Du lever i virkeligheden i en simulation

24. september 2017 kl. 12:0041
Du lever i virkeligheden i en simulation
Illustration: MI.
Baseret på teknologiens eksponentielle udvikling taler sandsynligheden for, at vi henslæber vores dage i en hyperrealistisk simuleret tilværelse udtænkt af vores forfædre. Det mener Elon Musk og stadigt flere andre Silicon Valley-teknologer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg sidder i mit spartansk indrettede, dunkelt oplyste brune herre­værelse omgivet af computere.

Tager mit virtual reality-headset på. Starter spillet Super Hot. Klar til at stresse af efter nogle hårde dage på arbejdet.

Efter en kort loadtid befinder jeg mig i en enorm bygning med forskellige niveauer. En gruppe orange skikkelser skridter i retning imod mig. At dømme ud fra deres kropsprog med slette hensigter. I min højre hånd hviler heldigvis en revolver.

Den første person pløkker jeg et par gange i kinden. Den næste i lungerne. Arh, intet som lidt god gammeldags ultravold til at dulme de overbelastede nervesynapser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da ammunitionen er opbrugt, tyr jeg til nævekamp. Alle objekter i min nærhed viser sig at være anvendelige. En orange skikkelse ender derfor sit simulerede liv, da jeg planter et askebæger i hans frontallapper.

Virtual reality

Ingeniøren gør status på Virtual Reality, efter at vi for et år siden fordybede os i fænomenet. Blev det bare en hype, eller står vi med en gamechanger? I denne uge ser vi på eksempler, etik og den dobbelte virkelighed. Alle artikler vil kunne læses på ing.dk/fokus/virtual-reality.

Simuleret herreværelse

»Fungerer det godt nok?« lyder en stemme, der hiver mig ud af adrenalinrusen.

Jeg krænger mit headset af for at svare ansigt til ansigt. Men jeg står ikke i mit dunkle herreværelse. Jeg befinder mig i Kødbyen i København hos firmaet Khora VR.

Stemmen tilhører direktør Simon Lajboschitz. Og VR-headsettet, som jeg tog på i det brune herreværelse, var en simulationsgimmick i selve VR-simulationen navngivet Super Hot. Ganske overbevisende og i tråd med en af hensigterne bag Khora VR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet lever af at rådgive og undervise i perspektiverne ved brugen af VR samt at udvikle et stigende antal simulationer for kommercielle aktører eksempelvis inden for produktions-, energi- og mediko-sektoren.

Blandt andre for Dong via 360-graders rundvisninger i deres vindmølleparker og for ventil-firmaet Keofitt, som nu kan overbevise nye kunder om, hvorfor deres produkt er det mest sterile og holdbare af slagsen, ved at lade nysgerrige selv teste ventilsystemet uden risiko for våde hænder.

Kispus med realitetssansen

Men skal man tro den sydafrikanske ingeniør Elon Musk, taler sandsynligheden for, at Simon Lajboschitz i kraft af sit foretagende er lidt af en lurendrejer.

Ja, sandsynligheden er rundt regnet en milliard imod en ifølge Musk.

For så stor mener grundlæggeren af SpaceX og medstifteren af Zip2, PayPal og Tesla Motors, at sandsynligheden er for, at vi lever i en computer­genereret virkelighed designet af vores forfædre.

Er det vitterligt tilfældet, falbyder Khora VR og tilsvarende VR-producenter altså simulationer inde i den simulation, vi kalder for virkeligheden.

Enten udvikler vi simulationer, som er umulige at skelne fra virkeligheden, eller også ophører civilisationen med at eksistere. De to muligheder er de eneste.
-- Elon Musk

»For 40 år siden havde vi Pong: to streger og en prik. I dag har vi fotorealistiske 3D-simulationer, som millioner af personer spiller, og de simulationer bliver bedre hver dag. Enten udvikler vi simulationer, som er umulige at skelne fra virkeligheden, eller også ophører civilisationen med at eksistere. De to muligheder er de eneste,« udtalte Elon Musk, da han på Californiens Code Conference i 2016 for første gang offentligt luftede sin overbevisning om, at det, som du og jeg, kære læser, oplever, næppe er virkeligheden.

Slug den røde pille

Troen på, at vi befinder os i en computerskabt simulation, har tillige grebet om sig i Silicon Valley. Flere prominente iværksættere erklærer sig enige med Elon Musk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En gruppe analytikere fra Bank of America Merrill Lynch har sågar i en rapport til private banking-klienter anslået, at der en 20-50 procents sandsynlighed for, at vi lever i en simulation (hint: Dine aktier stiger eller daler ikke, uanset hvad der måtte være tilfældet).

Tænker du nu ‘The Matrix’? Nja, den analogi til 1990’er-hitfilmen er ikke helt ved siden af.

Hæft dig snarere ved den hastige udvikling af biotek, AI og computerkraft, særligt lige nu med kvantecomputere, hvis kapacitet er afgørende for at køre stor-skala­simulationer.

Fortsætter udviklingen og vores interesse i at skabe simulationer, er det fair at antage, at vi på et eller andet tidspunkt – om 1.000 år eller 100.000 år – vil kunne skabe simulationer med deres egen bevidsthed.

Vi vil skabe simulationer af universet, som føles rigtige og bevidsthedsmæssigt opfattes som den rigtige virkelighed – den såkaldte base reality.

Vi vil skabe milliarder af sådanne simulationer og dermed udviske forskellen mellem simulationer og base reality.

Man kan derfor godt antage, at vi befinder os i én af disse simulationer. Slet og ret fordi chancen for, at vi rent faktisk er i base reality, er langt mindre end det modsatte.

Kodefejl i vores univers

Filosofferne kalder hovedbruddet for simulationsproblemet.

Konsulterer vi fysikerne, taler de hellere om simulationshypotesen. At vi givetvis lever i eksempelvis et multivers.

Eller at vores tredimensionelle rum muligvis er en illusion, fordi universet er et hologram røbet ved, at der findes en form for målbar holografisk støj forklaret ud fra, at universet består af byggeblokke med en længdemæssig udstrækning omkring den såkaldte Planck-længde på cirka 10-33 cm.

Sandsynligheden for, at universet er en simulation, er meget stor.
-- Neil de­Grasse Tyson, fysiker

Eller at vi er placeret i en kæde af kæde af simulationer inden for simulationer. Denne mistanke næres af, at mens vores egne computersimulationer kun kan modellere et univers med omfanget af et atoms kerne, er der indikationer på, at større modeller er mulige.

De to prominente fysikere Stephen Hawking og Neil de­Grasse Tyson vurderer begge, at vi lever uden for base reality.

»Sandsynligheden for, at universet er en simulation, er meget stor,« udtalte Neil deGrasse Tyson sidste år under en Isaac Asimov Memorial Debate om netop simulationshypotesen.

Base reality eller ej

Særligt tyske og amerikanske universiteter har dedikeret deres ressourcer de seneste fire år til at afdække, hvorvidt vi befinder os i base reality eller ej. Fysikere fra universitetet i Bonn har eksempelvis opdelt rummet i et fire­dimensionalt gitter for at under­søge den kraft, der binder subatomare partikler sammen i neutroner og protoner.

De vil her kigge efter komplekse fysiske signaturer, såsom begrænsninger af energi i kosmiske stråler, og se, om de findes i vores univers. Er det tilfældet, vil begrænsningen muligvis påvise, at vi er en del af en computersimulation, ud fra den betragtning at simulationer oftest forsøger at gøre tingene lidt lettere og spare på computerkraften.

Sidste år fik universitetsforskerne ifølge magasinet The New Yorker følgeskab af to unavngivne tech-milliardærer tilknyttet ventureselskabet Y Combinator. De poster betragtelige summer i deres eget simulationsafdækningseksperiment.

En kende paradoksalt, eftersom diskussionen er oldgammel. Platon var først med sin hulelignelse – den med en flok fanger lænket i en hule, som hele livet har blikket fastholdt på en hulev­æg, hvorpå de kan se skygger fra verden udenfor. Derfor opfatter fangerne det, som om skyggerne på hulevæggen er hele virkeligheden.

Hjerner i et kar?

I 1980’erne filosoferede Harvard-­professoren Hilary Putnam over, hvorvidt vi kan vide, at vi ikke blot er hjerner, der ligger i et kar et sted, koblet op på en super­computer, der bilder os ind, at vi rent faktisk er ved at spille tennis, have sex, eller hvad vi mennesker nu kan hitte på at lave.

Altså reelt en videreførelse af fysikeren og filosoffen René Descartes’ tanker i 1600-tallet om, at når vores sanseapparat så nemt kan forblænde os, hvorfor kan vores tilværelse så ikke blot være orkestreret af en djævel, der spiller os et puds?

Nej! For: »Jeg tænker, altså er jeg til«, ræsonnerede Descartes.

Et sådan rationalitetsargument med overdreven betydning af bevidstheden kan vi omvendt nemt tillægge ringe værdi i dag med vores viden om computerkraft. Dermed er debatten blusset op på ny.

»Bevidsthed er ikke kendetegnet ved, at et essentielt element ved den er, at den skal være implementeret i et kulstof-baseret biologisk neuralt netværk inde i et kranium; silicium-baserede processorer i en computer kan lige så vel udføre den opgave,« skrev Nick Bostrom, professor i filosofi ved Oxford, i sin anerkendte 2003-afhandling ‘Are we living in a computer simulation?’.

En afhandling, som det ser det ud til, at Elon Musk i vid udstrækning gentager næsten ordret.

Ud fra en logisk deduktion når Nick Bostrom frem til, at der er 20 procent sandsynlighed for, at vi lever i en computerskabt simulation.

Stop! Jeg vil af

Og hvad så, hvis det vitterligt er tilfældet – at dit realkreditlån, dine uregerlige unger og DSB’s evindelige forsinkelser, ja, det hele, er én stor illusion?

Min egen teori er, at det er omsonst at sandsynliggøre, hvorvidt vi er i en simulation.
-- Simon Lajboschitz, direktør, Khora VR

Lad os i så fald vende tilbage til virkeligheden – eller det, jeg holder fast i er base reality – i Khora VR’s lokaler i Kødbyen.

Her er direktør Simon Lajbo­schitz også i stigende grad til tech-konferencer det seneste halve år blevet konfronteret med simulationsproblemet. Givetvis på grund af Elon Musks interesse i emnet.

»Teorien har en række absurde elementer, som er svære at modsige eller bevise,« siger Simon Lajboschitz, som tilfældigvis er godt trænet i debatten.

Han har tre års universitetsstudier i filosofi bag sig, i blandt andet Platons og Descartes’ væren- argumentationer.

Grænselandet mellem ægte og uægte

Khora VR er da også navngivet efter et koncept fra Platon, som er et grænseland imellem det ægte og uægte – en bro imellem den fysiske og virtuelle verden.

Lajboschitz hæfter sig ved, at det nye ved simulationsproblemet er, at vi nu sætter procenter på chancen for, hvorvidt vi er i base reality eller ej.

»Min egen teori er, at det er omsonst at sandsynliggøre, hvorvidt vi er i en simulation. Hvis vi lever i en simulation eller i en falsk virkelighed, så har vi ikke troværdig viden eller troværdige redskaber til at lave en sandsynlighedsudregning om omverdenens virkelighed,« siger Simon Lajboschitz.

Ud fra en cost-benefit-analyse- tankegang anslår han, at det under alle omstændigheder nok vil være mest fordelagtigt at være en nysgerrig erkendelsesteoritisk optimist.

For hvis vi er simulerede væsener, har programmørerne nok to formål med vores pseudo-eksistens: enten at teste en tese eller at køre en simulator for underholdningens skyld.

I begge tilfælde er det programmørerne, som har magten til at slukke simulatoren. Og drives simulatoren for underholdningens skyld, højner vi formentlig vores overlevelseschancer ved at vedblive at være nysgerrige, aktive og ikke forfalde til apati.

Ellers er der nok kun ét udfald: Game Over.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
30. september 2017 kl. 00:12

Det kan måske have været en narkose-drøm, hvor hjernen har "simuleret" operationen. Hvis patienten skulle have set sin egen operation udefra,

Jeg hørte på et tidspunkt om nogen som havde taget det her alvorligt, og lagt nogle sedler med tydelige tal på steder hvor de typisk kun kan ses oppefra. Ideen var så at var der en patient som oplevede dette, kunne man spørge om han havde set tallene og hvilke de var.

Det har jeg så ikke hørt mere til!

Men fænomenet er åbenbart, om ikke udbredt, så kendt.

mon ikke NDE bare er den tid der går før garbage collectoren kører ...

I så tilfælde ville det være en af de genveje i simulationen som gør det muligt at afsløre den. Hvis altså det ikke er fordi der er et liv efter døden - eller blot endnu en naturlig forklaring.

39
29. september 2017 kl. 22:16

»Da kirurgen kom ind for at se til mig [Rajiv Parti], begyndte jeg at forklare min ud af kroppen-oplevelse. Ved et punkt i historien rakte kirurgen ud efter sin telefon, der ikke ringede. Så undskyldte han sig selv ved at sige, at han havde 'et vigtigt opkald'.

Det kan måske have været en narkose-drøm, hvor hjernen har "simuleret" operationen. Hvis patienten skulle have set sin egen operation udefra, vil være nødvendigt at et kamera er sat op, og sender det til hjernen - eller alternativt, at naturen gør det, f.eks. med en "flue" på loftet der sender hvad den ser til hjernen. Hvis hele livet er en simulering, åbner det måske muligheden for, at det kan ske uden flue eller kamera. Jeg tror mest på, at det har været en narkose drøm, men udelukker ikke, at drømme kan bygge på, hvad andre personer ved og kan se.

38
27. september 2017 kl. 19:26

Tak Lars

Har lige et par NDE-historier mere fra en tidligere NDE-skeptisk læge:

19. nov. 2016, bt.dk: Læge troede ikke på patienternes skræmmende historier: Men så skulle han selv opereres... Rajiv Parti, en indiskfødt læge, der arbejdede som chefanæstesiolog (narkoselæge, red.) på et hospital i Californien, troede ikke på sine patienter, når de fortalte, at de havde oplevet hele deres operation på nærmeste hold - selvom de var lagt i fuld narkose: Citat: "... Eksempelvis fortalte en patient efter en operation, hvordan han følte, at han havde siddet tæt under loftet og kigget ned på sin egen operation i maven, mens han i detaljer kunne forklare, hvordan lægerne havde arbejdet på ham. »Kunne han virkelig have oplevet det hele? Nej, selvfølgelig ikke - hvordan kunne han se noget, når hans hjerte ikke slog, hans hoved var pakket ind i is, og hans hjerne ikke fungerede?« tænkte Rajiv Parti. ... »Da kirurgen kom ind for at se til mig [Rajiv Parti], begyndte jeg at forklare min ud af kroppen-oplevelse. Ved et punkt i historien rakte kirurgen ud efter sin telefon, der ikke ringede. Så undskyldte han sig selv ved at sige, at han havde 'et vigtigt opkald'. ..."

37
26. september 2017 kl. 20:42

Tak for de mange spændene link kære Glenn. Må jeg også anbefale bogen "Livet mellem livene" og måske de tre små foredrag der er samlet i "Døden og livet efter døden".

Mine personlige oplevelser om emnet tillader ikke tvivl om at livet fortsætter. Hjernen er et plastisk organ der søger mening, men der er dog grænser for hvad man kan bilde sig selv ind. Nå, det er nogle lange historier som jeg ikke vil fortælle her.

36
26. september 2017 kl. 12:26

Hvis vi kun eksisterer i en simulation, hvorfor vokser muskler så ved motion? Ja, simple simulering ville alle svare og ja, det burde nemt kunne styres/reguleres.

Men når vi simulerer aktivitet i f. eks. "vitual reality" verdenen så snyder vi hjerne til at tro at vi faktisk er til stede. Dette ved udladning af belønnelsesstoffer i hjerne, derfor mennesker bliver afhængige af spil.

Men hvis vi kan snyde den simulerede hjerne, hvorfor snyder det så ikke også de simulerede muskler?

34
26. september 2017 kl. 01:00

Det kan også være, at alt hvad jeg oplever er min egen skabte simulation og det vil så sige, at alt hvad der er omkring mig, inklusiv de svar jeg får her i ingeniøren er også blot mine egne svar, da I vil være karakterroller i mit eget simulationspil.

Jeg kan befinde mig i en bælgravende mørk og kold isolationscelle, et ukendt sted og for ikke fuldstændig at blive vanvittig, frembringer jeg et mentalt spil i min hjerne, som får mig til at opleve det fuldstændig som var det den rene og skinbarlige virkelighed. Fangevogterne indgår på en eller anden måde i spillet i andre karakterroller end som fangevogtere og på den måde forsvinder jeg helt ind i min egen skabte mentale verden, hvor virkelighedens verden ikke eksisterer, da virkelighedens verden er isolationscellen, som jeg holdes indelukket i.

Jeg kan også være et fuldstændig psykotisk menneske, der faktisk har fået skabt mig en ny mental verden, end den jeg ellers lever og eksisterer i, fordi virkelighedens verden er så traumatisk, at jeg ganske enkelt ikke tør lukke op for virkelighedens verden.

Er artiklen "Du lever i virkeligheden i en simulation" et forsøg på at få kontakt med mit indre indelukkede jeg, som er bange for at komme ud i virkelighedens verden?

Jeg/du/vi kunne i princippet være et sådant psykotisk menneske og tænk, at der kan faktisk være mennesker, der mentalt har det på den måde, at de lever i deres egen mentale verden og mennesker der omgiver dem, indgår i deres indre mentale spil i andre roller end dem de ellers befinder sig i - i virkeligheden.

Hvordan kan vi hjælpe mennesker, der er havnet i deres egen fiktive simulation, få dem vækket og få dem ud af deres mentale vildfarelse?

33
25. september 2017 kl. 23:22

Glenn....

mon ikke NDE bare er den tid der går før garbage collectoren kører ...

32
25. september 2017 kl. 20:42

Selvfølgelig kan det det, hvis du selv er en simulation.

Du og jeg ER (tror jeg) - vi er ikke bare datamønstre/simulationer. Måske kaldes det en sjæl. Måske er vi hver især "fjernstyret" af en sjæl? Der er en svaghed ved denne tro eller antagelse - nemlig at der er noget "andet" uden for vores rækkevidde?

Alternativet, vi er bare datamønstre/simulationer, medfører at menneskelighed, fx tro, håb, kærlighed, etik og moral, bare er floskler. Det vil i så fald være lige meget om vi har demokrati eller diktatur. Det vil i så fald være lige meget om vi bliver regeret af Hitler, Winston Churchill, Poul Nyrup Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, kunstig intelligens...

Følgende er baseret på empiri / videnskab:

Wikipedia: Sam Parnia.

Youtube: Is There A Soul? Beyond Belief - ABC - Dr. Sam Parnia.

University of Southampton (2008, September 10). World's Largest-ever Study Of Near-Death Experiences. ScienceDaily: Citat: "... "During a cardiac arrest, all three criteria of death are present. There then follows a period of time, which may last from a few seconds to an hour or more, in which emergency medical efforts may succeed in restarting the heart and reversing the dying process. What people experience during this period of cardiac arrest provides a unique window of understanding into what we are all likely to experience during the dying process." ... During the AWARE study, doctors will use sophisticated technology to study the brain and consciousness during cardiac arrest. At the same time, they will test the validity of out of body experiences and claims of being able to 'see' and 'hear' during cardiac arrest. ..."

Youtube: Sam Parnia on MSNBC :: 09/28/09.

19th January 2011, Croydon hospital studies life after death: Citat: "... Dr Parnia refused to speculate on the results of his study but said many people interviewed had similar experiences. He said: “The evidence that is interesting to me is that, contrary to my training, the entity we call the human mind and consciousness appears to continue to exist during the early stage of death.” ..."

Youtube:

Dr. Sam Parnia - Unraveling the Mystery of the Self.

Sam Parnia - press conference -Part 1.Sam Parnia - press conference -Part 2.Sam Parnia - press conference -Part 3.Sam Parnia - press conference -Part 4.

May 15, 2014, battlecreekenquirer.com: Linda Jo Scott column: NDE book offers intriguing views of afterlife: Citat: "... The author, Dr. Sam Parnia, is clear about the fact that he does not know what happens after death. Yet he has a lot of evidence that NDE truly happens to a number of people who not only return to life after serious illnesses or injuries but who also vividly remember amazing experiences. ... [Ateister går ikke fri :-) Mon det er en ateists mareridt? ]It’s especially interesting, he points out, that this is not simply an experience for those who believe in an afterlife.... Parnia also emphasizes that this is not simply a Western phenomenon, for he has learned of similar reports in what he described as “Buddhist texts, Islamic works and in accounts from China, Siberia and Finland.” ..."

University of Liège (2013, March 27). Memories of near death experiences: More real than reality?. ScienceDaily: Citat: "... The results were surprising. From the perspective being studied, not only were the NDEs not similar to the memories of imagined events, but the phenomenological characteristics inherent to the memories of real events (e.g. memories of sensorial details) are even more numerous in the memories of NDE than in the memories of real events.... Certain studies have put forward a physiological explanation for certain components of NDE, such as Out-of-Body Experiences, which could be explained by dysfunctions of the temporo-parietal lobe. In this context the study published in PLOS ONE suggests that these same mechanisms could also could also 'create' a perception - which would thus be processed by the individual as coming from the exterior - of reality. In a kind of way their brain is lying to them, like in a hallucination. These events being particularly surprising and especially important from an emotional and personal perspective, the conditions are ripe for the memory of this event being extremely detailed, precise and durable. ..."

February 16, 2014, Near-Death Experiences—A New Take on Life, Part 1: Sam Parnia Explains Where the Field Is Leading. Is consciousness independent, irreducible, and indestructible?: Citat: "... But how could memories have formed in the first place at a time when there was no brain function? It may be, Parnia speculates, because the brain is more like a RAM than a hard drive, so that “memories can be stored in our consciousness, psyche, or soul even in the absence of brain function.” ... What about the skeptics who say these are just hallucinations? Parnia refutes their claims. For instance, the most common claim is that NDEs (or ADEs) result from a cutoff of oxygen to the brain. But as Parnia notes, there are “many problems” with that view.

Least of all, the problem is that people suffer from the effects of a lack of oxygen in emergency rooms every day and don’t have experiences that resemble what people have recalled from a period of cardiac arrest…. In fact, lack of oxygen [as in pneumonia or asthma] leads to delirium, confusion, and coma due to a reduction in oxygen delivery to the brain. However, people with NDEs have lucid, well-structured thought processes with reasoning and memory formation, and they are quite the opposite of delirious.

Or, skeptics say NDEs result from medications given to patients. And yet, “Studies showed that many NDEs took place without any medications even being administered or that people with and without the experiences had the same medications.”

To all that must be added the numerous reports of people in NDEs accurately recalling specific conversations and events that occurred—in and sometimes out of their operating rooms—while they had no brain function. Parnia recounts one case where a new doctor, dealing with a patient in a prolonged cardiac arrest, ate the patient’s lunch. After recovery, the patient described to the doctor a detailed NDE, and finished with: “And you ate my lunch!” ...What’s going on? Some scientists are suggesting, Parnia notes, that “human consciousness or the soul may in fact be an irreducible scientific entity in its own right, similar to many of the concepts in physics, such as mass and gravity, which are also irreducible entities.” If so, then consciousness is not just an epiphenomenon of the brain; it has an independent existence and could survive death. The exhaustive, multiauthored book Irreducible Mind, well-known in the field of mind-brain studies, argues just such positions based on abundant evidence. ..."

07 Oct 2014, First hint of 'life after death' in biggest ever scientific study. Southampton University scientists have found evidence that awareness can continue for at least several minutes after clinical death which was previously thought impossible: Citat: "... The largest ever medical study into near-death and out-of-body experiences has discovered that some awareness may continue even after the brain has shut down completely. ... But scientists at the University of Southampton have spent four years examining more than 2,000 people who suffered cardiac arrests at 15 hospitals in the UK, US and Austria. ... “The man described everything that had happened in the room, but importantly, he heard two bleeps from a machine that makes a noise at three minute intervals. So we could time how long the experienced lasted for. “He seemed very credible and everything that he said had happened to him had actually happened.” ... “There is some very good evidence here that these experiences are actually happening after people have medically died. “We just don’t know what is going on. We are still very much in the dark about what happens when you die and hopefully this study will help shine a scientific lens onto that.” ..."

7. oktober 2014, videnskab.dk: Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'. Et nyt studie i nærdødsoplevelser antyder, at en del af bevidstheden fortsætter, efter hjertet er holdt på med at slå. 40 procent af patienterne, der blev genoplivet, beskrev en form for bevidsthed, mens de var ’døde’: Citat: "... Hver tiende havde en ud-af-kroppen-oplevelse En 57-årig patient fortalte forskerne, at han inden genoplivningen kunne høre to bip-lyde fra et apparat i rummet. »Manden beskrev alt, hvad der var sket i rummet, men vigtigst var, at han havde hørt to bip fra en maskine, der laver en lyd hvert tredje minut. På den måde kan vi tidsangive hans oplevelse,« siger Sam Parnia til The Telegraph. De fleste af dem, der overlevede genoplivningen, kan ikke huske konkrete detaljer, men forskellige emner så ud til at gå igen. Nogle mindes at have set et skarpt lys som solskin, mens andre fortalte om en følelse af frygt eller oplevelsen af at drukne. 13 procent sagde, at de følte sig adskilt fra kroppen. ... »Sådan som historien præsenteres i The Telegraph, så er den noget vrøvl. For hvad vil det sige at være død? Fordi dit hjerte holder op med at slå, betyder det ikke, at din hjerne holder op med at fungere med det samme. Bevidstløshed indtræder typisk seks sekunder efter totalt ophør af iltforsyning til hjernen, men både hjerte og hjerne kan komme i gang igen, så de er naturligvis ikke 'døde',« siger han. Men hvis bevidstløshed indtræder efter seks sekunder, hvordan kan en person så huske to biplyde to-tre minutter, efter hjertet stoppede? Albert Gjedde mener, at erindringen om biplydene kan stamme fra før hjertestoppet. »Endt hjerteslag er ikke det samme som afbrydning af iltforsyning til hjernen. De tre minutter, som forskerne har registreret, skyldes enten, at hjertet ikke var fuldstændigt inaktivt, eller fordi hukommelsen bagefter var om de forudgående lyde, som de jo også har hørt,« mener Albert Gjedde. ..."

31
25. september 2017 kl. 18:54

Så længe man ikke har ondt i maven.

29
25. september 2017 kl. 10:11

Vores fysiske levende verden omkring os vil formentlig være reel virkelig, hvorfor jeg her forholder mig til at den er en virkelighedens realitet.

Derimod vores mentale liv er fiktion eller rettere sagt, vores mentale jeg er udsat for mentale vira.

Skal vi gå ud fra at vores mentale jeg er sundt og rask, da vil vi som levende fysiske væsner reagere på vores omgivelser som levende fysiske væsner og leve i samklang med naturen, som er den fysiske verden vi som levende fysiske væsner lever i.

Vi lever i dag i en mentalt fiktiv verden, der ikke er eksisterende i den fysisk virkelige verden og dermed heller ikke eksisterende i livets verden.

For at den mentalt fiktive og ikke fysisk eksisterende verden kan blive håndgribelig for os og dermed gjort virkelig i vores mentale/fysiske forståelse af virkeligheden, har vi fået skabt nogle fysiske kulisser og rekvisitter.

For at den mentalt fiktive verden kan fungere efter vores mentale/fysiske forståelse for virkeligheden, har vi fået skabt os nogle drejebøger til den fiktive verdens levevilkår eller skuespil.

Disse drejebøger handler om politik, religion, økonomi og militarisme.

Kulisserne og rekvisitterne til drejebøgernes skuespil har gjort det sådan, at vi mennesker fra barnsben af, bliver oplært til at skulle leve i den mentalt fiktive verden og vi får opfattelsen af, at de fiktive skuespils kulisser og rekvisitter hører til i virkelighedens mentale/fysiske verden, for det er jo der de ren faktisk befinder sig. Ergo må de mentale fiktive skuespil være af den virkelige verden.

Nu er så spørgsmålet:

Er disse fiktive mentale skuespil (politik, religion, økonomi og militær) mentale vira i vores menneskelige mentale jeg?

Vores mentale jeg burde jo egentlig gøre os mennesker i stand til at leve i og med den levende fysiske verden, der nu engang eksisterer og har eksisterer her på Jorden lang til før os?

Vi er jo nærmest ved at tilintetgøre den fysiske levende verden, for at vi kan leve i den fiktive mentale verden efter dens drejebøger og dens fysiske kulisse- og rekvisitverden, for i den verden er der ikke plads til det levende fysiske liv. Det fysiske levende liv skal tilintetgøres til fordel for det mentalt fiktive liv vi har ladet os forvilde os ind i, mentalt.

Er vi mennesker i virkeligheden blevet inficeret af mentale vira?

28
25. september 2017 kl. 09:49

I dag har vi fotorealistiske 3D-simulationer, som millioner af personer spiller, og de simulationer bliver bedre hver dag. Enten udvikler vi simulationer, som er umulige at skelne fra virkeligheden, eller også ophører civilisationen med at eksistere.

Vi er faktisk temmeligt meget længere væk fra at kunne simulere virkeligheden med de her fotorealistiske 3d-simuleringer end man lige skulle tro. Der findes en fysisk model hvor man indsætter objekter og lys og så kigger på hvad der rammer kameraet, men det er ikke den model spil bruger, for den er simpelthen for langsom til realtime brug.

At spillene så stadig kan have et fotorealistisk præg, skyldes typisk at en fysisk metode har været anvendt på forhånd til at generere hvad man kunne kalde statisk indhold der så bliver belyst med mere primitive metoder.

Det er altså en fastlåst model, i modsætning til den model vores verden kører efter hvor jeg f.eks. kan slå hul i en mur et vilkårligt sted og på en vilkårlig måde og lave observationer af de mikroskopiske bestanddele.

For at tage en anden sans som lyd, så er det samme historie. En stemme genereret af et taleprogram kan f.eks. arbejde med en utrolig forsimplet model af lydens dannelse i struben. Man simulerer ikke de enkelte celler. Det kan ikke lade sig gøre realtime.

Og vi er mange størrelsesordener fra. At simuleringerne foregår overbevisende skyldes at vi som iagttagere gerne vil lade os narre. Vi accepterer at simuleringerne foregår inden for nogle meget snævre grænser og forsøger ikke at bryde disse.

Jeg tænker at den tredje vej i ovenstående citat er at vi rammer en grænse for teknologisk formåen i realtime. Ligger den grænse inden for at man ikke kan skelne det fra virkeligheden så længe man accepterer rammerne i simuleringen? Så man kunne narre en fysiker eller biolog? Helt ærligt tvivler jeg.

27
25. september 2017 kl. 09:19

Hvis der er er det måske en simuleret fornuft? Er man et "kendt navn'' og har masser af penge er det sikkert lettere at simulere fornuft.

26
25. september 2017 kl. 08:50

En fin alternativ udlægning som kreativister kan konvertere til. Religion ligger dybt i mennesket. Nu kommer så superspørgsmålet. De individer som har skabt simulation, er de selv en simulation og hvad kom før dem?

Simulation kan afsløres ved at der gennemskues en fejl eller genveje i logikken bag simulationen. Hvis den slags ikke findes, så lever vi ikke i en simulation, da det må antages at det ikke er muligt at finde kapacitet til at simulere et helt univers på kvanteniveau. Og skulle det ske, så er den verden der simulerer os af en helt helt anden karakter, der nærmest berettiger termen Gud.

25
25. september 2017 kl. 08:35

Han er kendt for sin jeg tænker..... Og for at have opfundet koordinatsystemet men ellers tilsyneladende totalt forvirret.

Dårlig referance.

23
25. september 2017 kl. 06:45

Kan lagermønstre alene true dig?</p>
<p>Nej, det kan de ikke.

Selvfølgelig kan det det, hvis du selv er en simulation.

Hvis du kun eksisterer i en computersimulation a' la' Matrix, så vil en lastbil som påkører dig i simulationen jo bare være et 'datamønster', og når dit simulerede legeme beskadiges er det også et 'datamønster', og den smerte du sættes til at opleve i den forbindelse er også et 'datamønster'. Hvis du tilintetgøres i processen så din simulerede bevidsthed ophører med at eksistere, så er du død.

Så jo, datamønstre kan i allerhøjeste grad true dig, hvis du selv er et datamønster.

22
24. september 2017 kl. 23:11

Hvis i har lyst til mere, så meld jer ind i FacebookGruppen ‘the simulation hypothesis’ som jeg lavede i 2015

21
24. september 2017 kl. 21:11

Data alene kan ikke true dig.

Først var jeg tilbøjelig til at give dig ret (bortset fra at der selvfølgelig ikke kun er tale om et rent datasæt, men om "levende" data, som løbende behandles og ændres i en computer og som altså også kører som et program).

Men så kom jeg til at tænke på, at en virtuel maskine jo i princippet godt kan inficere værtsmaskinen, hvis der er fejl i emulatoren. De kører trods alt på det samme metal (eller hvad der nu eksisterer af grundstoffer i vores værtssystem). Så et program i den virtuelle maskine / simulationen, kan i princippet godt nå ud i værtsmaskinen, som står i værtsuniverset, og derfra videre ud på vores værters netværk og berøre dem. Og hvis vores værters univers selv er simuleret, så kan vi i princippet også (hvis der også er fejl i programmeringen af den emulator, som de lever i) nå videre ud af deres simulation, osv., osv., helt ud til basisvirkeligheden.

Selv simulationer i simulationer i simulationer kører jo alle stadigvæk ultimativt på et enkelt computersystem, som fuldt befinder sig i basisvirkeligheden. Så uanset hvor mange simulationer, vi befinder os i, har vi stadig i princippet direkte kontakt med basisvirkeligheden, da alle processer nødvendigvis må køre dér.

20
24. september 2017 kl. 21:03

Er det her ikke misbrug af begrebet sandsynlighed?

"En gruppe analytikere fra Bank of America Merrill Lynch har sågar i en rapport til private banking-klienter anslået, at der en 20-50 procents sandsynlighed for, at vi lever i en simulation"

Udsagnet "vi lever i en simulation" er vel enten sandt eller falsk. Artiklen refererer rene tankespekulationer, der er ikke gennemført noget eksperiment, som kan gentages, og som skal forsøge at afgøre, om vi lever i en simulation. Og det giver da ingen mening at sige, at hvis vi tager 100 forskellige verdener, må vi antage at mellem 20 og 50 af dem er simulerede.

I øvrigt: Når de her forvirrede hoveder mener, at vi nødvendigvis er del af en simulation, som nogen intelligente væsener har sat op, må samme argumentation kunne bruges på de der intelligente væsener: at de er del af en simulation, som nogen andre har sat op, osv., osv.

Troels Trier: "Er virk'ligheden virk'lig eller ej? Jeg ved det ikke, jeg kan ikke koncentrere mig. Så længe jeg har hikke..."

17
24. september 2017 kl. 20:16

Hvis jeg kørte denne simulation ville jeg helt sikkert skære lidelsen væk eller minimere den stærkt.

Jeg synes det er en spøjs tanke af to grunde.

For det første fordi vi mennesker egentlig er forholdsvist ligeglade med andre arter. Findes der et menneske i Danmark som ligger søvnløs over vilde dyr der lige nu lider ude i naturen?

For det næste fordi er der nogen der ligger søvnløse over liv og død for kunstige intelligenser (intelligenser er måske så meget sagt, måske skulle vi snarere kalde dem dumheder) i simulationer, som f.eks. spil?

Derimod ville et væsen der skulle bygge et VIRKELIGT univers vælge den enkleste vej.

Hvorfor ville man ikke også gøre det i en simulation? Jeg har svært ved at forestille mig den fatteevne der skulle til at konstruere en simulation af en kompleksitetsgrad som jorden hvor den er i dag. Jeg ved ikke hvor mange tusinder biologer der findes, og jeg tror ikke der findes en eneste organisme som vi forstår til fulde.

16
24. september 2017 kl. 20:01

Hvis jeg kørte denne simulation ville jeg helt sikkert skære lidelsen væk eller minimere den stærkt.
Der findes selvfølgelig mennesker der elsker at se andre vride sig i smerte, men det er ikke mange. Et væsen der har magt til at køre universet som en simulation kan næppe være så primitivt.

Derimod ville et væsen der skulle bygge et VIRKELIGT univers vælge den enkleste vej. I stedet for at lave alt i alle detaljer ville han bare lave stof og antistof. Som danner det simpleste atom overhovedet, brint-atomet. Som pudsigt nok er universets største energikilde som, når det brænder, danner en masse ilt og kulstof. Som pudsigt nok sammen med brint er de tre grundstoffer der danner liv.

Og så ville han bare lade tingene køre af sig selv. Det ville jeg gøre.

14
24. september 2017 kl. 16:24

Jeg er (;

Hej Jens

Lidt 101 om livet og data :o)

Data alene kan ikke true dig. Data er "blot" lagrede mønstre - nogle fortolker dem som binære tal.

Kan lagermønstre alene true dig?

Nej, det kan de ikke.

11
24. september 2017 kl. 15:52

Vi kan konkludere, at det ikke kører på et Microsoft operativsystem.

[sarkasme]

Hvis vi nu skal fortsætte med at diskutere dette yderst svage underbyggede videnskabelige emne - så lad os gå "planken" helt ud:

Edgar Cayce har ikke nævnt noget om at vi skulle leve i en simulation.

Dog har han nævnt noget om en data/computer-cloud ved navn Akashic records.

edgarcayce.org: Akashic Records—The Book of Life Citat: "...The Akashic Records, or "The Book of Life," can be equated to the universe's super-computer system...The Akashic Records contain the entire history of every soul since the dawn of Creation...When asked about the source of his information, Cayce replied that there were essentially two. The first was the subconscious mind of the individual for whom he was giving the reading and the second was the Akashic Records...."

Fat lige det her :-)

edgarcayce.org: The Age of the Lily: Citat: "... If what we consider the past and future is really only now, then as Kevin Todeschi says, "Since time is ultimately an illusion, past lives would have to be fluid as well. Ultimately, we should be able to change our past-life experiences as readily as we can create our tomorrows." Imagine how liberating that would be—to realize that there is no pain, no regret, no memory that cannot be ultimately healed. ..."

[/sarkasme]

10
24. september 2017 kl. 15:32

Re: Super intelligent gud?</p>
<p>Hvis virkeligheden er en simulation, ville computersoftwaren det simuleres i, for længst være blevet hacket via virus eller støj - og dermed stoppet eller fejlet på anden vis

Vi kan konkludere, at det ikke kører på et Microsoft operativsystem.

Men, det er intet i vejen for, at det kører på noget mere stabilt. Årsagen til, at nutidens software er ustabilt, er at det er et valg, som vi har gjort, og som det vil blive meget dyrt at gøre om.

Mennesker har måske et problem med at udvikle det perfekte. Hvis det ikke er mennesker, der har udviklet simulatoren, er det måske ikke behæftet med fejl. Det kan være udviklet af intelligensvæsener som er fejlfrie.

Måske har de kodet os til at begå fejl, for at vi ikke skal true dem.

9
24. september 2017 kl. 15:26

Hvis virkeligheden er en simulation, ville computersoftwaren det simuleres i, forlængst være blevet hacket via virus eller støj - og dermed stoppet eller fejlet på anden vis.

8
24. september 2017 kl. 15:14

Citat: "...
Amerikansk eksperiment viser, at rum og tid ikke er pixeleret som et digitalt billede. Derfor er det tredimensionelle rum ikke en illusion, som skyldes, at Universet er et hologram.

Jeg tror ikke, at det er nemt at se om noget er pixeleret, for der eksisterer teknologier, som "udjævner" pixels. Hvis virkeligheden er pixeleret, så behøver det ikke at være muligt at se det, da de pågældende pixels kan have en/flere "faser" (parameter der skubber dem) - men det vil medføre, at der er en maksimal informationstæthed.

Vi vil se og måle på en verden der er glattet ud.

7
24. september 2017 kl. 15:02

Tilbage er kun argumentation på formen 'reductio ad absurdium'. I hvilken tænkt sammenhæng vil så absurd kompliceret simulering overhovedet give mening? Hvorfor bruge energien på det overhovedet? Hvor kommer energien til at holde det hele kørende fra?

Måske er det fremtiden.

Årsagen til at vi vil udvikle det:

Nogle syge, er ikke i stand til at få et normalt liv. Hvis vi kan forbinde deres hjerne direkte med en computer, og give dem mulighed for at eksistere i et simuleret rum, så vil de stadigt kunne få noget ud af livet. De kan måske ligge i en sygeseng, mens de beholder deres normale arbejde, og arbejder ved et skrivebord, på deres simulerede arbejdsplads. I fremtiden bliver de syge på sygehusene, måske "hjernekraft". De kan selv finansiere deres sengeleje, fordi de kan arbejde i den simulerede virkelighed som f.eks. software ingeniør, kontordame, eller landmand. De kan måske også styre robotter i den virkelige verden. Hvorfor ofre så mange penge på dyrt software, når man kan få en sengeliggende til at styre en robot, og derved spare den besværlige kodning? En taxachauffør eller ambulancechauffør vil på sygehuset nemt kunne få et job, f.eks. til at gå ind som menneskelig hjerne og hjælpe de automatisk styrede biler.

Jeg tror på en fremtid hvor vi tilsluttes computere direkte - i første omgang til lamme, syge, og andre personer, der er ude af i stand til at bruge kroppen, men godt kan bruge hjernen. I nogle tilfælde, vil det måske endda styrke kroppen. De fleste dør af at hjernen giver op. At blive koblet på en computer, vil sandsynligvis også kunne erstatte bedøvelse. Bliver vi indlagt, så sætter man os i stedet ind i en simuleret virkelighed, mens lægerne opererer på hjertet.

Fængsler: I stedet for, at sætte personer i fængsel, så kan vi anbringe dem i en simuleret virkelighed. De kan derved ikke gøre skade på andre eller sig selv, men vi kan stadigt bruge deres arbejdskraft. De kan måske anbringes i simulerede omgivelser som star trek, og de kan både øve sig, lære, og vise, at de dur at kunne løse konflikter. I de simulerede omgivelser, kan de både have arbejde, de kan have funktioner i den virkelige verden ved at styre robotter eller dyr, og de kan blive uddannet, og testet.

Løsningen på overbefolkning og forurening. Senere, kan det måske blive løsningen på overbefolkning og forurening. I stedet for krige til at luge ud - hvilket i praksis vil være umuligt, med mindre der dør hundreder gange flere end i 2. verdenskrig - så kan vi placere mennesker i "kasser", hvor de forbindes til en computer, ligesom i Matrix. Vi får derved masser af hjerner, der kan bruges til at arbejde, f.eks. udvikle software, udføre kontorarbejde, eller styre robotter. Og i meget mere sikre omgivelser.

Hvis vores civilisation lever længe nok, så tror jeg at det kommer. Vi er meget tæt på at have teknologien til det, og det er muligt at simulere en virkelighed, der er tilstrækkelig god til at kunne bruges.

5
24. september 2017 kl. 14:22

Mon ikke det noget "man" forsøger at bilde os ind? (man = Bilderberg, Rothchild, Rockefeller etc.)

Som den gamle hippie Stig Møller siger:

-Der er ikke noget virkeligt - det hele er hvad du gør det til. Som det er derinde, er det derude ...

4
24. september 2017 kl. 14:17

Selvbevidstheden er stadig nøglen til at jeg selv afgør om jeg eksisterer som selvstændigt individ - og dermed ikke selv er en simulation. Dette kan så ikke bruges til at afgøre om jeg i virkeligheden er en selvstændigt kodeobjekt med selvbevidsthed som opererer i en konstrueret virtuel virkelighed.

...er jeg sammenlignelig med Agent Smith i Matrix - eller med Neo? Eller er jeg i base reality?

Med mindre jeg er Neo - så er spørgsmålet fuldstændigt ligegyldigt - og uafgørligt.

Tilbage er kun argumentation på formen 'reductio ad absurdium'. I hvilken tænkt sammenhæng vil så absurd kompliceret simulering overhovedet give mening? Hvorfor bruge energien på det overhovedet? Hvor kommer energien til at holde det hele kørende fra? ...simulerings tanken holder udelukkende hvis det kun er mig der eksisterer og alle i andre er dumme simulerede objekter. Det er jo let nok at bilde mig ind at der findes mennesker i CERN der arbejder med partikel acceleratorer, og en Musk som bygger raketter - men hvis alle disse elementer i min personlige simulation ligeledes eksisterer selvstændigt, og laver det de faktisk tror (virtuelt altså) - så er hele den virtuelle konstruktion simpelthen så kompleks at det ikke på nogen måde giver mening at man skulle lave den overhovedet... Med mindre vi er Neo altså... Men i så fald er der jo noget udenfor som vi rent faktisk eksisterer i.

...hvor er min røde pille????????

3
24. september 2017 kl. 14:03

Hvor får man fat i en rød pille?

2
24. september 2017 kl. 12:21

Er jeg så en simulation eller lever jeg i en?

1
24. september 2017 kl. 12:17

Hvis vi lever i en simulation, så må der være en superintelligent gud, med en ekstraordinær udviklet matematisk sans. For alt i vores univers, er ekstremt gennemtænkt til at hænge sammen. Tager vi til sammenligning en computersimulation, så er det stor risiko for, at noget går galt i systemet. Det er alene dem, der har lavet modellen, og deres fejlfrihed, der gør at simulationen fungerer logisk.

Min begrundelse for, at vi ikke lever i en simulation er, at virkeligheden er for logisk. En simulation udvikler ikke logik. Den er skabt af en intelligens.

På den anden side udelukker jeg ikke at vi kan være placeret i en virkelighed, der er skabt af en intelligens. På samme måde, som vi drømmer om natten, så er naturligvis muligt at en super intelligens kan have skabt simulationen. Men, det vil nærmest være en bekræftelse af eksistens af en intelligent "gud" der har skabt simulationen eller virkeligheden.