Dværggalakse giver Universet ilt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dværggalakse giver Universet ilt

Opdagelsen er gjort med Nasas Chandra-røntgenteleskop, og fundet støtter teorien om, at dværggalakser er ansvarlige for de fleste tunge grundstoffer, der findes i det intergalaktiske rum.

Selvom de “tunge” grundstoffer, som er alt andet end helium og brint, kun udgør en lille brøkdel af Universets masse, er de essentielle for dannelsen af planeter og kan være med til at påvirke, hvor hurtigt galakser dannes.

Det er en gruppe astronomer, ledet af Crystal Martin fra Californiens Universitet, som har observeret dværggalaksen NGC-1569 med Chandra-teleskopet. Resultaterne fra Chandra er offentliggjort i det sidste nummer af The Astrophysical Journal. Gruppen fandt enorme mængder af ilt og andre “tunge” grundstoffer, som slipper ud ad galaksens flere millioner grader varme gasboble. Selve boblen er tusindvis af lysår bred.

Ifølge Martin, er denne dværggalakse meget mindre end de fleste galakser. På grund af dens lille masse har den en forholdsvis lav tiltrækningskraft, hvorfor materialet har lettere ved at undslippe end fra almindelige galakser.

Astronomerne mener, at de tunge grundstoffer er undsluppet fra dværggalakser i det tidlige univers. Derefter har de så været med til at berige den intergalaktiske gas, hvorfra nye galakser dannes.

Med Chandra har det været muligt at kortlægge fordelingen af ilt og de andre tunge grundstoffer, samt at beregne hvor meget af de forskellige grundstoffer, der undslipper fra dværggalaksen.

NGC-1569 er et godt objekt for astronomerne at studere, da den kun befinder sig syv millioner lysår fra Jorden. Samtidig har galaksen i de sidste ti til 20 millioner år gennemgået et stort udbrud af stjernedannelser og supernovaeksplosioner. Disse er måske sat i gang på grund af kollisioner inde i den massive gassky. Supernovaerne udspyer ilt og and tunge grundstoffer med høj hastighed til det omgivende gas i galaksen, hvorved den bliver opvarmet til millioner af grader. Den varme gas koger af galaksens gasskive, hvorved den udvider sig med hundredtusinde af kilometer i timen.

Holdet fandt en stor varm boble af gas, som strækker sig under og over galaksens gasskive. Astronomer har målt koncentrationerne af ilt, neon, magnesium og silicium, der viser at det drejer sig om grundstoffer fra tusindvis af supernovaer, der bevæger ud af dværggalaksen. Det anslås, at den mængde ilt som er på vej væk svarer til, hvad der findes i tre millioner eksemplarer af vores egen Sol.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten