Er du tidspessimist eller tidsrealist?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Er du tidspessimist eller tidsrealist?

Tid er en afgørende faktor på en arbejdsplads. Deadlines, møder og opgaver er typisk tidsbestemte, og bliver de ikke overholdt, kan korthuset hurtigt falde sammen om ørene på både dig selv og dine kollegaer.

Men vi har ikke alle det samme forhold til tid, og ifølge forfatter og underviser med speciale i personlig effektivitet og planlægning Trine Kolding, er det et yderst effektivt værktøj både at være bevidst om hvilken tidstype du selv er, men også hvilket forhold dine kollegaer har til tid.

Vil du videre i karrieren? Tjek de nyeste job på Jobfinder.

I januarudgaven af tidsskriftet Ledelse i Udvikling fortæller hun om de tre tidstyper. Se, om du genkende dig selv og dine kollegaer i en af dem.

Tidsoptimisten

Tidsoptimisten planlægger sjældent sin tid. I ordets bedste forstand er han ganske optimistisk omkring både sin egen og andres tid, og de ressourcer, han skal bruge for at overholde et tidspunkt, er der sjældent kalkuleret med.

Denne laissez-faire tilgang giver ham store udfordringer med at overholde aftaler, da hverdagens mange uforudsete hændelser hurtigt kan skubbe til aftalerne. Til gengæld evner optimisten til fulde at være til stede i nuet og være fokuseret på den opgave, der er foran ham. Denne evne er ham meget misundt af de øvrige tidstyper, som har tendens til at være mentalt videre til den næste opgave, allerede inden den aktuelle er afsluttet.

Tidsoptimisten er ofte spontan og arbejder lystbetonet, hvilket gør, at han typisk har flere bolde i luften på en gang. Det er en medvirkende faktor til, at planlægning er et fremmedord for ham.

Læs også: Sådan bør du tilbringe de første ti minutter af din arbejdsdag

Tidsrealisten

Overblik og struktur er nøgleord for tidsrealisten. Typisk er der afmålt den tid, realisten forventer, at en opgave tager, og muligvis er der også lagt lidt ekstra tid på til uforudsete hændelser. Realisten ved nemlig, at hverdagen ofte byder på afbrydelser og uventede opgaver, og derfor er det vigtigt, at der er sat tid af til det, så det ikke forstyrrer tidsplanen mere end højst nødvendigt.

Realisten vil naturligvis indimellem opleve, at tidsplanen skrider. Her er han god til at få struktureret og afstemt hvilke opgaver, der er mest presserende, og hvilke han kan stjæle lidt tid fra. På den måde lykkes det ofte at nå i mål uden de store forsinkelser.

Det er en god, solid måde at forholde sig til tid på. Den realistiske tidsfornemmelse, hvor det meste er planlagt, kombineret med erkendelsen af, at det simpelthen ikke er alt, der kan planlægges, gør tidsrealisten til en fleksibel type, som ofte kan styre tiden i stedet for at blive styret af tiden.

Læs også: Kend dig selv og undgå stress

Tidspessimisten

Tidspessimisten planlægger sin hverdag til punkt og prikke, men det er ikke al tiden, der bliver beregnet til opgaveløsning. Pessimisten er udmærket klar over, at ting tager tid, og at det ikke er alle, der er ligeså struktureret som ham. Planen kan let skride i en hektisk hverdag, og derfor er det vigtigt at have god tid afsat til hver opgave, så man er sikker på at nå det hele på trods af afbrydelser og uforudsete hændelser.

Forholdet til tid kan indimellem være en smule anstrengt for tidspessimisten. Forsinkelser, ubekendte faktorer og udsigten til ikke at overholde en aftale er kilde til stor irritation for ham, da han er kendetegnet ved at være særdeles pligtopfyldende. Derfor er det ikke sjældent, at man kan opleve tidspessimisten sige nej til opgaver eller sætte spørgsmålstegn ved, om tidsfristen er realistisk for ikke at tage munden for fuld.

Man finder typisk tidspessimister i jobs, hvor struktur, overblik og overholdelse af deadlines er essentielle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først