DTU’s patentregnskab: Indtægter på 10 millioner kr. - udgifter for 29 millioner

Claus, forskerpatentloven er fra 1999. Nogen af de amerikanske universiteter har arbejdet med videnskabelse som en kommerciel disciplin i 100 eller måske 150 år. Det er forventeligt, at vi skal arbejde med at systematisere samme opgave i nogen tid, før vi får det helt på plads. At det er svært tvivler jeg ikke på, men at det skulle være umuligt tror jeg heller ikke på. Der er mellem grundforskning og forretning en gråzone, med mange opfindelser, som især amerikanerne har været gode til at skubbe over i industrien og dermed gøre til forretning hurtigt. Det kan vi helt sikkert også blive gode til, og det er ikke klart hvorfor det skulle være specielt svært for et universitet at anlægge et kommercielt syn på den opgave.

Hvis en ansat lektor eller professor i et universitet anmelder en opfindelse til patent, så er det vel en medarbejderopfindelse, som arbejdsgiveren (Universitetet) bliver retsmæssig ejer af. Medarbejderen skal melde opfindelsen og arbejdsgiveren må afgøre om opfindelsen skal anvendes helt eller delvis. Önsker arbejdsgiveren ikke at anvende patentanmeldelsen bliver den fri og opfinderen må selv bære alle omkostninger, som er forbundet hermed.

Noget helt andet må være studenternes situation. Da de ikke er ansatte hos universitetet burde deres opfindelser være fri og den studerende burde selv kunne råde over patentet.

At universiteterne kan sælge de studerendes opfindelser virker fuldkommen forkert.

Henning,

Jeg er grundlæggende enig med dig. Men spørgsmålet er om man ikke hellere skulle lægge hele processen om patenterne ud i virksomhederne.

Universiteterne er grundlæggende gode til at finde ny viden, mens virksomhederne er grundlæggende gode til at produktudvikle og kommercialisere viden.

Som et lille samfund tror jeg vi vil få langt mere ud af en bedre rollefordeling. Det er svært for et universitet at skulle agere effektivt som en kommerciel virksomhed når viden skal kommercialiseres, ligesom det er svært for en virksomhed at skulle agere effektivt som et universitet når der skal findes ny viden.

Det fungere mange andre steder, så kan det nok også komme til at fungere hos os. Store virksomheder med en vis patentaktivitet sparer en hel del ved at in-source skrivning og indleveringen af patenter til internt ansatte agenter, samtidig er forskere og studerende jo veluddannede, og kan i et eller andet omfang selv være med til at skrive dele af ansøgningen. Man ser det ofte på patenter fra amerikanske universiteter, at de har udgangspunkt i en artikel eller en afhandling, som så senere er blevet publiceret. Grundansøgninger kan indleveres hos DKPTO for et meget beskedent beløb. Samtidig sker det, at den første ansøgning indeholder en opfindelse, som først kan blive til et kommercielt produkt, når teknologien rundt om er modnet tilstrækkeligt. Det kan vare mange år. Det betyder ikke at den første ansøgning er værdiløs, en virksomhed kan sikre sig territoriet med den, men desværre for DTU, giver denne sikring muligvis først kommerciel pote mange år senere, måske endda først efter patentets udløb. Hvis virksomheden ellers har haft styrken til det, har den løbende sikret sig med opfølgningspatenter, men her er DTU nok også ude af billedet, men det kan være en god forretning for DK alligevel.

En del patenter giver først rigtig store afkast sidst i deres levetid. Det ser man fx på medicin-patenter, hvor der er en meget lang afprøvnings- og godkendelsesprocedure. I den periode kommer der ingen lisens indtægter, og sælger man patentet for en lump-sum tidligere, kommer prisen til at afhænge af en skønsmæssig betragtning, og kan let ende med at blive for lav. Det hedder sig at man i år vil have innovation som fokusområde, men det kan sådan set være lidt svært at se hvad alternativet er. Hvad har man da satset på tidligere? En hård sortering af de indkomne opfindelser har også sin risiko, her kan man komme til at spille en stor cach cow tilbage til opfinderen, og dermed gå glip af indtægten. Det er en yderst vanskelig disciplin at vurdere den kommercielle værdi af en opfindelse, især tidligt i forløbet. Indtægterne vil ikke bare afhænge af talenterne hos dem, som skal drive fx en opstarts-virksom på basis af en opfindelse, men også af alle mulige andre forhold i omgivelserne, som man oftest ikke kan vide ret meget om. Salg af opfindelser til allerede veletablerede virksomheder, evt på licensbaserede kontrakter kunne være et mere sikkert alternativ til sats på opstartsvirksomheder

Fra forskning til faktura blev forskningens fallit

Universiteterne skal naturligvis lande på et fornuftigt udgiftsniveau, og patenter er isoleret betragtet nok ikke den store gevinst for universiteter - og måske slet ikke for samfundet som helhed, hvor det at få opdagelser og folk ud at arbejde, er det primære værdiskabende mål. Et mål, som patenter nogle gange fremmer og andre gange hæmmer. Universiteternes innovation og start-up aktiviteter er først og fremmest fremragende uddannelse af nye high-tech iværksættere. Få iværksættere er succesfulde i allerførste forsøg; men netop denne første gang (fx med afsæt på universitetet) gør dem langt skarpere og mere villige til at gentage kunsten. Universiteternes innovationsaktiviteter skal derfor indtænkes som centrale aspekter af høj-niveau uddannelse ligesom fx postdoc. Ressourcerne til innovation/videnudveksling skal måske også prioriteres mere mod midler til den konkrete udvikling af projekter og start-up (proof of concept, pre-seed midler). Den tidlige projektudvikling i laboratoriet er således en reel flaskehals, hvor vi ikke har mange steder at finde finansiering til originale innovationsideer, der blomstrer ud af grundforskningen. Det er omvendt ikke svært at få konsulentbistand, når man endelig får et projekt på banen.