Du lægger ud som Luke Skywalker – hvordan undgår du at ende som Darth Vader?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Du lægger ud som Luke Skywalker – hvordan undgår du at ende som Darth Vader?

Luke Skywalker, Darth Vader,Året Rundt 2015, Illustration: Sine Jensen
Illustration: Sine Jensen

Afdraget på huset skal betales, ungerne vil gerne på ferie, og månedslønnen kan kun lige sikre, at du holder skindet på næsen. Så når chefen spørger, om du ikke lige kan klemme en parameter, springe en beregning over eller bruge et billigere materiale, som du egentlig godt ved er smågiftigt eller bare af ringe kvalitet, sætter du ikke hælene i.

Måske er du slet ikke klar over, at du er ude på en glidebane. Måske argumenterer du over for dig selv, at hvis du ikke gør det, så gør konkurrenterne det. Måske lukker du øjnene for konsekvenserne: at kunderne bliver snydt, at nogen kan komme til skade, eller at lige netop dit produkt kan ende som en miljøskandale.

Summa summarum, du smækker hælene sammen og tænker på huset og afdragene. Folderen om firmaets whistleblower-ordning bliver lagt ned i skuffen, hvor du ikke kan se den.

Sådan kan forløbet have været et sted hos en af verdens største bilproducenter, tyske Volkswagen, da en eller flere personer tog en skæbnesvanger beslutning: Et stykke software i motorstyringen til en række af koncernens dieselbiler blev indrettet således, at det under de amerikanske myndigheders test manipulerede med bilernes udledning af den stærkt sundhedsskadelige gasart NOx, så bilerne på falsk grundlag blev godkendt på det amerikanske marked.

VW-skandalen, der eksploderede i USA i september, er bare et af mange eksempler på, at de moralske og etiske dilemmaer, ingeniører risikerer at stå over for, kan få langt større konsekvenser, end mange måske fortæller sig selv – og for at undgå dem, skal ingeniører med jævne mellemrum tjekke etik-kompasset for at se, om kursen er i orden.

Fra Skywalker til Vader

»Vi vil jo alle sammen gerne være ordentlige mennesker, både i vores privatliv og så sandelig også i vores arbejdsliv,« siger Mickey Gjerris, der er uddannet cand.theol. og ph.d. i bioetik, medlem af Det Etiske Råd og blandt andet underviser kommende diplomingeniører fra DTU i ‘ingeniør-etik’:

»Hvis vi bliver bedt om at gøre noget, som ikke er i orden, må vi tage vores egne etiske standarder op og kigge på dem: Kan det, jeg laver, komme til at skade andre mennesker eller miljøet? Arbejder jeg i det hele taget i en retning, jeg kan stå inde for?,« siger Mickey Gjerris, der ofte oplever nyslåede kandidater, som kommer ud på arbejdsmarkedet med høje idealer:

»De føler, at de som Luke Skywalker skal ud at bruge deres kræfter i det godes tjeneste. Men efter 20 år ser de sig selv i spejlet og får øje på Darth Vader. Det er nemlig ikke altid, vi opdager den retning, vi bevæger os i. I sidste ende kan vi gøre skade på os selv, for der er ikke noget så utilfredsstillende som at leve et liv i konflikt med sig selv,« siger han.

Men hvis man så opdager noget, der ikke er, som det skal være, hvad gør man så? Mickey Gjerris erkender, at det for den enkelte kan være en meget svær situation, for hvad gør man, hvis man ikke lige kan få et andet job?

»Vi kan bare ikke undskylde os med, at vi gjorde, hvad vi fik besked på, eller bare fordi andre gør noget forkert, så er det også i orden, at jeg gør det – uanset hvad, så har vi et valg,« siger han.

En særlig etisk forpligtelse

Det bare ikke altid ligetil at rejse sig og sige fra, siger Claus Strue Frederiksen, der er postdoc på institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og forsker i virksomheders politik for Corporate Social Responsibility (CSR):

»Som medarbejder er man jo langt mere sårbar end virksomheden, og når tingene kommer tæt på, er vi så villige til at betale med vores job for at sige sandheden? Det kan være et svært moralsk dilemma, hvis man for eksempel bliver truet,« siger han, men understreger, at hvis virksomheden har en whistleblower-ordning, så er man også moralsk forpligtet til at bruge den.

Claus Strue Frederiksen erkender dog også, at der er en gråzone, og peger på, at det for ingeniører kan være vanskeligt at gennemskue eventuelle skadevirkninger af deres arbejde.

»Desuden konfronteres vi jo alle dagligt med dilemmaer, hvor vi ved at tilsidesætte egne interesser kan gøre verden til et bedre sted. De fleste af os har for eksempel mulighed for at hjælpe syge og fattige mennesker ved at donere penge til Røde Kors eller lade bilen stå og derved passe bedre på miljøet. Langt hovedparten af os vælger imidlertid at prioritere egne interesser, og jeg har svært ved at se, hvorfor lige netop ingeniører bør efterleve højere standarder end os andre,« siger Claus Strue Frederiksen.

Martin Mose Bentzen, der er adjunkt på DTU Management Engineering, er imidlertid ikke i tvivl om, at ingeniører har en særlig etisk forpligtelse, der udspringer af deres virke:

»Mens en læge står over for mere konkrete valg, for eksempel at prioritere mellem to patienter her og nu, kan ingeniørers etiske dilemmaer ofte være meget diffuse. Det er umiddelbart sværere at tale om det etiske ansvar for en software-algoritme. Selvom det på den anden side er klart både juridisk og etisk, hvis den er designet til at snyde,« fastslår Martin Mose Bentzen.

Ingeniører har en enorm indflydelse på samfundets udvikling og den enkeltes hverdag, og med stor indflydelse følger også et stort ansvar, understreger Martin Mose Bentzen:

»Det kan have voldsomme konsekvenser, hvis en bro styrter sammen, eller hvis man giver urigtige oplysninger til skade for det miljø, vi alle deler,« siger han.

To typer ansvar

Først og sidst er det dog ledelsens ansvar at skabe en kultur, hvor den etiske fane holdes højt. Det kan ingen gøre alene. Til gengæld fritager det ikke den enkelte ingeniør for det etiske ansvar. Der er nemlig væsentlig forskel på beslutningsansvar og etisk ansvar, forklarer Martin Mose Bentzen og eksemplificerer:

Ingeniør A har udviklet en algoritme, som måske – måske ikke – kan øge virksomhedens profit, og han spørger nu sin leder, om de skal implementere den eller ej. Ved at lade chefen træffe beslutningen slipper Ingeniør A beslutningsansvaret.

Ingeniør B har udviklet en algoritme, som muligvis kan skade miljøet ved at holde data skjult. Her er der tale om et etisk dilemma, og derfor kan Ingeniør B ikke lægge ansvaret fra sig ved at overlade beslutningen til sin chef.

I den forstand er det altid et personligt valg, om man vælger at træde i det ondes tjeneste eller ej, og alle – i særdeleshed ingeniører – vil i stigende grad stå over for den slags etiske dilemmaer, forudser Martin Mose Bentzen.

Det skyldes især to ting: For det første at vi lever i en teknologibaseret verden, hvor for eksempel genteknologi og digitalisering åbner for nye typer af etiske dilemmaer, og hvor ingeniørerne bogstavelig talt driver udviklingen.

For det andet at vi i dag har et langt mere reflekteret syn på teknologi end for 100 år siden:

Illustration: Sine Jensen
De føler, at de som Luke Skywalker skal ud at bruge deres kræfter i det godes tjeneste. men efter 20 år ser de sig selv i spejlet og får øje på Darth Vader.Mickey Gjerris, ph.d. i bioetik, underviser kommende diplomingeniører fra DTU i ‘ingeniør-etik’

»I dag ved vi godt, at alle teknologier har en bagside – og den bevidsthed skaber helt naturligt dilemmaer for eksempel i forhold til udvikling af medicin, der kan have uheldige bivirkninger,« forklarer Martin Mose Bentzen.

I dag er mange virksomheder da også begyndt at tænke etik ind i deres strategi på lige fod med miljø og bæredygtighed, forklarer Martin Mose Bentzen.

»Etik og forretning bliver af nogle opfattet som modsætninger, men fordi man har tænkt over de etiske aspekter, kan et produkt jo godt sælge. Faktisk er det noget, mange efterspørger,« siger Martin Mose Bentzen.

Etik som kontraktligt krav

Det kan juridisk direktør i NNE Pharmaplan Charlotte Bertelsen nikke genkendende til. Virksomheden oplever i stigende grad, at kontrakter indeholder et bilag med krav om etisk opførsel.

Det er nu ikke noget, den rådgivende ingeniørvirksomhed har svært ved at leve op til, for siden 2009 har virksomheden udbudt et e-læringskursus i forretningsetik. I begyndelsen kunne medarbejderne nøjes med at tage det én gang, men i dag skal de tage det fulde kursus hvert tredje år og et genopfriskningskursus de andre år.

»Vi har meget fokus på at drive forretning med en høj moral, fordi vi mener, at det er den rigtige måde at gøre det på,« understreger hun.

Det fulde kursus slutter med en test på ti spørgsmål – som det kræver otte rigtige svar at bestå. Kniber det med at klare testen, kan man finde alle svar i procedurerne i kvalitetssikringssystemet og på intranettet, beroliger Charlotte Bertelsen.

Selvom NNE Pharmaplans etiske regler dækker det rent forretningsmæssige, for eksempel regler om køb og modtagelse af gaver og forbud mod brug af ’smøremiddel’ til sløve bureaukrater, så mener Charlotte Bertelsen, at det vedholdende fokus på etik præger ingeniørerne i deres faglige virke:

»Jeg tror, det helt naturligt påvirker medarbejderne, at der er et højt moralkodeks i virksomheden,« siger Charlotte Bertelsen.

Med udgangspunkt i virksomhedernes stadigt mere seriøse CSR-­politikker tror Claus Strue Frederiksen, at det etiske miljø er på vej til at forbedre sig, og at ingeniører i fremtiden vil stå over for færre etiske dilemmaer. Og som medarbejder eller jobansøger kan man også selv gøre noget for at komme problemet til livs. For som attraktiv ingeniør kan man godt presse en virksomhed:

»Man kan jo spørge virksomheden direkte, hvordan de har det med etik og moral. Har de en whistleblower-ordning, og hvordan er jeg som ingeniør stillet juridisk, hvis jeg bryder min tavshedspligt på grund af et etisk problem? Mon ikke VW i dag ville have været gladere, hvis en medarbejder tidligere var kommet til ledelsen og havde sagt, at der var noget helt galt?« siger Claus Strue Frederiksen.

Kommentarer (4)

Det rigtige må være

Du lægger ud som Anakin Skywalker – hvordan undgår du at ende som Darth Vader?

ikke Luke Skywalker. Med mindre man kan starte som sin egen søn!

  • 1
  • 0