at dioxin kravene blev opfyldt ind imellem.

  • 0
  • 6

(citat): "Bakterier i vandmasserne og på havbunden omsætter de menneskeskabte uorganiske kviksølvforbindelser, der når Østersøen via luft og floder til methylkviksølv. Og i havet sker der hele tiden processer, som øger eller sænker mængden af methylkviksølvet." (citat slut).

Forurening med kviksølv fra f.eks. en forlist u-båd vil være metallisk kviksølv.
Metallisk kviksølv kan omdannes af visse bakterier til methyl-kviksølv, som ophobes f.eks. i fedtvæv hos fisk.

F.eks. har virksomheder, som Cheminova udledt kviksølv til havområder.

  • 1
  • 0

Svar til Abildgaard
Den største kilde har været chlor-alkali industrien, som benyttede metallisk kviksølv. Danmarks andel i forureningen af Østersøen med kviksølv er meget begrænset. Vi havde et lille anlæg, der forurenede Københavns Havn og Øresund. Du glemmer at Finland, Rusland, de Baltiske lande, Kaliningrad enklaven, Tyskland og Polen, med langt længere østersøkyster og store floder, der udmunder i Østersøen, også har/havde relevante industrier med kviksølvforurening.

  • 3
  • 0

Re: Forkert og overfladisk artikel

Svar til Abildgaard
Den største kilde har været chlor-alkali industrien, som benyttede metallisk kviksølv. Danmarks andel i forureningen af Østersøen med kviksølv er meget begrænset. Vi havde et lille anlæg, der forurenede Københavns Havn og Øresund. Du glemmer at Finland, Rusland, de Baltiske lande, Kaliningrad enklaven, Tyskland og Polen, med langt længere østersøkyster og store floder, der udmunder i Østersøen, også har/havde relevante industrier med kviksølvforurening.

Der blev brugt masser af Cl i papirindustrien.Har det ikke noget med sagen at gøre?
En anden væsentlig Hg kilde er kul og med vestenvind er Østersøen modtager herfra.
Plus en masse frisat radioaktivitet.Mere end svensk KK.
Hvad affaldsforbrænding med til hørende dioxin til CO2 fri husopvarmning angår,er vi foregangsland.
Det havde været bedre at beholde Barsebæk og så lægge et par fjernvarmerør til København.
Østersøfisk Velbekomme.

  • 0
  • 5

Svenskerne har for meget længe siden udvundet guld i den nordlige del af landet og restproduktet var her store mængder arsen, som blev indstøbt i beton og dumpet i et 450 meter dybt hul nord for Gotland.
Har man mon også benyttet kviksølv til opløsning af dette guld fra malmen ???

  • 1
  • 0

Siden miljølovens indførelse er østersøen ikke blevet renere. De bornholmske renseanlæg uden betydning og spild af penge. Fiskeproduktion i netbure kan være vejen frem med fisk uden miljøgifte. Meget enig med Allan astrup.

  • 0
  • 0

Der har i årenes løb været mange muligheder for at forsøge at ændre på Østersøens miljøtilstand. Det er ikke meget der er sket, tænk blot på de mange sennepsgasbomber der ligger i de dybe områder af Østersøen, og som muterer de torsk der søger ned i dybet. Muterede torsk er rigtigt grimme at se på og aldrig publiceret fordi man ikke ville stoppe østersøfiskeriet. De kaldes fantomfisk og har krogede rygrade og mangler de yderste hudlag på hovedet hvorved de har røde hoveder. Hovedet er dobbelt så stort som den korte forvredne og misdannede krop, velbekomme.
Der er ikke politiske evner til at omdanne Østersøen til vigtigt og bæredygtigt fiskefarvand.

  • 0
  • 0

Mon ikke du finder svaret lidt længere oppe? ;-)

Jeg kunne jo lige så godt have lavet mit spørgsmål til det indlæg du linker til.

Der er ingen sammenhæng imellem udbredelsen af papirfabrikker og lukningen af Barsebæk. Hvis jeg skulle lede efter en TEORETISK kausal forklaring, så skulle det være af lukning af Barsebæk kunne have medført en højere pris på el, hvilket ville have gjort det dyrere at drive energiintensiv industri i Sverige, herunder papirfabrikker. Lukningen af Barsebæk har dermed medført LAVERE forurening af Østersøen end hvis de var fortsat.

Men jeg tager ham jo nok alt for seriøs ved at "realitetsbehandle" hans forestillinger. Lige nu er topnyheden at et fly skal til at sikkerhedslande i Gøteborg. Jeg er ganske sikker på at der også er en sammenhæng til enten lukningen af Barsebæk eller manglende atomkraftværker i den nyhed hvis man leder længe nok.

  • 1
  • 0

Hvordan får vi en bedre miljøstandard i Østersøen?

Det gør de nulevende ikke.
Nogen ville gerne vise hellighed og fik Barsebæk lukket.
Ergo skal der laves mere toiletpair og biler da indtægtsniveauet skal vedligeholdes.
Meget af den udeblevne strøm blev erstattet med dansk og tysk kul og den ikke udnyttede fjernvarme laves idag af affald.
Enten skulle man som Øresundstorsk have levet med en endelig risiko for noget meget grimt fra Barsebæk og flytte sig hvis det ramlede eller også med stor sikkerhed udvandre da det bliver værre og værre grundet kul,affald og papir.
Nogen har valgt forkert.
På et Svejtzisk KKværk får man rundvisning og et stykke chokolade. Svejtserne financierer ikke velfærd og rejser med noget der ligner dyremishandling i samme omfang som Danmark og Sverrig

  • 0
  • 2

Nogen ville gerne vise hellighed og fik Barsebæk lukket.
Ergo skal der laves mere toiletpair og biler da indtægtsniveauet skal vedligeholdes.

Bare kald mig dum fordi jeg render efter et argument, som ikke er fremført for at fremme forståelse, men alene har til formål at mudre debatten. Og jeg beklager at jeg dermed desværre er med til at drive fokus væk fra et seriøst emne om den alt for store foreurening af Østersøen og hvad der kan gøres ved det og over på endnu en debat om atomkraft.

Her er det tidsmæssige sammenfald imellem Barsebæks opførelse og lukning og dioxidforureningen fra svensk papirindustri:

  • I 1975 blev Barsebæk 1 igangsat.

  • I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var udledningen af
    chlorholdigt organisk materiale med spildevand fra de svenske og finske
    papirindustrier på sit maksimum.

  • I midten af 90´erne blev det besluttet at lukke Barsebæk

  • Fra midten af 90´erne og ti år frem blev klor (og dermed hovedkilden til dioxinforurening i Østersøen) udfaset fra de svenske og finske papirfabrikker.


Så med hensyn til artiklens emne (Østersøens forening), så er situationen den heldige at kilderne dioxinforureningen er stærkt reduceret, men at det desværre vil tage mange generationer før at det allerede udledte er skyllet væk.

  • 2
  • 0

Jeg troede i min naivitet at dansk kul og affald havde en birolle.

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/200...

Tabel 2.3

Kulkraft er en meget lille kilde, omkring 2% fra Danmark.

Affaldsforbrændig er meget mere potent, men beslutningen om at brænde affald af i DK har intet med atomkraftværker at gøre.

Men helt ærligt, kan vi ikke se at komme væk fra en debatmetode, hvor du smider esoteriske påstande ud i luften, som du har absolut ingen viden om er korrekte, men som "tilfældigvis" passer ind i dit verdensbillede og så må vi andre rende rundt og rydde op i påstandene? Kan du ikke forsøge at sætte en ære i at undersøge holdbarheden i dine påstande inden du fremfører dem i stedet for at ignorere at du nogensinde har fremført dem mens du hopper videre til næste uholdbare påstand? Hvad er du egentlig ude efter? At HAVE ret eller FÅ ret ved at "vinde" debatten fordi at andre til sidst opgiver at rydde op i al det skrald du smider ind? Så på et eller andet tidspunkt, så vil der være en eller anden langt ude påstand om atomkraft på Danmarks førende tekniske nyhedssite, som ingen gider imødegå og derfor kommer til at fremstå som korrekt for dem, der tilfældigvis kommer forbi?

Du påstod at lukningen af Barsebæk førte til øget dioxinforurening på fordi svenskerne nu producerer mere kloret toiletpapir for at få økonomien til at hænge sammen og du har tydeligvis ikke undersøgt en eneste af de tre led som er nødvendige for at påstanden holder ( 1: øget produktion af toiletpapir 2: med doixinomdannende stoffer 3: for at opretholde økonomien efter lukningen af Barsebæk). Er det et eller tre klip i dit troværdigheds/seriøsitet som debattør her?

  • 3
  • 0

Du påstod at lukningen af Barsebæk førte til øget dioxinforurening på fordi svenskerne nu producerer mere kloret toiletpapir for at få økonomien til at hænge sammen og du har tydeligvis ikke undersøgt en eneste af de tre led som er nødvendige for at påstanden holder ( 1: øget produktion af toiletpapir 2: med doixinomdannende stoffer 3: for at opretholde økonomien efter lukningen af Barsebæk). Er det et eller tre klip i dit troværdigheds/seriøsitet som debattør her?

Nix.
Mit forslag var at hvis vi havde forsynet København med fjernvarme fra Barsebæk havde vi bidraget med mindre kviksølv fra kul og dioxin fra affald.
Om min troværdighed er mindre end fjernvarme eller vindmølleriets tjenere er vel mindre væsentligt.
Forummet er frit tilgængeligt og gratis.
Med danmarksrekord i thumbs down har jeg bidraget til underholdningen.

  • 0
  • 1

Nix.
Mit forslag var at hvis vi havde forsynet København med fjernvarme fra Barsebæk havde vi bidraget med mindre kviksølv fra kul og dioxin fra affald.

Passer ikke. Du skrev

Nogen ville gerne vise hellighed og fik Barsebæk lukket.

Ergo skal der laves mere toiletpair og biler da indtægtsniveauet skal vedligeholdes.

Derfor ikke noget "Nix"

Fjernvarme til København er en så teoretisk mulighed at den ikke kan tages alvorligt. Ikke engang Malmø eller Lund fik glæde af Barsebæks varme vand. Du argumenterer ikke "in good faith"

Om min troværdighed er mindre end fjernvarme eller vindmølleriets tjenere er vel mindre væsentligt.
Forummet er frit tilgængeligt og gratis.

Udvalgte citater fra debatreglerne:

  • Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat.

  • Kontroversielle påstande kræver faglig dokumentation, kildehenvisning, samt skal holdes på et sagligt niveau.

At forummet er gratis at benytte burde til gengæld gøre at man forsøgte ikke et "forurene" det.

  • 2
  • 0