Dybe huller rundt om Bispebjerg Hospital skal give kulde og varme

12 huller boret ned til 100 meters dybde rundt om Bispebjerg Hospital skal dække hele kølebehovet og halvdelen af varmebehovet for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Et såkaldt ATES-anlæg skal levere kulde og varme til Ny Psykiatri Bispebjerg, som lige nu er under opførelse i København.

Færdigt og fuldt funktionsklart vil anlægget, i grove træk, hente koldt grundvand op fra jorden til nedkøling af hospitalet om sommeren. Efter opvarmning i hospitalet sendes vandet ned i jorden igen, hvor varmen lagres, før det til vinter igen hentes op og nu opvarmer hospitalet.

Alt i alt er det energioptimering nok til at dække hele det nye hospitals kølebehov og næsten halvdelen af varmebehovet. Resten af fjernvarmen suppleres af Hofor. Metoden er miljøvenlig og vil på kort tid være en god investering i både varme og kulde, hvis man spørger projektets ledelse.

»Det er dyrere at etablere et ATES-anlæg end konventionelle løsninger. Til gengæld er driftsomkostningerne så meget lavere, at merudgiften er tilbagebetalt i løbet af mindre end ti år,« fortæller projektleder Hans Møller fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der står i spidsen for det omfattende grundvandsprojekt. Bevillingen på 100 millioner kroner er en del af Region Hovedstadens Energiplan 2025. Opgaven med at etablere og drive anlægget de første 20 år bliver udbudt netop nu.

[>>media:101135 | ATES-anlægget fungerer ved, at man henter koldt grundvand op og bruger det til nedkøling. Når vandet er opvarmet, leder man det igen ned i jorden, hvor varmen kan lagres. Om vinteren kan det varme vand siden hentes op og bruges til at opvarme med. (Principskitse: Geo)

Seks milliarder liter grundvand under Bispebjerg

Til anlægget skal der i alt bores 12 huller på 100 meters dybde rundt omkring Bispebjerg Hospitals store område. Hvert hul skal kunne levere 50.000 liter vand i timen.

»Der er ca. seks mia. liter grundvand under Bispebjerg, så selvom vi suger meget vand op, er det dråber i havet. Vi taler om virkeligt store mængder vand. Og det er vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig overholder en masse krav, så vi ikke påvirker miljøet eller grundvandet,« forklarer Hans Møller, der understreger, at alt vand bliver pumpet ned i jorden igen.

Der er i forvejen blevet udført to prøveboringer for at sikre forholdene i undergrunden, og at vandet løber som det skal.

Til august næste år vil der blive skrevet kontrakt med en vinder af udbud og etablering på en tyve års drift af ATES-anlægget. Etableringen varer omtrent et år, så anlægget gerne skulle stå klar til at forsyne den nye laboratorie- og logistikbygning med varme og kulde fra efteråret 2017.

I forbindelse med jordudgravningerne bliver der samtidig etableret et helt nyt nødstrømsanlæg til hele hospitalet. Driften af nødstrømsanlægget bliver del af samme udbud som ATES-anlægget.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg opføres frem til 2025. Projektet er en del af Region Hovedstadens investering på 15 mia. kroner i syv nye hospitalsbyggerier.

Kommentarer (15)

Når man etablerer sådan et hospitalsanlæg, bliver det så tænkt ind i det overordnede behov for at støtte mod variationer i levering af VVE på elnettet eller står det bare og laver stort set ingenting i 30 år?

  • 2
  • 0

Metoden er miljøvenlig og vil på kort tid være en god investering i både varme og kulde, hvis man spørger projektets ledelse.

Der er vel ikke noget der er mere "miljøvenligt" end den energi der medgår til produktionen - heller ikke et ATÈS anlæg ?
Regionsrådet har besluttet 2 måske modstridende punkter.
Først mht. konvertering af opvarmning fra damp til fjernvarme
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/...
Og så alligevel et ATÈS anlæg til en del af varmeforsyningen.
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/...

Hvor er det sammenhængende projektforslag for den samlede Varme- og køleforsyning ?

  • 5
  • 0

Jeg er bekendt med køle- og varmeløsninger på det ny hospital i Århus ( ved Skejby )
Her var ATES højt prioriteret fra start.
En række analyser af den samlede løsning gjorde det mere og mere klart at ATES ikke var optimalt.
Løsningen bliver et absorptionsvarmepumper skal levere grundlast. Inkl genvinding af varme. Og at spidslast leveres af eldrevne varmepumper.
Lagring udføres i form af 1.500 m3 varmelager.

Nøglen er at der er et varmebehov om sommeren som stort set kan udnytte al energien fra køling.
Behovet for sæsonlagring er ganske enkelt ikke tilstede.
Oveni dette vil COP for de eldrevne varmepumper gennemgående være højere uden ATES end med ATES.

Drift med absorptionsvarmepumpen giver faktisk en negativ omkostning til køl.

  • 7
  • 0

"Til anlægget skal der i alt bores 12 huller på 100 meters dybde"
Med den dybde nævnt i overskriften troede jeg det var varme de ville hente direkte.

  • 5
  • 2

Der mangler vist korrekturlæsning,og kritisk gennemgang af baggrunds-oplysningerne.

Skal boringerne være 100 m til grundvand eller 1900 m til geotermisk energi?

Hvordan skal det samme vand være koldt om sommeren og varmt om vinteren?
Uden særlig kendskab til emnet, skulle man tro at vandet flyder mellem boringerne og temperaturerne udjævnes over tid.

Der mangler måske en del information om bl.a. varmepumper og andet, eller manglende kritiske overvejelser af projektet.

  • 7
  • 0

Hvordan skal det samme vand være koldt om sommeren og varmt om vinteren?
Uden særlig kendskab til emnet, skulle man tro at vandet flyder mellem boringerne og temperaturerne udjævnes over tid.

Lars.
Jeg gør gerne et forsøg.
Som du kan se af skitsen, består ATES af en kold og en varm boring.
Når der er behov for køling pumpes koldt vand op af den kolde brønd. Vandet varmes op af bygningens kølekreds, og ledes opvarmet til den varme brønd.

Om vinteren, hvor der er stort behov for varme, vendes vandstrømmen, således der nu pumpes varmt vand op af den varme brønd. Afkøles i varmepumpens fordamper og ledes nu til den kolde brønd.

Brøndene er koblet to og to og der er en pumpe i hver brønd.

Varmepumperne hentes sin energi direkte fra kølekredsen, suppleret med energi fra de varme brønde om vinteren.
Om sommeren kan varmepumperne kun aftage en del af varmen fra bygningens køleanlæg. Den overskydende mængde ledes til brøndene.
Som det er beskrevet 12 brønde i alt.
Disse er koblet to og to, hvorved der etableres i alt 6 parallelle sæt af brønde.

Som jeg beskrev tidligere, så tvivler jeg på at der er noget særligt behov for denne sæsonlagring af kulde / varme.
Det var der i hvert fald ikke i projektet i Århus. (Skejby Sygehus´s udvidelse)
Derfor kunne det være oplysende med tal for effekter, energistrømme og fordelingen henover året.

  • 6
  • 0

Man ikke har hørt oraklerne på Ingeniørens debat, før man kaster sig ud i sådan et tilsyneladende helt omsonst projekt..
Tænk hvor kunne der spares mange penge årligt i Danmark hvis man lige sendte alle større anlægsprojekter en tur herind til kvalitetssikring, før man stikker spaden i jorden.

  • 2
  • 1

Det undrer endnu mere at vi bygger 5 supersygehuse eller 19 ny sygehuse på én gang.
Normalt ville man bygge ét sygehus og bruge erfaringerne derfra til de næste.

Personalet på de eksisterende sygehuse har i mange år rystet på hovedet over at man gentagne gange renoverer afdelinger for mange millioner for derefter at nedlægge dem.

Håndværkerne på mig bekendte sygehuse har i mange år rystet på hovederne over at der allerede under byggeprocessen blev lavet så mange ændringer at de måtte rive dele ned og bygge dem op igen. Flere gange.

I Danmark lider vi af byggemani.
Der bygges på livet løs, til gengæld er der ikke rigtig råd til personale.

Men det er godt det samme, for hvis der var et personale ville det blive tvangsforflyttet til Sønderjylland.
Én af de styrelser der nu skal flyttes blev flyttet sidste gang i 2010.
Politikerne tror de udviser "handlekraft", men de mangler respekt og venlighed mod borgerne, og det gælder desværre også i høj grad for S.

  • 4
  • 0

Ja, det lyder som en super dårlig procedure at bygge alle sygehuse på en gang og ikke brug de erfaringer man høster. Men det skaber vækst..., og koster en masse i for staten. Vi har set massevis af gange at når statslige ejendomme sælges bliver de opgraderet før et salg. På den måde ledes vores skattekroner over i private hænder. I store bygeprojekter er der rigtig mange penge for entreprenøren hvis der skal laves om i et projekt. Nogen gange kunne jeg få den tanke at der sker med forsæt..

  • 4
  • 0

Det er den samme visdom som fyrede kommunale medarbejdere og sendte hele Danmarks inddrivelse til Ringsted og på forventet efterbevilling forsøgte at bygge et IT system til opgaven. (EFI "Et Fælles Inddrivningssystem", nu delvist opgivet og efterladende et gigantisk offentligt tab).
Men fortvivl ikke, pengene er ikke tabt, de ligger bare i de forkerte lommer.

  • 6
  • 1

Bispebjerg Hospital har så stor en varmeforsyning, at det er et kollektivt varmeforsyningsanlæg iht. Varmeforsyningsloven. For at kunne etablere varmepumper skal der udarbejdes et projektforslag, som kommunen skal behandle og påse, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det fjernkøleanlæg, som man etablerer på hospitalet skal ikke godkendes. Ud fra de analyser vi har lavet andre steder i det Storkøbenhavnske sammenhængende fjernvarmeområder ved vi, at det med stor sandsynlighed ikke vil være fordelagtigt hvis varmepumpen køler grundvandet ned og producerer varme jævnt året igennem, hvor varmen er billig at producere og kun køber varme fra HOFOR de koldeste måneder, hvor den er dyr at producere. Hvis det derimod dimensioneres og drives, så varmepumpen kun køler grundvandet ned igen og producerer varme i de 3 koldeste måneder, hvor varmen overvejende erstatter gaskedler, så kan det blive en rigtig god fidus for samfundet samt for Hospialet og HOFOR. Fidusen bliver endnu bedre hvis man også etablerer en køleakkumuleringstank og udnytter flere synergier mellem fjernvarme og fjernkøling. Det forudsætter naturligvis, at hospitalets varmeanlæg udformes som et lavtemperaturanlæg og at det organiseres fornuftigt.

  • 2
  • 0