DTU's rækkehus på 5. sal producerer strøm nok til flere boliger

De kvadratiske mønstre af indlejrede solceller i glastaget er det første, der fanger øjet ved lavenergihuset Embrace, der er DTU’s bidrag ved den internationale konkurrence Solar Decathlon Europe. Konkurrencen åbner for publikum i morgen i Versailles vest for Paris.

Her konkurrerer DTU-holdet, der består af 60 ingeniørstuderende fra 13 lande, mod studerende fra 19 andre universiteter fra hele verden om at designe og bygge energieffektive huse ved brug af så få naturressourcer som muligt. Især er der fokus på at udnytte solen som energikilde, men de studerende konkurrerer også i discipliner som innovation, konstruktion, byfortætning, lavt energiforbrug, urbant design m.m.

Embrace-projektet er DTU’s svar på en lavenergi-tagbolig, der kan udnytte de ledige kvadratmeter på toppen af eksisterende etageejendomme, hvor tørrelofter og andre loftsrum inddrages til fordel for billige og bæredygtige boliger. Det kan gøre det attraktivt for folk, der gerne vil bo i byen og slippe for pendlerturen i bil eller S-tog til arbejde, at bosætte sig til en overkommelig pris.

Producerer strøm til flere huses forbrug

Den 100 kvm store glasoverdækning på DTU’s Embrace-projekt fungerer både som tag over det 59 kvm store ‘rækkehus’ i to etager og den tilhørende atrium-gårdhave, som deles med naborækkehuset. Mens solcellerne, der er placeret i kvadrater på ca. 10x10 cm, sidder tæt i de glaspaneler, der dækker boligen, er der kun halvt så mange af dem i de paneler, der skærmer haven.

Alligevel formår solpanelerne at producere 5,9 kWp – eller 240 procent af husets beregnede elforbrug. Via varmepumpe anvendes energien bl.a. til gulvvarme, men som et tilskud til opvarmningen udnyttes også ventilationsluften fra boligerne i de underliggende etager.

I den version af Embrace-huset, der i sidste uge blev skilt ad i moduler og på fem lastbiler fragtet til Versailles, optages noget af pladsen på taget dog af en solfanger, der leverer varmt vand til opvarmning af brugsvand. Desuden sørger en uglaseret solfanger for at afkøle vand om natten til husets kølesystem, der gemmer det i en tank, så det kan cirkuleres i boligens gulve næste dag. Derfor er der kun plads til 4,9 kWp solceller på taget.

Socialt fællesskab på taget

For at lette produktionen og opførelsen er Embrace-boligen konstrueret i fire moduler, der kan bygges effektivt på en fabrik og transporteres til byggepladsen, hvorefter de hejses op på taget og samles. Konstruktionen er udført i laminerede træelementer, Glulam, og væggene er bygget i OSB-krydsfinérplader. Både gulv, vægge og lofter er isoleret til en U-værdi under 0,1 W/m2k.

Konkret sigter projektet mod, at tagrækkehusene skal bygges på toppen af ældre etageejendomme i Københavns nordhavnskvarter, hvor det komfortable klima i de overdækkede haver vil lægge op til socialt fællesskab både blandt beboerne i tagboligerne og i resten af ejendommen.

Læs uddybende beskrivelse af projektet (pdf)

På samme måde er det tanken, at det værksted, der findes i hver atriumhave, specialiseres til f.eks. håndtering af vasketøj, opbevaring af haveredskaber eller til cykelreparation, som så kan deles af alle beboere. Booking sker via den app, som de studerende har udviklet til projektet, hvor beboerne også vil kunne overvåge, hvor meget energi de producerer og forbruger, og sammenligne deres energiregnskab med naboernes.

Appen, der kører på smartphone eller iPad, er også stedet, hvor beboerne styrer alle husets tekniske funktioner, til- og frakobler alarm, justerer klima- og varmesystemerne, og hvor de f.eks. kan lukke et vindue op, hvis der bliver for hedt under glasskjoldet.

DTU’s Embrace-hus vil være udstillet på Solar Decathlon Europe 2014 i Versailles 28. juni til 14. juli. Derefter er det planen, at huset skal udstilles i videnskabsparken Danfoss Universe på Als.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ser en del udfordringer i den tagkonstruktion de har tænkt sig her.

For det første, så vil det aldrig blive godkendt under BR10, da der er krav til tagets U-værdi. Til gengæld kan det godt efter 2015 kravene, da der ikke stilles specielle krav til de enkelte bygningsdeles U-værdi, men til husets samlede i stedet for.

Stiller BR10 ikke også krav til dobbelt tag, grundet faren for utætheder og fygesne? Tænker også at samlingerne imellem glas-delene ikke kan holde tæt i særlig mange år. Ser en dyr vedligeholdelsesregning, når det hele foregår i 6./7. sals højde...

Derudover ville jeg personligt ikke bryde mig om at bo i et hus med sådan en lysbombe hen over hovedet. Mener også at SBI 196, Indeklimahåndbogen, også stiller krav til en maximal lysmængde.

...og hvad med overskudsvarme? Den smule kølig vand anlægget får produceret om natten, kan umuligt køle bygningen ned på en behagelig måde, når solen bager på en skøn dansk sommerdag? Og hvad med den varmedyne der unægtelig vil trykke sig ned igennem rummet i løbet af dagen? Det skal godt nok suges en del luft ud, for at fjerne den dyne....

  • 3
  • 4

U-værdi for taget på rækkehuset er angivet til 0,085 W/m2*K i de tekniske data. Det burde nok overholde BR10. Jeg tror du tænker på "glastaget" over haven. Det bør nok ikke ses som en del af klimaskærmen.

Dobbelttag - Tætheden er vel irrelevant for glastaget, så længe taget under er tæt.

"Derudover ville jeg personligt ikke bryde mig om at bo i et hus med sådan en lysbombe hen over hovedet" - igen - der er glastag oven "haven". Ikke over boligen.

Overskudsvarme - tja, jeg tror ikke det er noget problem. Der er trods alt fast solafskærmning og ikke tale om kæmpe glaspartier (igen - huset er ikke med glastag!)

  • 5
  • 1

Flot projekt som åbner op for en god debat om hvordan vi kan udnytte byens flade tage til boliger og som en del af energiforsyningen. Der vil naturligvis være nogle udfordringer med indeklimaet i glas overdækningen og især om sommeren, men det er muligt at løse. En prototype har altid nogle potentialer for forbedringer. Tanken om fællesarealer er fantastisk og det er jo netop også det de fleste boligforeninger selv laver i form af altaner på byens tage, så det er godt set. "God vind i Paris" eller måske skulle det være "God Sol i Paris"

  • 1
  • 1

Det er kedeligt altid at skulle påpege fejl, - og især fejl, som gentages i en uendelighed - bevidst eller ubevidst??) Solceller kan aldrig "levere strøm til flere huses forbrug". Jo, hvis beboerne går med til kun at bruge strøm, når solen skinner! - Og det gør den kun ca. 10% af tiden i Danmark. Jeg spørger derfor mig selv: "hvordan er 90% af alle journalister blevet enige om at beskrive alt om sol- og vindenergi i vildt overdrevne vendinger, mens energier, som de ikke bryder sig om (især kul og kernekraft) skal beskrives så negativt, som muligt. Også gerne usagligt.

  • 5
  • 5

For god ordens skyld vil jeg tilføje, at det ikke er selve solcelle-indpasningen, jeg vurderer. Det er der flere andre, der har gjort, og jeg synes, det ser spændende ud. Nej, det er ordvalget i overskriften og i brødteksten: "selvforsynende med el", som jeg påpeger er yderst usaglig. Især når det er i et "teknisk" fagblad, hvor man burde forvente, at formuleringerne er saglige.

  • 3
  • 1

Øjnene, der ser. Jeg er selvforsynende med penge - sådan da. Jeg har lånt til et hus, som "nogen" har tillid til at jeg betaler senere. Jeg får min løn bagud, så arbejdsgiveren "låner" arbejde af mig. Nogle lån løber over mange år - andre over få timer,men hvis ikke økonomien bestod af indtægter og udgifter, lån og formuer, så gik det hele i stå. Mine solceller producerer ganske rigtigt når solen skinner. Jeg betaler til distributionsselskabet for at administrere min produktion. Min nabo bruger el, når det passer ham. Det betaler han samme distributionsselskab for at skaffe. At nogle energikilder er mere værd, fordi de kan tilpasse sig behovet, afspejles i priserne. At noget el er dyrere, fordi man bruger det, hvor der er knaphed, afspejles i priserne på det frie marked - ligesom med penge og finansmarkeder.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten