Er du egnet til at blive selvstændig?

Iværksætteri er en svær kunst. Fysisk, følelsesmæssigt og mentalt kan det være en rutsjebanetur af de helt store. Det kræver et specielt mindset at give sig i kast med virksomhedsstart.

Hvorfor giver folk sig så i kast med det, spørger Jeff Haden, anerkendt karriereblogger på business-sitet inc.com. Han har naturligvis selv svaret. Folk, der tænder på iværksætteri, er simpelthen anderledes bygget end os andre.

Søg nye udfordringer på Jobfinder.

Han fremhæver blandt andet følgende punkter som områder, hvor iværksætteren skiller sig ud. Se, om du er bygget til eventyret.

Stemmen i dit hoved er højere end alle andre stemmer.

Nogle stemmer tøver og tvivler, nogle kritiserer, og andre dømmer dine projekter døde allerede ved tanken. Der vil altid være stemmer, som ikke er enig med dig og dine visioner.

Stemmerne taler ikke sandt, men de tager heller ikke fejl. Det er du klar over. Stemmerne leverer simpelthen bare data til din idé og vision. Du tager det til dig, du kan bruge til noget konstruktivt, og resten sorterer du fra.

Du respekterer nemlig folks holdninger, men de ændrer ikke ved din egen øredøvende stemme, som bliver ved med at råbe ‘gør det, gør det’.

Læs også: Hvert år bliver 430 ingeniører iværksættere

At spille spillet er vigtigere end at vinde eller tabe.

Selvfølgelig vil du gerne blive succesfuld og vinde. Det er naturligt. Men det vigtigste er ikke, hvorvidt du vinder eller taber. Det handler om, det du ikke er bundet af andre i jagten på at lykkedes.

Det vigtigste er at have skæbnen i sine egne hænder.

Iværksættere vil hellere skabe deres eget spil, og have mulighed for at tabe i det end være en del af en succes i andres projekt. At vinde en kamp, du er tvunget til at spille, føles bare ikke lige så godt, som at vinde din egen kamp.

Du vil ikke bare leve efter en professionel rutine.

Der findes mennesker, der arbejder for at dygtiggøre sig inden for et felt eller opnår en vis position, hvor de kan slappe af og være komfortabel med deres evner og viden; deres hårde arbejde har sikret dem ro og stabilitet. Det er der absolut intet i vejen med.

Men har du en iværksætter gemt i dig, er det ikke nok at leve i en rutinepræget hverdag, hvor du aldrig finder dig selv på dybt vand. Det er på det dybe vand, vi lærer at svømme, og det, man har opnået, er blot en platform til at opnå endnu mere.

Læs også: Han blev iværksætter allerede på ingeniørstudiet

Du nyder at opleve, når andre iværksættere når deres mål.

Som ansat i en virksomhed sker personlig succes ofte på bekostning af en anden. Bliver du forfremmet, betyder det samtidig, at der sidder en kollega, der ikke blev det, og får du en opgave, er der en anden, der ikke fik den, og sidder tilbage med skuffet mine.

Derfor er det svært at være ovenud glad på en kollegas vegne, når han har succes, mens du måske selv sidder skuffet tilbage.

Iværksættere glædes over andre iværksætteres succes. De ser det som en inspiration og en validering af, at det hårde arbejde, der ligger i at starte en virksomhed, med alt hvad det indebærer, betaler sig i sidste ende.

Læs også: Han droppede sit gode job for at følge en drøm

Du tænker: ‘Hvorfor ikke mig?’

Det er svært at opnå succes - uanset sammenhængen. Alle fejler i jagten på det, og når vi fejler, er det let at bilde os selv ind, at fejlen var ude af vores egne hænder. Vi fralægger os skylden for fiasko.

Man spørger sig selv: ‘Hvorfor er der ikke nogen, der tror på mit projekt?’, ‘Hvorfor får jeg ikke de samme muligheder, som andre har fået?’, og ‘Hvorfor får jeg ikke bare den succes, jeg fortjener?’

Iværksætterhjernen vender det på hovedet: ‘Når andre kan gøre det, hvorfor skulle jeg så ikke kunne?’ og ‘Selvom andre har fejlet, hvorfor skulle jeg så ikke få succes?’.

En urokkelig tro kan flytte bjerge, og hvis der er noget, der kendetegner iværksættere, er det deres forbilledlige tro på egne ideer og projekter.

Så, hvorfor ikke dig?