DTU's vindmøllebil skuffede fælt i hollandsk racerløb

DTU's vindmøllebil nåede ikke de hastigheder, som de havde håbet ved det hollandske kapløb Racing Aelos.

Bilen, der kører på vindkraft via en turbine på toppen af køretøjet og alene fungerer i direkte modvind, burde ifølge bagmændene fra Institut for Mekanisk Teknologi teoretisk set kunne nå op på 140 procent af vindhastigheden.

I den hollandske fiske- og havneby Den Helder nåede DTU's rød/hvide karosse dog kun op på 53 procent af vindhastigheden på 9,7 meter per sekund.

I et løb på 1,1 kilometer med modvind på 8,4 meter i sekundet brugte bilen 7,13 minutter på at tilbagelægge distancen. DTU-vindmøllebilen stoppede dog før målstregen i 1 kilometerløbet, hvorefter deltagerne skubbede den i mål.

De samlede præstationer rakte til en samlet fjerdeplads i løbet med seks deltagere. Den procentmæssige udnyttelse af vindhastigheden på 53 procent hørte dog til i den fornemme ende og blev kun toppet af Stuttgarts Universitets Ventomobile med 65 procent ved en vindhastighed på 8,8 meter per sekund.

Den tyske ventomobile snuppede også den samlede førsteplads i Racing Aelos.

Se konstruktionen af vinderbilen Ventomobile

Her kan du se allerførste testkørsel af DTUs vindmøllebil

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er der ingen der foreslaar rigtige sejlskibe genindfoert til godt og passager transport?

  • 0
  • 0

Fordi det her drejer sig om vindmøllebiler, og ikke sejl biler/både.

Der står heller ikke noget om at vindmøllebil projektet har noget som helst kommercielt sigte, hvorfor det måske ene og alene er et interessant studie projekt.

Jeg gætter på det sidste.

  • 0
  • 0

Set fra en deltagers synspunkt var det absolut ikke en skuffelse. Vi designede en bil det kunne køre og starte af sig selv. Dette var specificeret i konkurrencereglerne. Da bilerne kom til Holland var der kun to der kunne opfylde dette mål; vores og Flensborgs. Flensborgs var ekstremt langsom og vores kørte 10 gange hurtigere end deres. For ikke at skuffe tilskuere blev konkurrencen lavet om så man måtte skubbe bilerne i gang. Dette var ikke en del af vores design så der er røget lidt af tophastigheden der. Mht. hastighed kørte vi 53% af vindhastigheden hvilket var den næst hurtigste bil. Så alt-i-alt er vi godt tilfredse. Det er rigtigt at der blev sagt at den TEORETISKE grænse var mellem 100 og 140% af vindens hastighed og vi regner med at nå dette med tiden. Der skal arbejdes med aerodynamik og en bedre transmission til næste år.

Men det gi'r lidt flere hits med en grum overskrift :)

  • 1
  • 0

Men det gi'r lidt flere hits med en grum overskrift :)

Os læsere reagerer bedst på sensationsjournalistik, pyt med at fakta bliver udeladt og/eller fordrejet. Vi er kun ude efter det beskidte!!

  • 1
  • 0

Hej Thomas

Jeg kunne (stadig) godt tænke mig at læse lidt mere omkring teorien - hvor kommer de 100-140% fra ?

Det virker umiddelbart ikke af meget i forhold til vingedrevne landsejlere, som ligger på helt op til 8-10 gange vindens hastighed - godt nok ved næsten ren sidevind.

  • 1
  • 0

Teoretisk er der ingen grænse for hvor hurtigt eller i hvilken retning man kan bevæge sig vha. vind.

De 140% må være en beregning som medtager diverse tab, og altså et tal som gælder for deres model.

  • 1
  • 0

det er helt korrekt! Vi har antaget transmission tab, drag, rullemodstand etc. Og det giver 100-140%. Bliver tabet mindre end antaget kører bilen hurtigere. Bilen er bygget til modvind -så diskusionen om sejl er ikke så aktuel.

  • 1
  • 0

Tak for svar.

Nu bruger hurtige landsejlere heller ikke sejl - men vinger, som jo ikke ligger så langt fra de vinger, der indgår i en rotor - de er så selvfølgelig fri for alle problematikker omkring transmission og har kun drag og rullemodstand at kæmpe imod.

Når jeg nævner dem, er det blot for at få lidt perspektiv i det ved at påpege, at effektivteten af jeres (og de øvrige deltageres) køretøj(er) åbenbart er langt bagud i forhold til den enkle konstruktion med kun en vinge som sejl.

Er der nogen begrænsninger på bestrøget areal i reglerne ?

De hurtigste landsejlere ligger med vingearealer på omkring 10 m2

  • 0
  • 0

Ja det maximale areal er 4 m2 og en maximal bredde på 2 m. dvs i vores tilfælde med en horizontalakse mølle er max areal pi m2.

Hvor hurtigt kører landsejlerne i direkte modvind?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten