Du gider ikke gå i gang med en opgave. Hvad gør du?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Du gider ikke gå i gang med en opgave. Hvad gør du?

Deadline nærmer sig, men du bilder dig ind, at du nok skal nå det hele. Samtidig tager den ene overspringshandling den anden.
Du burde ringe tilbage, men ved, at personen i den anden ende af røret bare vil brokke sig. Så du udsætter opgaven - den kan vente til efter frokost.

Opret en konto på Jobfinder og lad de gode stillinger komme til dig!

Lyder det bekendt? Forestil dig hvor meget mindre stress, dårlig samvittighed og frustration, du ville føle, hvis du fik tingene gjort til tiden, selv om du ikke gider. Underdirektør fra Forskningscenter i Motivation på Columbia University, Heidi Grant Halvorson, præsenterer i Harvard Business Review tre årsager til, du udsætter, og tre bud på en løsning.

Årsag #1: Du udsætter noget, fordi du er bange for at fejle.

Løsning: Arbejd ud fra et ‘forebyggende fokus’.

Der er to måder at anskue en opgave på:

Du gør noget, fordi du kan se, du er bedre stillet, når opgaven er afsluttet. Psykologer kalder det et ‘forfremmelsesfokus’, og forskning viser, at du er mest motiveret med et sådant fokus, fordi du er ivrig og optimistisk. Men er du bange for at fejle, kan du glemme alt om at holde et forfremmelsesfokus - angst underminerer motivation.

Det anden måde at anskue en opgave på er ud fra et ‘forebyggende fokus’, hvor du drives af angst for at fejle. I stedet for at tænke på, hvordan du afslutter en opgave med succes, bør du tænke på, hvordan du klarer dig helskindet gennem. Angst fungerer som motivationsfaktor til at få ting gjort nu og her. Jo, mere bekymret du er, des hurtigere kommer du ud af starthullerne.

Det lyder ikke rart, men det virker. Den bedste måde at overkomme angst på er ved at gøre sig overvejelser om konsekvenserne af, at ting ikke bliver gjort til tiden.

Årsag #2: Du udsætter noget, fordi du bare ikke gider.

Løsning: Ignorer dine følelser - de er i vejen.

‘Jeg kan ikke komme ud af sengen om morgenen’. Lyder udsagnet bekendt? Du er næppe bundet til sengen, så fysisk er der intet, der stopper dig. Du gider bare ikke. Men der er ingen grund til at vente, til du gider. At du skal gide for at være motiveret og effektiv, er noget, du bilder sig selv ind. Sådan hænger det ikke sammen. Selvfølgelig skal du være engageret i det, du gør, men du behøver ikke være super motiveret for at springe ud af sengen hver morgen. Bare gør det. Lav en aftale med dig selv om at bruge x antal timer på dit projekt den efterfølgende dag - uanset hvor uinspireret du måtte føle dig.

Årsag #3: Du udsætter noget, fordi det er kedeligt, svært eller på anden måde ubehageligt.

Løsning: Planlæg.

Alt for ofte tænker du: ‘Næste gang tvinger jeg mig selv til at starte tidligere.’ Men med den viljestyrke havde du aldrig udsat det i første omgang. Forskning viser, at mennesker altid overvurderer deres selvkontrol.

Gør dig selv en tjeneste og indrøm, at din viljestyrke er begrænset og sørg i stedet for at planlægge.

Det handler ikke kun om at beslutte, hvilke skridt du skal tage for at færdiggøre et projekt. Det handler også om, hvor og hvornår du vil tage dem. Eksempler:

  • Når klokken er 14:00 stopper jeg det, jeg er i gang med og begynder at arbejde på den rapport, chefen har bedt om.

  • Hvis min chef ikke nævner mit krav om lønforhøjelse, spørger jeg selv til det, før mødet ender.

Når du på forhånd har lavet aftaler med dig selv, skal du ikke først overveje næste skridt, når du står i en situation, hvor din viljestyrke er på gyngende grund.

Ifølge artiklen i Harvard Business Review viser mere end 200 studier, at forhåndsplanlægning øger produktivitet med 2-300 procent.

Læs også: Tirsdag er du mest produktiv

Emner : Karriereguide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten