DTU's nye rektor: »Vi er nødt til at holde fast i eliten«

I tirsdags byttede Anders Bjarklev prorektorkontoret ud med det nærliggende hjørnekontor på 2. sal i DTU's administrationsbygning. Herfra kan han som den 15. i rækken af DTU's rektorer skue ud over store dele af campusområdet på Lundtoftesletten i Lyngby, hvor flere tusinde studerende og medarbejdere har deres gang.

Anders Bjarklev har siddet godt et år i jobbet som prorektor og er derfor 'firmaets mand' på topposten. Han lægger ikke ved sin tiltræden som rektor op til markante ændringer i forhold til Lars Pallesen, som regerede i 10 år - men han erklærer, at han naturligvis vil finde sin egen stil.

DTU's mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Ifølge universitetets beskrivelse udtrykker denne mission 'den polytekniske idé, som den blev undfanget i første halvdel af 1800-tallet, og som har kendetegnet tekniske universiteter siden'.

Anders Bjarklev tiltrådte i tirsdags som rektor for DTU efter godt et år på posten som prorektor. (Foto: Steen Brogaard) Illustration: Steen Brogaard

Jeg har derfor et billede med af H.C. Ørsted - grundlæggeren af Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU) i 1829, som jeg lægger på bordet mellem os.

Hvad tænker du, når du ser billedet?

»Hans Christian Ørsted! Det er imponerende, at de selvsamme tanker, som han udtrykte tilbage for omkring 180 år siden, i kernen stadig gælder.«

Hvad er kernen for dig?

»Vi har et universitet, som er teknisk-naturvidenskabeligt baseret, og det, vi gør, gør vi til gavn for samfundet. Det er ret afgørende. Det er derfor, vi er blevet ingeniører, dem af os, der er det. Det er derfor, vi virker i samfundet.«

Blandt de bedste i verden

Tror du, Ørsted ville kunne genkende DTU eller noget i DTU i dag?

»Det tror jeg godt, han kunne. Han ville sikkert glæde sig over, at vi stadig dyrker vekselvirkningen mellem mange discipliner. Jeg tror, han ville glæde sig over, at vi har en situation, hvor vi i høj grad gør det med en anvendelse for øje. Vi gør det, fordi vi interesserer os dybt for teknisk videnskab. Vi dyrker, at vi gerne vil være blandt de bedste i verden - inden for det, vi gør - og så gør vi det hele tiden med det for øje, at det skal gøre menneskers liv bedre. Det er hele DTU's mening. Det er også et universitets mening, at vi skal være til gavn for det samfund, vi virker i.«

Den tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) lancerede sloganet 'Fra forskning til faktura'. Den nye regering har erklæret, at forskningen skal være en vækstmotor. Det gælder for alle universiteter. Er et teknisk universitet egentligt noget særligt i den forbindelse?

»Det er rigtigt, at alle universiteter skal virke til gavn for samfundet. Et teknisk universitet er særligt derved, at de fleste løsninger på menneskehedens udfordringer vil inkludere et teknisk element og kræve, at du forstår dig på teknisk videnskab. Vi er tæt på erhvervslivet og de job, som skabes.«

Har du et forbillede blandt tekniske universiteter, når DTU skal løse denne opgave?

»Jeg er bestemt imponeret af, hvad man har løftet på KAIST i Sydkorea, som jeg besøgte i foråret. De er meget dygtige, de har visioner. De vil og kan prioritere det, de gør. Og de uddanner nogle knippeldygtige folk. Heldigvis har vi allerede et samarbejde med dem.«

Er der noget, der forhindrer DTU i at kunne gøre det samme?

»Der er nogle finansieringsmæssige forhold, der er forskellige. I Sydkorea bruger man omkring 55 pct. af de offentlige bevillinger til teknik og naturvidenskab, her til lands bruger vi 13-14 pct. Vi kan lade os inspirere af mange ting fra flere forskellige lande, men vi skal også vide, at vi ikke bare kan tage en koreansk, amerikansk eller tysk model og presse ned over vores universitet.«

Fremtidsholdbare uddannelser

DTU har som mål at tilbyde fremtidsholdbare ingeniøruddannelser, der imødeser erhvervslivets behov. Jeg har medtaget endnu et billede, som jeg viser Anders Bjarklev.

»Haldor Topsøe! Han repræsenterer en imponerende ingeniørmæssig kunnen, der også har drevet det til virksomhedsskabelse. Det har vi i høj grad brug for.«

Er det flere af hans slags eller nogle andre typer ingeniører, vi har brug for?

»Jeg tror godt, vi kunne bruge nogle flere af hans slags. Det er vigtigt, at vi får uddannet nogle ingeniører, der holder en høj kaliber, så de er konkurrencedygtige på det internationale marked.«

Den nye regering har som målsætning, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse. Det vil betyde et øget pres på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner om at uddanne endnu flere - og de kan ikke alle være eliten. Skal DTU bidrage til en sådan masseuddannelse?

»DTU skal efter min mening holde fast i, at vi uddanner eliten. Jeg har intet imod, at man uddanner flere - jeg mener faktisk, det er et kæmpe problem for vores samfund med de mennesker, som ingen uddannelse får. Det er først og fremmest et problem for dem selv. Det er det værste ved det hele. Det er dernæst et kæmpe problem for vores samfund. Jeg kan kun være glad for, at man griber fat i det problem og får endnu flere løsninger. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er DTU, der skal uddanne de brede.«

Hvis den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), en dag spørger dig, hvad DTU kan bidrage med - hvad vil du så svare ham?

»Først og fremmest skal DTU sørge for, at de uddannelser, som vi tilbyder danske statsborgere, som udgangspunkt er af så høj kvalitet, at de er i stand til at konkurrere om de job, der er på den lange bane.«

Du vil altså ikke uddanne flere?

»Vi vil gerne uddanne nogle, der kan leve op til kvalitetskravene. Vi har lidt volumen, så vi kan optage lidt flere på diplomingeniøruddannelserne, og det gør vi gerne. Men hvis vi skal slække på kvaliteten for at uddanne flere, så vil vi som udgangspunkt sige til ministeren, at det tror vi ikke på. Vi er nødt til at holde fast i eliten, hvis DTU fremadrettet skal være en interessant samarbejdspartner for de internationale topuniversiteter, som vi er kommet i klasse med - og dermed også for at kunne trække en række højtkvalificerede udlændige til dette land. Dem får vi altså også stor brug for. Hvis vi slækker på kravene, så gider højtkvalificerede ikke tage hertil. Og så ryger vi ud af det gode selskab med de andre universiteter. Det er ikke en vej for DTU. Det vil ikke gavne landet, det vil ikke gavne samfundet. Overhovedet.«

Hvem skal så gøre det?

»Der er mange andre uddannelser, og det er jo heller ikke sikkert, at de alle sammen skal være ingeniører. Betingelsen for, at vi kan være med til at opretholde væksten i samfundet, er, at vi uddanner folk af så høj kaliber, at de kan være med til at skabe job. Det er bedre at levere 1.000 mennesker af den højeste kaliber, der kan skabe 10.000 job, end at levere 2.000, der kan være med til at skabe 4.000 job.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske kan man lave en optagelsesregel på DTU's kandidatuddannelser, nu hvor de har opdelt civilingeniøruddannelsen i en bachelor og en kandidatdel: Nemlig at optage flere på bachelordelen, men til gengæld kræve at de skal have et vis karaktergennemsnit for at blive optaget på kandidatdelen. Ligesom i "gamle" dage, hvor man skulle have et snit på 8.0 for at begynde civilingeniørstudiet.

  • 0
  • 0

Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er DTU, der skal uddanne de brede.<

Så vidt jeg ved, uddanner DTU idag både det som førhen hed teknikum ingeniører, civilingeniører og Ph.D'ere. Jeg ved ikke, om der er noget højere end Ph.D i danmark.

Hvis DTU skal være en eliteuddannelse - skal man så flytte diplom delen over til f.eks. Ingeniørhøjskolen i København? Og skal DTU alene uddanne de studerende på overbygningsdelen, de sidste 2 år?

Måske skal civilingeniørdelen også skæres bort? Så vi alene uddanner Ph.D'er på DTU.

Som jeg ser det, så gør ikke noget, at DTU ikke er en eliteuddannelse, men en uddannelse der uddanner andet end forskere. Uddannelsen, skal naturligvis kunne sammensættes på et niveau, så det er muligt, at uddanne forskere på et højt niveau. Forskerne, er som jeg ser det eliten på DTU.

På den anden side, synes jeg også man skal passe på, at ikke få alt for meget "elite", som de gør i Kina... Mit indtryk er, at nogle af de studerende, har nogle evner, selvom de ikke tilhøre typen, der får højeste karakterer. Og jeg synes derfor, at der skal satses på begge typer. Men naturligvis, er det i orden, at dem der er dygtige, får en højere uddannelse, og f.eks. mulighed for at uddanne sig videre, og gå videre til forsker.

Skal elitedelen styrkes, så tror jeg det skal ske oppefra - med Ph.D. delen først. Hvis Ph.D'erne i danmark, mangler niveau, så kan man overveje, om det manglende niveau skyldes at undervisningen på civilingeniørniveauet er for dårlig. Jeg går ud fra, at de fleste Ph.D'er, får gode karakterer, og at det ikke er her problemet er.

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra, at de fleste Ph.D'er, får gode karakterer, og at det ikke er her problemet er.

Det som jeg mener er, at hvis der er problem med forskerniveauet, så må det skyldes undervisningen eller uddannelsesniveauet på overbygningen de sidste to år, da karaktererne normalt er høje, for dem der læser videre.

  • 0
  • 0

Hvis DTU skal være en eliteuddannelse - skal man så flytte diplom delen over til f.eks. Ingeniørhøjskolen i København? Og skal DTU alene uddanne de studerende på overbygningsdelen, de sidste 2 år?

Man skal nok passe meget på med en sådanne opdeling.

Hvis det gøres, risikerer vi jo at de dygtigste undervisere selvfølgelig skal være på eliteuniversitetet og at resten så skal have de næstbedste. Det er bare ikke en gangbar vej, da der så kommer problemer med at få alle på det indledende forløb op på niveau.

Problemet er der til dels i dag, hvor der er rigtig mange, som skal tage adgangskursus til ingeniøruddannelserne, da de ikke har den fornødne kundskab fra gymnasiet.

En opdeling i "eliteuniversitet" og "masseuniversitet" vil sandsynligvis give en del problemer. Det er vigtigt at fokus holdes på høj kvalitet hele vejen igennem, og dette bliver problematisk ved en opdeling.

  • 0
  • 0

Altså nu skal man huske på at i hvert fald hvad jeg ved af som dimitterende her i 2011 så er vi helt oppe i toppen af verdens eliten hvor man lige som på så mange område ikke kan måle sig til en reel forskel selv om diverse blade m.m. prøve at kvantificere det. Der er jo en hel masse de ikke får med - blandt andet den baggrund som en studerende fra det danske system DTU bygger på der er helt unikt sammenlignet med de tyske, amerikanske og kinesiske kollegaer jeg kender. Jeg snakker med mange mennesker fra resten af verden hver dag og jeg plejer at sammenligne os med MIT da jeg har IT retningen og det klart min og mine amerikanske kollegaers opfattelse jeg snakker med at havde DTU ligget i USA så havde de 2 universiteter ligget i skarp konkurrence. Ikke at jeg synes vi skal dele det op men det også vigtig at vi ikke sænker standarden nu når det går godt. Jeg har f.eks. selv oplevet lidt for mange der hvis det havde været den måde gymnasiet fungere på via statens tvang ville kunne "snige" sig for let igennem. I stedet på DTU er mange ude og få studie relevante job når SU'en ikke rækker mere fordi de altså ikke har fået taget sig sammen til at nå op på niveau. Der er flere der kommer ud om 1 til 2 år der startede med mig som jeg aldrig troede ville blive gode ingeniører men fordi de hang i så blev de blot forsinket og fik hævet niveauet ved at bruge længere tid. Derfor skal man hellere ikke skære i SU men med hensyn til DTU er det måske heller ikke gavnligt at forøge antallet af år. En interessant ordning kunne der i mod være bedre og mere målrettet og personlig rettet indsats på at få så mange som muligt ud i studiejobs og så ikke forvente at folk består på nomineret tid for det kender jeg da ingen der har gjort som har kunne bruge det til noget i erhvervslivet eller som eliteforsker. Ikke nødvendigvis fordi folk ikke har brugt tiden ordenlig men på 3½-5 år sker der altså meget som f.eks. graviletit/børn, dødsfald i nær familie, tid til relevant studiejob m.m. som skubber det ½-1 år for langt de fleste.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten