DTU's plus-energihus producerer energi til tre parcelhuse

Et enkelt stykke A4-papir har været udgangspunktet for det plus-energihus, som studerende ved DTU har designet og bygget i fællesskab med en række virksomheder.

Et plus-energihus genererer mere energi, end det bruger. Senere i år vil bygningen være Danmarks første deltager i VM for plus-energihuse i Madrid.

Huset er døbt 'The Fold', og det skal i denne sammenhæng tages helt bogstaveligt.

»Designet var i første omgang et udkast fra en af grupperne, der arbejdede med design af huset. Det var et ekstra forslag, der blev præsenteret sammen med deres hovedidé, men altså endte med at vinde,« fortæller Aksel Tønder.

Han studerer bygningsdesign på DTU, og har været involveret i projektet gennem det sidste års tid.

Designet bestod i al sin enkelhed i at folde et stykke papir fire gange. Siden blev det videreudviklet til de færdige plantegninger for hele konstruktionen.

Soltag giver dobbeltløsning

Der er nu gået cirka halvandet år fra de første tiltag på projektet, og huset står nu næsten helt færdigt. Det er på 70 kvadratmeter og lever op til bygningsreglementets 2020-krav.

Konstruktionen ligner nu noget, der er foldet skråt en række gange, så man ender med et hus, der er omkring seks meter højt i den ene ende og omkring tre meter i den anden. Noget, der blandt andet kan hjælpe med til at give en naturlig ventilation.

»Bygningen kan samtidig vendes og drejes, alt efter hvor den bliver opført. I Spanien vil den åbne sig mod nord, så der ikke kommer direkte sol på de store glaspartier. I for eksempel Norge ville man nok have det store glasparti vendt mod syd,« forklarer Lotte Bjerregaard Jensen fra DTU Byg.

Husets vægge og loft er 37 centimeter tykke og består af to lag træ med et mellemlag af Aerowool - et produkt fra Rockwool, som har været samarbejdspartner på projektet.

Taget er beklædt med solceller, som har en overflade af riflet glas, som både giver genskin til cellerne, og dermed øger deres effektivitet med omkring tre procent og samtidig får dem til at ligne almindelig tagbeklædning.

På bagsiden af cellerne er der laminerede kobberrør, som sørger for, at de bliver kølet af og dermed forbedrer deres effektivitet, og som samtidig hjælper til med at levere husets varme vand.

»Under de optimale forhold kan det varme vandet op til 50 grader,« fortæller professor Bjarne Olesen fra DTU Byg og fortsætter:

»Samtidig har vi i hele lofts- og gulvfladen mulighed for at køle og varme, blandt andet ved hjælp af en jordvarmeveksler.

Husets mange forskellige elektroniske dele styres af en central enhed, der er udviklet af de studerende selv, som har været involveret i alle dele af projektet.

Møder og mulig fremtid

The Fold er en af DTU's såkaldte Blue Dot Projects, hvor de studerende får et praktisk indblik i, hvad det vil sige at arbejde på et stort projekt på den måde, det foregår på i industrien.

»Der er benhårde deadlines, der skal overholdes, og samtidig skal de arbejde sammen med studerende fra en lang forskellige fag,« siger dekan Martin Vigild fra DTU.

»De får et virkelig godt indblik i erhvervslivet - hvis en gruppe for eksempel har villet ændre på vinduesstørrelsen, så har det haft direkte konsekvenser for en række andre aspekter i huset. Det er noget, de har skullet arbejde sammen om at finde ud af,« supplerer Bjarne Olesen.

I projektets levetid har der været en fast kernegruppe på mellem 30 og 40 studerende involveret. De har blandt andet skullet mødes med de industrielle samarbejdspartnere og finde frem til løsninger sammen med dem.

»Vi har bestemt kunnet mærke en udvikling hos de studerende, som er blevet bedre til at stille skarpere spørgsmål og udfordrer os mere og mere,« siger Henrik Kjeldgaard fra Grundfos.

Pumpevirksomheden har hjulpet til med ventilationssystemet og har i forbindelse med projektet fået mødt en række studerende, som man gerne så flytte fra Lyngby til Midtjylland, hvor Grundfos har sit hovedsæde.

For Aksel Tønder har projektet givet en indsigt i nogle af de udfordringer, som venter efter studietiden.

»Det har været som at arbejde med en 1:1-model af, hvordan tingene foregår i den virkelige verden. Det har også vist os, hvor svært det kan være at få alle dele af et projekt til at spille sammen - for eksempel med hensyn til at overholde alle tidsplaner og koordinere mellem os og virksomhederne,« fortæller han.

Aksel Tønder er klar i mælet, når det gælder målet for turen til Madrid:

»Vi går efter at vinde, og selv om det er første gang, vi er med, så tror jeg, vi har en god chance,« siger han.

Fakta:

Beregninger viser, at husets energiproduktion under optimale forhold muligvis kan nå op på 15.454 kWh/år.

Det bruger omkring 1.062 kWh/år - dvs. at der vil være et estimeret energioverskud på 14.392 kWh/år, som kan ledes ud til det almindelige elnet i Madrid.

Et gennemsnitligt dansk parcelhus med tre beboere bruger ifølge tal fra Dong 4.520 kWh/år (tallet dækker ikke el til opvarming), og det betyder, at The Fold kan producere strøm til at dække tre parcelhuses forbrug.

The Fold bliver officielt indviet af klimaminister Martin Lidegaard (R) på onsdag den 13. juni, mens der er mulighed for selv at besøge huset i forbindelse med et åbent hus-arrangement på DTU lørdag den 16. juni.

Dokumentation

Dongs liste over elforbrug i parcelhuse
Projektets hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan du forstille dig en nation der ikke er afhængig af skatter og afgifter?

Hvis huset producere energi nok til 3 huse, hvordan vil regeringen lukke det hul der vil komme i forhold til mistede skatte og afgift indtægter.

  • 0
  • 0

Smart design, men ? Kunne man have nået samme resultat til en billigere pris ved at optimere og koordinere en fælles løsning for f.eks. et udstykningsområde frem for et enkelt hus ?

  • 0
  • 0

Nu er formålet at bygge huset - skille det af - flytte det til madrid - og vinde en konkurrence.

Det var ikke formålet at opbygge en by-del.

Vh Jacob

  • 0
  • 0

@Anders - Mon ikke der kan flyttes rundt på skatter og afgifter? Det tror jeg nok vi har en regering til at gøre... Det forstokkede konservative skræmmebillede du prøver på at sætte i gang er helt forfejlet.

Hvem kunne tjene på strømmen, hvis de overtog el-nettet?

Du tager heller ikke højde for, at selvforsyning mindsker behovet for stats-forsyning, og derved spares der penge.

-

Jeg morer mig over den måde, som det præsenteret på, at huset kan drejes... :-) Stor videnskab at dreje en tegning... Jeg tror aldrig jeg har set en bygning, som ikke kunne vendes... :-)

  • 0
  • 0

Jeg morer mig over den måde, som det præsenteret på, at huset kan drejes... :-) Stor videnskab at dreje en tegning... Jeg tror aldrig jeg har set en bygning, som ikke kunne vendes... :-)

Det er nok fordi bygningen er asymetrisk, det vil derfor betyde noget hvordan bygningen vendes... En bygning med tilnærmelsesvis lige store vinduespartier hele vejen rundt, kan også drejes, det giver bare ikke nogen effekt :)

  • 0
  • 0

Dette var endog meget interessant. Nu kan ethvert hus jo i princippet drejes - men man har som regel ikke noget ud af det. En havefacade er nu engang - som regel - en havefacade, der skal vende mod haven og - hvis muligt - mod syd samtidigt. I Spanien kan det så godt være, at man ville sørge for at vende havefacaden mod nord - men det kan man jo sådan set også med at almindeligt hus.

Men det er nu engang et ganske interessant projekt. De har sikkert ikke spekuleret ret meget på indretningen af huset, da det ikke er det, der er formålet med projektet. Jeg tror ikke der er noget der hedder Rockwool Airwool - det hedder Rockwool aerowool. Dette er et interessant produkt som jeg glæder mig til at se flere oplysninger om. Men jeg er en lille smule skeptisk også, da aerogel er et meget dyrt materiale. Men absolut spændende projekt de studerende er med i.

  • 0
  • 0

Det er interessant at følge debatten om afgifter, som står i vejen for en mere miljøvenlig energiproduktion i Danmark. Jeg selv bruger knapt 1.100 kWh pr. år, så det kan ikke betale sig for mig at installere en solcelle, da jeg ikke får noget for den overskydende strøm, som ligger over 3.000 kWh.

I stedet for at skovle afgifter ind for at hælde dem ud igen som lappeløsninger i form af håbløse tilskud, burde alle, som har lyst, kunne installere al den solcellestrøm, de vil - og elselskaber bør om nødvendigt ved lov tvinges til at aftage al den strøm, der kan leveres ind i nettet derfra. Men lobbyen er vel for stærk.

  • 0
  • 0

Fordi solcellerne estimeres til 15.000 kWh/år i Spanien, så er det jo sikkert at det er mindre i Danmark - der som bekendt ligger højt mod nord under regnskyerne.

Så strøm til 3 andre huse er en uovervejet journalistisk frihed i formuleringen.

Men teknologisk: køling af solcellerne lyder da som en spændende nyhed.

  • 0
  • 0

Det er interessant at følge debatten om afgifter, som står i vejen for en mere miljøvenlig energiproduktion i Danmark. Jeg selv bruger knapt 1.100 kWh pr. år, så det kan ikke betale sig for mig at installere en solcelle, da jeg ikke får noget for den overskydende strøm, som ligger over 3.000 kWh.

I stedet for at skovle afgifter ind for at hælde dem ud igen som lappeløsninger i form af håbløse tilskud, burde alle, som har lyst, kunne installere al den solcellestrøm, de vil - og elselskaber bør om nødvendigt ved lov tvinges til at aftage al den strøm, der kan leveres ind i nettet derfra. Men lobbyen er vel for stærk.

Tror du skal sætte dig lidt ind i reglerne :) Du kan installerer al den produktion du ønsker (solceller, gasgeneratorer, vindmøller m.m.) under de gældende regler og forsyningsselskabet er forpligtet til at aftage produktionen.

Som producent sælger du energien på det nordiske elmarked og du er selvfølgelig ikke garanteret nogen pris, men byder ind hvad du kan/vil leverer strømmen til. Du kan også vælge at installerer et anlæg som er mindre end dit minimumsforbrug (målt hver time) og derved leverer til dit eget forbrug og du skal ikke sælge strømmen.

Som småproducent er der dog nogle særlige regler da handel på elbørsen ikke er simpelt. Små anlæg kan producerer at den energi de nu kan og elnettet skal aftage strømmen. Her kan du afregne over et år (og ikke over en time som ved vilkårlige størrelser anlæg) Du får 60 øre pr kWh (de første 10 år) uanset hvor meget du producerer ud over dit eget forbrug, og du skal ikke købe det du selv forbruger. Så er dit årlige forbrug på 1100 kWh, så undlader du at give 2,30 kr/kWh for de 1100 kWh... Du får det samme for strømmen som ligger over 3000 kWh, som du får for den der ligger over 1100 kWh...

  • 0
  • 0

Huset selv bruger 1000kWh om året og gennemsnitshuse bruger 4500kWh. Først længere inde i teksten afsløres det at der kun er tale om el-forbrug. Om huset med beboere kan bruge så lidt tvivler jeg på, i betragtning af at der er megen automatik og pumper til ventilation og varme/kølepumpe. 1000kWh/år er kun lidt over 100W kontinuert! Sammenligninger er gode til at sætte forholdene i relief, men så skal de også være realistiske og med tydelige forudsætninger. Huset kunne måske dække 100 huses forbrug (til lys).

  • 0
  • 0

Det fremgår ikke hvilken effekt der er installeret for at producere de 15.454 kwh. Kan forfatteren eller en af de studerende ikke oplyse hvad der reelt er af solceller?

Ca 45 m2 solceller kan i dk producere ca 5500 kwh. Så der er langt op til 15.454 med et 70 m2 tag

  • 0
  • 0

Nu er formålet at bygge huset - skille det af - flytte det til madrid - og vinde en konkurrence.

Det var ikke formålet at opbygge en by-del.

Vh Jacob

Ja, okay Mit første indlæg var nok ikke så godt beskrevet. Mine tanker gik på energiproduktionen. Hvor det var min tanke at den decentrale produktion var/er en suboptimering i forhold til en større kollektiv skaleret løsning.

  • 0
  • 0

Det ser ud til at være en god løsning isoleret set på bygningen.

Men, og der er et stort MEN; hvor i din region/lokalområde kan man få lov til at bygge det? Virkeligt mange lokalplaner i dk kræver at huse bygges med saddeltage.

En del kræver endda at mure og tag skal være i et bestemt materiale! Var det så i en historisk bydel kunne jeg forstå det. Men selv i nye udstykninger ser jeg sådanne krav i lokalplanerne.

Den største udfordring for at bygge et 0- eller plus-energihus er ikke at få tegnet et hus. Det er at enten få tegnet et der også lever op til utidssvarende lokalplaner. Eller at finde en grund hvor man må bygge et hus som det der er vist i denne artikkel.

  • 0
  • 0

Om huset med beboere kan bruge så lidt tvivler jeg på, i betragtning af at der er megen automatik og pumper til ventilation og varme/kølepumpe. 1000kWh/år er kun lidt over 100W kontinuert!

100W kontinuert i gennemsnit er meget. Det er ca det jeg totalt set bruger af strøm i min lejlighed.

Automatikken behøver ikke kræve det helt vilde strøm. Der er sikkert rigeligt med processorkraft i en Iphone til at styre det, og hvor meget strøm bruger den i gennemsnit? Reelt set vil det nok nærmere blive lavet i noget der minder mere om en Arduino.

Mht. ventilation skriver de dette:

Konstruktionen ligner nu noget, der er foldet skråt en række gange, så man ender med et hus, der er omkring seks meter højt i den ene ende og omkring tre meter i den anden. Noget, der blandt andet kan hjælpe med til at give en naturlig ventilation.

Naturlig ventilation kan betyde at der stort set bare skal en automatisk vinduesåbner til. I hvert tilfælde reducerer det betragtligt hvor meget ventilatoreffekt der skal til.

Og mht. de pumper der er brug for til at flytte varme, så bruger en energipumpe uhyre lidt idag. Er rørsystemet lavet så det reducerer energiforbruget kan man komme rigtigt langt ned. Husk på at nogle af de første vandkølede biler ikke havde vandpumpe!

  • 0
  • 0

I princippet kan der være noget om det du siger. Men nu er designet vel ikke afgørende for at huset er så "effektivt" som det er. Det er vel teknikken i huset der har større betydning end selve designet. Ok - de snakker godt nok om at at husets design gør det muligt at udnytte naturlig ventilation, vha. en form for skorstens effekt. Men det er jo muligt at lave naturlig ventilation i ethvert hus. Men der er bare ikke ret mange der gør det, desværre. Det er lettere og mere overskueligt at bruge mekanisk ventilation.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten