DTU’s patentregnskab: Indtægter på 10 millioner kr. - udgifter for 29 millioner

DTU’s patentregnskab: Indtægter på 10 millioner kr. - udgifter for 29 millioner

DTU ligger klart i top blandt universiteterne, når det gælder om at kommercialisere forskningen. Men universitetet ligger også suverænt i top med omkostningerne.

DTU er det universitet i landet, der er flittigst til at indlevere patentansøgninger. Men fliden koster dyrt. DTU havde i 2013 et underskud på 18 millioner kroner for sine aktiviteter omkring kommercialisering af forskning.

Det fremgår af rapporten Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2013, der er udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

DTU registrerede i 2013 169 anmeldte opfindelser ud af et samlet antal på 484 for alle universiteter, sektorforskningsinstitutioner og sygehusforvaltninger.

I 2013 modtog DTU 27 nye patenter og indleverede 114 patentansøgninger. Det var mere end halvdelen af det samlede tal på henholdsvis 47 og 198.

DTU-omkostninger til teknologioverførsel steg dog med næsten 50 pct. til 28,9 mio. kr. i forhold til året før. Hertil kommer lønomkostningerne til de 19 medarbejdere, som er beskæftiget med dette arbejde.

DTU’s samlede indtægter fra kommercialisering i 2013 var dog kun på 10,3 mio. kr.

DTU's koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, Marianne Thellersen, indrømmer, at der bliver brugt mange penge.

»Det skyldes, at vi har forfulgt en risikabel strategi, der i høj grad baserer sig på etableringen af start up-virksomheder. Det har vi gjort i forventning om, at det giver størst gevinst på lang sigt. Men vi har innovation som et af vore fokusområder i år, og der skal strammes op,« siger hun.

Marianne Thellersen fortæller, at DTU i fremtiden meget hurtigere skal beslutte sig for, hvilke opfindelser man vil satse på i universitetsregi og afholde de dermed forbundne omkostninger til, og hvilke opfindelser man skal levere rettighederne tilbage til forskeren, som så selv kan beslutte, om vedkommende vil bruge sine egne penge på dem.

Hun forventer, at der næste år kommer bedre balance mellem indtægter og udgifter.

Aarhus Universitet er den institution, som har de næsthøjeste omkostninger på 8,2 mio. kr. - indtægterne er 3,3 mio. kr. Så også her er der underskud.

Blandt universiteterne er det kun København og Aalborg, der har små overskud, som vil forvandles til underskud, hvis man medtager lønomkostningerne.

Bedst til indtjening er Statens Serum Institut, der har samlede indtægter på 92,5 mio. kr., det er knap 80 pct. af indtægterne for alle institutioner på 117,1 mio. kr.

Kommentarer (7)

Universiteterne skal naturligvis lande på et fornuftigt udgiftsniveau, og patenter er isoleret betragtet nok ikke den store gevinst for universiteter - og måske slet ikke for samfundet som helhed, hvor det at få opdagelser og folk ud at arbejde, er det primære værdiskabende mål. Et mål, som patenter nogle gange fremmer og andre gange hæmmer.
Universiteternes innovation og start-up aktiviteter er først og fremmest fremragende uddannelse af nye high-tech iværksættere. Få iværksættere er succesfulde i allerførste forsøg; men netop denne første gang (fx med afsæt på universitetet) gør dem langt skarpere og mere villige til at gentage kunsten. Universiteternes innovationsaktiviteter skal derfor indtænkes som centrale aspekter af høj-niveau uddannelse ligesom fx postdoc.
Ressourcerne til innovation/videnudveksling skal måske også prioriteres mere mod midler til den konkrete udvikling af projekter og start-up (proof of concept, pre-seed midler). Den tidlige projektudvikling i laboratoriet er således en reel flaskehals, hvor vi ikke har mange steder at finde finansiering til originale innovationsideer, der blomstrer ud af grundforskningen. Det er omvendt ikke svært at få konsulentbistand, når man endelig får et projekt på banen.

  • 3
  • 1

En del patenter giver først rigtig store afkast sidst i deres levetid. Det ser man fx på medicin-patenter, hvor der er en meget lang afprøvnings- og godkendelsesprocedure. I den periode kommer der ingen lisens indtægter, og sælger man patentet for en lump-sum tidligere, kommer prisen til at afhænge af en skønsmæssig betragtning, og kan let ende med at blive for lav. Det hedder sig at man i år vil have innovation som fokusområde, men det kan sådan set være lidt svært at se hvad alternativet er. Hvad har man da satset på tidligere? En hård sortering af de indkomne opfindelser har også sin risiko, her kan man komme til at spille en stor cach cow tilbage til opfinderen, og dermed gå glip af indtægten. Det er en yderst vanskelig disciplin at vurdere den kommercielle værdi af en opfindelse, især tidligt i forløbet. Indtægterne vil ikke bare afhænge af talenterne hos dem, som skal drive fx en opstarts-virksom på basis af en opfindelse, men også af alle mulige andre forhold i omgivelserne, som man oftest ikke kan vide ret meget om. Salg af opfindelser til allerede veletablerede virksomheder, evt på licensbaserede kontrakter kunne være et mere sikkert alternativ til sats på opstartsvirksomheder

  • 2
  • 1