DTU’s økobil ramt af brand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU’s økobil ramt af brand

Det var især elektronikken i Dynamo 11.'s motorrum, der led overlast, da en brand udbrød i bilen i nat. Illustration: DTU Roadrunners

Stort set al elektronik samt brandvæg og kulfiber-monocoque i DTU Roadrunners' økobil Dynamo 11.0 er i nat blevet fortæret af flammer. Bilen bestod ellers i går alle tests og fik ja til at deltage i dette års Shell Eco-marathon i Rotterdam.

Det er endnu uklart, hvad der har startet branden i bilen, som stod på sit rullefelt i en garage i Rotterdam. Bilen havde heldigvis ikke sine overskaller på, mens den stod i garagen.

Holdet havde ifølge DTU Roadrunners' blog på Ing.dk arbejdet på bilen indtil midnat, men blev vækket kl. tre af en sikkerhedsvagt, som kom med den triste nyhed.

Siden har holdet været i gang med at skille bilen ad og reparere dens skader. Meldingen er foreløbig, at der er reservedele nok til at erstatte det, der er brændt, og holdet satser på, at de kan deltage i konkurrencen lørdag og søndag. Der bliver dog ikke mulighed for at deltage i testkørslerne i dag.

Du kan se flere billeder af brandskaderne på Dynamo på DTU Roadrunners' blog eller på DTU's Facebook-side.

Ingeniøren tager fredag 22. maj til Rotterdam for at dække årets Shell Eco-marathon og følger naturligvis op på situationen for Dynamo 11.0, ligesom vi kigger forbi det andet danske hold, Team Aalborg Energy. De bestod som det første hold alle sikkerhedstests hos Shell og er dermed klar til at deltage i Shell Eco-marathon.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først